mandag den 23. januar 2012

Hverdagslivet på Mølletoften

Det er længe siden jeg har skrevet, men intet nyt er godt nyt.
Min hverdag kører stille og roligt, som den skal, og der er ikke sket noget særligt.


Kæresten og jeg har sovet sammen det sidste lange stykke tid, og vi ser mange film, stort set hver aften. Det er alle mulige genrer.

På det seneste har vi også set en del afsnit af serien Ti tommelfingre.
Den er ret sjov, synes vi begge to.


Jeg har strikket og tegnet en del.
For tiden arbejder jeg på et halstørklæde og to tegninger til netbutikken.

Halstørklædet er ret bredt, og stribet i to lilla nuancer.

Den ene tegning forestiller et ældre, men stadigt forelsket ægtepar.
Den anden forestiller en kanin.
Så det er to meget forskellige tegninger, men flotte hver især.
De er dog slet ikke færdige endnu.

Jeg er blevet meget glad for at tegne, så min bostøtte, Y., syntes at jeg godt kunne tillade mig at bruge 129 kr. på 24 nye Faber-Castell farveblyanter.
Det er rigtig dejligt, at have dobbelt så mange farver at boltre sig med. Jeg elsker jo farver!

Vi har også købt fixativ - det er en spraylak, som beskytter tegningerne.
Men jeg har ikke prøvet den endnu.
Vi mangler også stadig rammer til de to tegninger, jeg lavede på kurset.


Lige nu sidder jeg henne på Idavang.

Jeg skulle egentligt strikke på halstørklædet, men da jeg gik herover blev mine hænder meget kolde, selv om jeg havde vanter på. Så jeg kan ikke rigtig holde på strikkepindene, før fingrene er blevet varme. Derfor sidder jeg her ved computeren, i stedet for.

Min kontaktpædagog er desværre syg i dag, så vi kan ikke få vores ugesamtale.
Vi skulle ellers have evalueret min individuelle handleplan for det seneste år.
Det varer jo ikke længe før vi skal have statusmøde om mig igen (om et par måneder) hvor alle samarbejdspartnere bliver indkaldt. Så vi skal til at tænke på nye mål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar