onsdag den 29. februar 2012

Kylling



Her er det første påskekort, jeg har lavet i år.
Kortet er bare hurtigt lavet, men det er mit eget design.

Tjullahop tjullahej

Grin bare, men jeg føler jeg har fået et Pippi Langstrømpe sind.
Pippi ved godt, at folk synes hun er skør --- men hun vender det til sin fordel.
Hun giver aldrig op, for hun er verdens sejeste pige!






I min verden er "tosse" ikke et skældsord, men en slags kælenavn --- for dem der tør stå ved, at de er anderledes.
Og det tør jeg nu!!!

lørdag den 25. februar 2012

Flere Per Illum tegninger

Hvad skal vi finde på?


Vi kan bygge en hule i skoven.



Spejderliv er friluftsliv!

fredag den 24. februar 2012

Jeg kan IKKE anbefale...

... puslespil af mærket JIGWAW PUZZLE (hu pan xing jing) da brikkerne er meget tynde og let går i stykker, og de ligesom smuldrer imellem fingrene.

Øv!!!

onsdag den 22. februar 2012

Jeg forstår ikke helt...

... teksten i denne bog:





Men de tre kroner, den kostede i genbrugsbiksen er ikke dårligt givet ud.
En papirklip skabelon kan jeg jo sagtens bruge, uden at kunne teksten til.
Så det gør ikke noget, at jeg kun har haft tysk i to år.


Jeg havde tysk i 7., men så kom jeg på specialskole hvor faget ikke blev prioriteret, så jeg valgte tysk fra.

Jeg gider altså ikke have en lærer/skole der ikke interesserer sig for om eleverne lærer noget!

Jeg kunne (desværre) ikke bare gå ud af skolen, men tysk var jo et valgfag --- og når de ikke gav mig en seriøs tyskundervisning, så så jeg ikke noget formål med at have faget.

Da jeg kom tilbage til folkeskolen i 10. klasse valgte jeg tysk igen, for der blev der gjort noget ud af det.


Jeg kan forstå en del tysk, men jeg kan ikke sige så meget.

Men jeg tager det ikke så seriøst --- min mor og jeg er nemligt smadder gode til at tale med hele kroppen, når vi skal kommunikere på fremmede sprog.
Som én engang sagde: "Det er nemmere at bede naboen om en dåseåbner, hvis man har dåsen i hånden."

Men engang vil jeg da gerne lære mere tysk, eller andre sprog.
Jeg har før gået til enkeltfag på VUC, og det kan sagtens være jeg begynder på det igen, på et tidspunkt.