Demokratiske muligheder

Mange politiske emner er direkte relevante for personer med udviklingshæmning, autisme og andre handicap - først og fremmest selvfølgelig, om de kan få den hjælp fra det offentlige, som de har brug for.

Men det er sjældent deres pårørende og personale diskuterer den slags ting med dem - og de udviklingshæmmedes valgkort smides ofte i skraldespanden, fordi man antager at de ikke kan forstå hvad en stemme betyder.

Der er virkelig mange lettere udviklingshæmmede, autister mm. som har svært ved at finde en voksen identitet. Det er, som jeg ser det, primært fordi omgivelserne ikke erkender dem, som værende voksne mennesker, med ret til selv at have indflydelse på deres eget liv - både i almindelige hverdags situationer, men også i forhold til, når der udskrives valg.

Men de har jo (med mindre de er umyndiggjort) ret til at stemme.

Så, hvorfor holder man ikke valgmøder for dem, så de kan møde politikerne og tale med dem på "deres eget sprog" så det hele bliver lidt mere jordnært og forståeligt?

Man skal selvfølgelig passe meget på, for det er let at manipulere med en udviklingshæmmet.
Politikerne skal vide, at de ikke må give konkrete løfter til den enkelte, men at de kommer for at lytte til de borgere, der ikke selv evner at tage kontakten til dem. 

I mine øjne skylder samfundet de uviklingshæmmede undervisning, så de får en forståelse af deres demokratiske muligheder. Det giver man jo også "almindelige" unge igennem samfundsfag på uddannelserne.

Vi ville jo heller ikke undlade at undertekste og tegnsprogstolke, i den tro, at døve ikke var interesseret i politik...

Glem ikke, at ifølge FN's handicap konvention er der et generelt forbud imod enhver form for diskrimination af mennesker med funktionsnedsættelser uanset af hvilken grund og i hvilken sammenhæng!