Det er godt nok en stor kamel, at sluge.
Men jeg må erkende, at lige nu er jeg så forvirret i hovedet, at det er det bedste.
Jeg har aldrig protesteret, imod at tage min medicin.
Hvis der har været behov for ændringer, eller jeg har oplevet bivirkninger, så har vi altid talt stille og roligt om det.
Hver gang man hører noget om psykiatrisk medicin, i medierne, så handler det altid om at medicinen enten slår patienterne ihjel --- eller at de sindslidende er farlige, hvis de ikke tager deres medicin.
Det er jeg ærligt talt godt træt af!!!
Der er, skisme da også, rigtig mange andre sygdoms tilfælde, der ikke forløber som lægen har planlagt.
Fx er det på ingen måde usædvanligt, at folk med halsbetændelse, afbryder penicillin behandlingen lige så snart de føler bedring.
Så smider resten af pillerne ud, og forstår ikke hvorfor de skulle betale for en hel pakke, når de kun skulle bruge en halv.
Men meningen er jo, at man skal fortsætte til pakken er tom.
Den sidste del af pillerne, er for at forebygge tilbagefald.
Men det er der rigtig mange mennesker, som ikke forstår --- så en måneds tid efter, kan halsbetændelsen komme igen.
Så det er altså ikke kun psykisk syge, der ikke forstår, hvordan man skal tage sine piller.
Men lige nu er jeg lidt for konfus.
Det er jeg 100% bevidst om, og jeg har selv bedt om hjælp.
Min læge, syntes det var bedst, at der kommer en hjemmeplejer om aftenen.
Mine sædvanlige personaler, er ikke nemlig uddannet, til at dosere medicin.
