Bibsen hopper rundt, vil lege/drille hele tiden, og er superfræk.
Kort sagt opfører hun sig som en hel almindelig kat, der kan føle foråret er på vej.
Jeg er også i hopla.
Jeg har pludselig fået en hel masse energi, og det er superskønt!!
Jeg har endda været på arbejde i længere tid, end jeg plejer.
Jeg går normalt hjem mellem 11.30 og 12.30, men i mandags arbejdede jeg til 13.30, og i går til kl 14.00.
Herhjemme har jeg gjort rent, og jeg har læst (bog og netavis) og tegnet, rigtig været kreativ, og jeg arbejder på en artikel mere til bloggen, foruden at jeg har været aktiv på nettet.
Jeg prøver også at huske, at lave mine gymnastikøvelser, hver dag.
Jeg kan mærke, at det hjælper mig at bruge s-planneren, på tabletten og mobilen.
Det er meget nemmere at overskue, end de huskesedler jeg skrev førhen, for hvis først jeg missede et punkt, så var det som om hele skemaet væltede.
Med s-planneren kan jeg meget lettere flytte rundt på opgaver og aktiviteter.
Jeg kan sætte mere på, hvis jeg har ekstra overskud (som i dag) eller jeg kan flytte noget til næste dag, uden at glemme det dagen efter, fordi huskesedlen var blevet væk.
Desuden behøver jeg ikke, at skrive hele listen af opgaver hver dag, fordi jeg kan vælge at en aktivitet skal gentages i planen, med et vist interval.
Men jeg skal også huske, at slappe af!!
Det gælder ikke om at lave så mange opgaver som muligt, men at vælge hvad der er vigtigst, og skabe tid til det.
S-planneren er et godt værktøj til det, fordi det er så visuelt.
Jeg kan se det jeg godt ved i forvejen --- men ikke har kunnet få øje på --- at hvis jeg løser mine "kedelige" opgaver nu, så har jeg tid til noget sjovt bagefter.
Jeg kan også se at det er spisetid nu.
Jeg må hellere få noget mad.
;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar