tirsdag den 4. juni 2013
Sommer på altanen
I dag var jeg ude at købe blomster til altanen, sammen med en af mine bostøtter.
Vi købte spanske margueritter og tagetes.
Jeg har også sået nogle frø, til krydderurter.
Men jeg ved ikke om de kommer, for de er fra sidste år, så måske duer de ikke mere.
Blomsterne fylder ikke så meget, som jeg havde forestillet mig --- men de er i hvert fald flotte, og plantemarkedet ligger der vel også i næste uge.
(((-;
Før vi tog hen og købte blomster, var vi inde i Expert, for jeg skulle nemlig også ha' en bluray-afspiller. Vi fandt en Phillips til 700,- og jeg glæder mig rigtig meget, til at prøve den.
Jeg kan sagtens selv sætte den til, jeg har bare ikke lige haft tid.
Ekspedienten sagde "jeg håber den kan være heri, for vi har ikke flere store poser" og så svarede jeg "så er det godt, at elektronikken bliver mindre og mindre."
Haha!!
Det har i det hele taget været en rigtig god dag, og i aften skal vi på tur med klubben.
Klublederen vidste ikke hvor vi skulle ta' hen og gå en tur, og sagde "muligvis ved noget vand, men helt sikkert ved en iskiosk."
Hehe, nogen nyder naturen, andre glæder sig mest til isen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar