Her kommer et par små historier om en fyr, der har betydet meget i mit liv.
Han var den første autist jeg mødte, og nu har jeg kendt ham i 16 år, det er halvdelen af hans liv.
Vi gik i klasse sammen på Krabbeshus Heldagsskole, og i dag er vi begge to på Idavang, dog ikke i samme gruppe.
Læreren forklarer om at have forskellige fritidsinteresser:
- "Camilla er spejder..."
En elev spørger: "Er jeg også spejder?"
Klassekammeraten svarer: "Nej Thomas, du er autist!"
En anden dag er vi med bybussen, og Thomas sidder for sig selv,på sin yndlingsplads, oppe foran.
Han kikker undrende på damen på sædet ved siden af og råber så ned til vores lærer i den anden ende af bussen: "Kiiiiiiiiiiiiiirsten, jeg siger ikke noget til damen om hvorfor hun er så brun i hovedet og har tørklæde på!"
Nej for det vidste han jo godt, at han ikke måtte, man er vel en velopdragen ung mand!
Han vidste bare ikke at resten af bussen hørte med, når han talte til Kirsten.
;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar