tirsdag den 23. april 2013

Det går bedre...

... med at holde orden i lejligheden.





Det er blevet en mere "naturlig" del af mine rutiner, spontant at rydde op efter mig selv.

Bare sådan en lille vane, som at tørre håndvasken af, når man har brugt den, er en ting som jeg har skullet øve mig i at huske.




Det samme med papiraffald.

Jeg skriver utroligt meget i hånden, og smider stort set halvdelen af notaterne ud.
Jeg kan sidde og skrive i flere timer, for det er min måde, at få tankerne ud af hovedet på, og jeg gemmer dem ikke, med mindre det skal bruges senere, eller er en del af min dagbog.

Før efterlod jeg tit en masse papirkugler på bordet, og irriterede mig over at der ikke var plads, når jeg skulle bruge det til noget andet, eller at det rodede når det kom gæster --- men nu har er det blevet rutine, at hver gang jeg rejser mig op, så går jeg hen til papirkurven med kuglerne.





Til gengæld vasker jeg ikke tøj selv mere, det er sammen med personalet.

Men det har en anden årsag --- nemlig at jeg skal passe bedre på mit tøj, så det ikke bliver slidt så hurtigt, så vi har valgt at det skal tørres på et stativ i lejligheden.
Men så kan jeg ikke selv vaske, da jeg ikke kan løfte det våde tøj op af trappen.

Før plejede jeg at tørre i tumbleren og lægge det sammen nede i kælderen, og så bar personalet kurvene op næste dag.
Man kan ikke vente, med at hænge vådt tøj op, til næste dag, så krøller det jo.




Men grunden til jeg skriver om vasketøjet, er jo at ved at lægge en opgave fra sig, så er der plads til, at jeg kan træne en anden ting, og det er selv at lave mere mad.

I går lavede jeg chili con carne, en ret som jeg har lavet mange gange og har god erfaring med --- og i dag skal jeg prøve at lave en ny ret, nemlig laks pakket ind i folie, med gulerødder, løg, tomat og citronskiver, og så skal jeg ha' salat til.
Min bostøtte har forklaret mig hvordan man gør.




Jeg har valgt at sige til mig selv: "Camilla, nu træner du 1 ting ad gangen!"

Fokus nu er madlavning, og hvis jeg bliver for træt efter aftensmaden, så er det OK at vente med opvasken til dagen efter, bare det er skyllet af og stillet pænt på bordet.

Skt. Georgs dag

I dag er det skt. Georgs dag, også kendt som den internationale spejderdag.

Derfor bærer jeg spejderemblemet på min bluse, hvilket man opfordrer alle spejdere i verden, til at gøre denne dag.





Men faktisk tog jeg en vigtig beslutning i sidste uge, idet jeg erkendte at jeg alligevel ikke var parat til at begynde som spejdermedhjælper igen.

Jeg er for træt onsdag aften, fordi jeg har en "lang" dag om tirsdagen, med dagbeskæftigelse, bostøtte og klub.  

lørdag den 20. april 2013

Seje sandaler


Bamsetræf






Buller hilser på sine nye venner.




Kyllingen havde endnu ikke fået et navn, men Blomst og jeg blev enige om at kalde hende Tot.
Hvad andet kan man da hedde, med den frisure???
Vi har dog ikke fået hende døbt endnu.




De to veteraner til højre hedder Snuske (aka Tigermis) og Lotte.
Bemærk Snuskes halsbånd, det fik han første gang han var med på spejderlejr.

fredag den 19. april 2013

Lidt pral






Jeg vil tillade mig at prale lidt.
;-)))




Jeg bliver vejet og får en peptalk, en gang om måneden, hos en rigtig sød sygeplejerske i mit lægehus.
Det er nødvendigt, fordi min vægt i flere år bare er gået opad.

På 10 år har jeg taget 25 kg. på, så jeg vejer 111,4 nu og det er altså liiiiige i overkanten.  




Men nu er det endelig vendt.
De sidste tre gange, har vægten vist små fremskridt.

Det er jeg smadder glad for!!