Tak for alle henvendelser...

... angående Bibsens død.



Jeg har det OK igen.
Men jeg savner hende!!



Jeg har ikke sådan været ked af det og grædt, siden vi var ude på dyrehospitalet og sige farvel. 
Men jeg har følt mig trist, og det har været en underlig tom følelse.



Somme tider glemmer jeg, at hun ikke er her mere.

Rent pr refleks, ser jeg efter hende om morgenen og når jeg kommer hjem. 
I ved det der "Hej Bibs, er du OK?" hvor man lige lokaliserer hvor hun er i huset og om hun har det godt, eller trænger til vand. 

Og om natten, går jeg stadig forsigtigt, når jeg skal op og tisse, fordi jeg ikke vil komme til at træde på hende i halvmørket. 

Hver gang jeg åbner en skabslåge, så plejede hun at komme springende, så man skulle være hurtig inden hun hoppede ind i skabet. 
Jeg når lige at tænke "Nå nej, hun er her jo ikke" inden jeg skal lige til at lukke lågen hurtigt igen. 



Men livet går videre.

Jeg vil aldrig sige at hun "kun" var en kat, for ingen er "kun" noget, hverken et dyr eller et menneske.



Men det er rigtig ubehageligt at tænke på, at der er folk der tænker, at så skal man bare ha' en ny kat, som om katten er en ting. 

Katten er i det hele taget et dyr, som har meget ringe status, især på landet, og det gør mig virkeligt både ked af det og vred. 

Derfor går jeg stærkt ind for at forbedre kattenes rettigheder og vilkår, men jeg kan ikke kæmpe alles kampe på én gang. 



Til dem der spørger, svarer jeg at jeg ikke skal ha' en ny kat lige nu. 

Jeg afventer situationen, vedrørende om Blomst må ha' kæledyr, når hun flytter fra bostedet, engang først i 2017.

Hun vil nemligt gerne ha' en hund, og den kommer jo også til at blive en stor del af mit liv.



Lige nu har jeg det OK, uden kæledyr --- men jeg elsker dyr, og dyr skal være en del af mit liv på sigt, på én eller anden måde. 

Lige nu er jeg bare glad, for at kunne gi' resten af Bibsens foder til dyreinternatet. 
Jeg beholder hendes øvrige ting, og så må vi se om der kommer en kat i huset igen. 

Tomhed og frustration

Jeg føler mig helt tom indeni, efter Bibsens død i forgårs. 

Jeg har ikke lyst til noget som helst, og jeg føler mig helt bombet.



Jeg savner hende så meget, men jeg er også glad på en måde, for at hun fik fred.
Hun havde det ikke godt til sidst, kan jeg se nu. 

Jeg kan ikke la' være med at bebrejde mig selv, for at jeg ikke tog hende til dyrlægen tidligere. 
Men jeg må sige til mig selv, at jeg er ikke ekspert, og jeg gjorde det bedste jeg kunne for hende. 

Jeg troede hun ville komme sig, at hun bare skulle ha' tid. 
Det var jo først på hendes sidste levedag, at den endelige diagnose blev stillet.



Jeg tror, det hjælper lidt, når bostøtten og jeg pakker hendes ting sammen, her i eftermiddag.
Indtil videre bliver det hele stillet ud i baggangen, og så gør vi plads til det i skuret, på tirsdag.
Jeg har nemlig aftalt med en anden bostøtte, før Bibsens død, at vi skal rydde op i skuret dér. 



Oven i det med Bibsen, er jeg frustreret af tanker, om min have.

Jeg kan godt se, jeg har forsømt den, på det seneste. 
Og i dag hørte jeg, igennem vinduet, at to naboer snakkede om det. 
Vi har jo pligt til at holde haverne pæne, og jeg vil også gerne holde det pænt udenfor. 

Men jeg har ikke kunnet magte opgaven, på det seneste.
Især er mit græs blevet meget langt.



Jeg har et ambivalent forhold til min have. 

Eller rettere sagt, jeg kan godt li' haven, men jeg føler mig utryg derude, når jeg er alene. 
Jeg føler mig paranoid --- føler at naboerne hele tiden snakker om mig --- om at jeg ikke er god nok, til at passe haven. 

Jeg kan godt li' at være derude, sammen med andre, for så kan den anden person føre ordet, hvis nogen henvender sig til mig hen over hækken. 

Men det er en træls situation, at være utryg i sin egen have, og nogle gange også utryg ved bare at have vinduerne åbne, eller for at naboerne kommer og ringer på. 



Det bekymrer mig meget for tiden. 

En trist fødselsdag

Det er min 34 års fødselsdag i dag.
Men en trist fødselsdag. 😕

Min kat, Bibsen, er desværre død i dag. 🌈

Hun har været sløj et stykke tid, og vi var hos dyrlægen d 27. august.
Der fik hun konstateret en infektion, og vi behandlede hende med antibiotika.

Men det endte desværre, med at hendes nyrer svigtede. 😭

Hun blev aflivet i dag, der var intet alternativ. 🌸

Heldigvis er Blomst her, i anledning af min fødselsdag. 💖
Og vi mødte en superflink taxachauffør, der spillede fødselsdags-sang for mig. 🚕

Vi er ved godt mod, trods alt. ☺

Svigtende hukommelse

Jeg var i Petworld i sidste uge. 🐶
Pigen ved kassen spørger om jeg er medlem af kundeklubben og med hvilket telefonnummer. 📲

Pludseligt vælter tallene 06 88 01 40 ud af min mund!! 😲

Nu i dag, kunne jeg ikke finde Bibsen. 👓
Jeg blev helt i tvivl, om jeg havde hende endnu!! 💭

For resten er der nogen der vil købe en pose hønsefoder?? 🐓🐔

Nej, den sidste sætning fandt jeg bare på. 😉
Men resten er desværre den skinbarlige sandhed. 👵

Suk!!

Jeg har kæmpet i lang tid, med at få nogle huse til at komme frem, i mit yndlings PC-spil, The Sims 2. 💻
Endeligt er det lykkedes, efter jeg søgte hjælp på nettet.

Jeg glædede mig især til, at få Downton abbey slottet installeret i spillet.
Men ak, slottet er slet ikke som jeg havde forestillet mig inden i.
Det er svært at finde rundt på slottet, og generelt er det bare en skuffelse!! 🏰

Det skal siges, at slottet er godt og flot lavet af designeren. Jeg er bare skuffet, fordi det ikke var, som jeg forventede, og fordi jeg ikke kan bruge det i mit spil. 😕

Jeg er vild med Downton abbey TV-serien, som jeg ser på Netflix.
Derfor ønskede jeg mig et slot, der ligner.

Men jeg er heldigvis kommet mig over skuffelsen.
Nu bygger jeg mit eget slot.
Det ligner ikke Downton abbey, men det er mit helt eget.

For de fleste mennesker, er The Sims 2 bare et spil.
Men for mig betyder det rigtig meget!!
💛