Derimod får jeg en herlig trang til at slæbe en flok unger ned til "min" sø, sende dem på skattejagt og være klar med varm kakao og snobrødsdej når de kommer tilbage - og så bare sidde der til det er tid til at syge denne sang:
Det sker - hver eneste gang
når natten trænger sig på
når vi synger den sidste sang
er tiden pludselig gået i stå.
Det er ik' tilfældigt
at man bli'r natteravn
sådan en herlig sommernat
er tiden pludselig gået i stå.
Eller hvad med:
Imellem venner falder tiden aldrig lang
men flyver straks afsted
med både leg og sang.
Svundne glade dage
får vi ej tilbage
nyd dem derfor mens vi sidder sammen her!
Men vi går da ikke hjem uden at slutte med:
Spejderbror - her er min hånd
fast vi kæden slutter.
Liljens ring binder som bånd
os sammen i broderånd.
Kæden er smedet af stærke arme
gennemglødet af hjertets varme.
Du og jeg - det er et ord
patruljens og troppens bror.
Ja - i dag ville jeg gerne trække i spejderskjorten igen.
Jeg savner spejderlivet, men må jo erkende at jeg ikke har haft overskud til det længe.
Men hvem ved, måske kommer det?
Det håber jeg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar