Træt

"Camilla-moar er det her det rummelige arbejdsmarked??" 

8-O

Somme tider er man bare træt. 
Det er jeg i hvert fald i dag, for det var en begivenhedsrig dag i går.

Selv om det er gode oplevelser, så kan det godt blive for meget for mig, når der sker så meget på én gang. 




En af pædagogerne på mit arbejde, har altid sin hund med om tirsdagen, så jeg ville ta' fusen på hende, og møde op med Buller, og spørge om det er her, hunde kan gå på arbejde. 

Det blev godt modtaget, og gav anledning til en masse snak og positiv kontakt med kollegaerne, så det var jo helt fint, og Buller var en god støtte hele dagen i går og i dag, da det var lidt svært, når der skete så meget. 





Men først skulle vi jo afsted, men af uvisse årsager kom min morgen-støttepædagog ikke, så vi ventede i 100 år og en ostemad, inden jeg ringede efter hjælp, for jeg tænkte han kom jo nok snart. 

Der kom så en anden og hentede mig, men på vej ud ser vi at mit nye køle-fryse-skab står klart i gangen. 
Så bliver jeg i tvivl, om hvorvidt jeg overhovedet skulle ta' på arbejde, for ville viceværten ind med det nu, eller hvordan, jeg troede først det var om eftermiddagen. 
Men jeg tog over på arbejdet, for nu var jeg jo blive hentet, og Buller stod jo også klar med madpakken.

Da jeg var kommet over på arbejdet ringede jeg til min faste bostøtte, for jeg skulle jo vide hvad han havde aftalt med viceværten, og om jeg skulle ta' hjem igen. 
Det skulle jeg, men jeg nåede lige at gøre lidt rent på arbejdet først.





Om eftermiddagen skulle bostøtten og jeg hen i banken, fordi jeg skulle ha' oprettet netbank.
Det tog kun ½ minut, men bankdamen var bare så vrissen.

Undskyld vi er her, så du kan ha' et job og tjene penge, tænker man bare!!

Min forsvarsmekanisme, i sådan en situation, er tilsyneladende at gå i grine-mode. 
Jeg bliver helt fjollet. 
Jeg ved ikke hvorfor, men min bostøtte er heldigvis med på den, og forstår hvorfor jeg reagerer sådan, så det blev til en halv times tid med dårlige vitser om bankansatte osv. 





Men vi nåede heldigvis snart til dagens højdepunkt!

Det var nemlig min tur til at ha' gutterne fra klubben på besøg, og de var her fra ca 19-20.50.
Jeg havde valgt filmen Bad grandpa, og vi havde købt sodavand og chips, og der var rør-selv-kaffe.

Det var rigtig hyggeligt, at ha' besøg, men også svært fordi jeg ikke er så vant til det.
Jeg bliver let nervøs, i sådan nogle situationer, men det føles alligevel rart.

Det bliver noget, vi skal træne i fremtiden, ved at jeg skal øve mig i at invitere en eller nogle få venner hjem til mig, og lave andre aftaler, om fx at ta' i biografen. 

Men nu kommer det, som jeg synes er allermest fjollet, og på en måde giver udtryk for min autisme --- faktisk synes jeg at det sværeste af det hele, er at skulle ha' et nyt køle-fryse-skab.

Det har været svært, at forholde sig til det gamle var i stykker, 2 viceværtbesøg og hvad gør jeg med mad osv. 

Men nu er det overstået, og jeg skal "bare" vænne mig til det nye skab. 






Sådanne dage kan gøre mig helt flad.

Men det er blevet nemmere med tiden --- og det er hér jeg får chance, for at prøve at klare nye ting selv, og dermed få et pejlemærke om, hvordan jeg klarer en uvant situation, og hvor mine nærmeste udviklings-zoner ligger.

Som sagt, bliver der sat ind nu, på det at lære at ha' gæster og ta' initiativ til aktiviteter med venner, og det bliver spændende at arbejde med. 





Jeg føler mig ret brugt, men på den gode måde.
Jeg ta'r en slapper i dag, med Bulle, men i morgen er jeg klar til nye opgaver og udfordringer. 
:-D