En betjent...

... burde vide hvad udviklingshæmning er!!!


Desværre er det åbenbart ikke tilfældet, fik jeg erfaret, da jeg så en TV-udsendelse for nyligt.


Betjentene blev kaldt ud til en sag, hvor en mand med Downs syndrom var frustreret over, at han ikke havde nået sin bus.
De kendte dog ikke de nærmere omstændigheder, blot at nogle folk på gaden havde tilkaldt dem, fordi tilsyneladende de var bange for fyren.


Allerede inden patruljen var ankommet fik de bildt sig selv ind, at personen var "alkoholisk, psykisk syg og farlig!"
Hvor pokker kunne de vide det fra???

Ja, de vidste det jo netop ikke, så hvorfor sidde og gætte.
Selvfølgelig skal de have en ide om hvordan de vil gribe situationen an, men ligefrem konkludere den slags, uden at have set manden eller fået en rapport om vedkommende???

Men når man er betjent, så er alle mennesker åbenbart farlige, uanset om man kender dem eller ej???Hvorfor havde vagthavende ikke bedt om detaljer om manden, fx om han rent faktisk stod og drak direkte af en vodkaflaske, eller om han bare så lidt svimmel ud???

Men altså, denne gut var stemplet på forhånd.



De kommer så ud til stoppestedet.

Mandens ansigt er sløret, men på 2 sekunder kan jeg konkludere, ud fra kropsbygning, stemme og intellekt at han har Downs syndrom.
Det begrunder jeg med at han har den karakteristiske kropsbygning og motorik, er lille og bred, og han holder armene højt som små børn der lige har lært at gå. Hans talefejl er også typiske, og skyldes med alt sandsynlighed kombinationen af en meget lille gane og stor tunge - ordforrådet og begrebsopfattelsen er ligeledes som et yngre barns - også et rimeligt sikkert tegn på en form for udviklingshæmning.


Jeg håber ikke at jeg har fornærmet nogen med Downs syndrom, jeres pårørende eller andre, ved denne meget overfladiske beskrivelse af fyren ved stoppestedet.

Pointen er, at som regel er det en fordel for jer, at I ser ud som I gør.
Det er for at vi andre netop kan se på jer at I er helt specielle mennesker, som har brug for kærlig omsorg, og ikke for at blive misforstået og fordømte!!!



Jeg forventer ikke at betjente kender til alle diagnoser, og da slet ikke at de på stedet lige tager et røngtenbillede for at tjekke om personen også har den karakteristiske fejlstilling i hoften, der regnes som et sikkert tegn på mongolisme.
Men de burde kunne konkludere at en person med så specielt udseende, kropssprog, tale og begrebsopfattelse er mentalt handicappet!!!



Nå, de får så på én eller anden måde fisket et telefonnummer frem (forhåbentlig har fyren et kort med bostedets nummer i lommen). De ringer og får fat på en ansat, der fortæller at personen er retarderet, men at han selv kan tage med bussen hjem, bare de sørger for han kommer på linje X.


Vi kan nu konkludere at personen 1) bor på en institution 2) har brug for hjælp til at finde bussen 3) har et pensionist buskort.
Stadig taler betjentene til ham som var han leder af et komplot, og ikke en person med stort hjælpebehov!!??



Gutten vil imidlertid ikke med bussen --- næ, han vil ud at køre i den seje patruljebil.
Modstræbende lader de sig overtale til at køre fyren hjem, selv om de da lige kører langsomt forbi samtlige stoppesteder på vejen for at se om han ikke hellere vil med sin bus.
Bagefter undrer de sig over at han ville køre i politibil, han kunne da bare tage bussen som alle andre???



Hallo hallo, tænker jeg bare!!!
Et af politiets formål er at beskytte de svage i samfundet!!!

Men hvor pokker er begreberne psykologi og situationsfornemmelse blevet af i politiets uddannelse???

Måske er det bare et krav, at man skal være totalt blottet for evner, til at sætte sig ind i den enkelte borgers situation og behov???
Eller totalt paranoid og tro alle er voldspsykopater???



Jeg håber virkeligt at rigspolitichefen og justsministeren så udsendelsen, og at deres tæer stadigt er krumme af skam!!!

Gårsdagens gåture

Jeg fik gået en masse i går.
Det var dejligt, at få masser af frisk luft, her i varmen.


Jeg var oppe i byen to gange.
Først skulle jeg til fys og ned til sygeplejersken.
Senere skulle jeg mødes med kæresten inde på Torvet, fordi vi skulle købe ind osv.


Om aftenen gik jeg tur med Lucky, nede i Gymnasieparken.


Så jeg fik masser af motion!
Det trænger jeg også til.
:-D

Det er vist for længe siden...

... at jeg har været i motionscentret.


Da jeg kom derned i dag opdagede vi, at jeg simpelthen var blevet slettet af deres IT-system.

Vi blev dog hurtigt enig om at det måtte være den nye fysioterapeut, der havde trykket på ét eller andet forkert.

Hehe, det er let at beskylde andre for noget, når de ikke er der --- men i dette tilfælde var det jo rimeligt sandsynligt, at hun måtte have begået en fejl, da systemet er nyt for hende.

Derfor valgte sekretæren bare at melde mig ind igen, ellers kunne hun jo have opkrævet et nyt startgebyr.


Nå men skidt med det, det er jo ikke mit problem, at de klokker i det.
Nu er jeg altså startet på min nye træningsplan!!!

Jeg regner ikke med at kunne indføre hele planen på én gang, da det indebærer en del mere motion, end jeg er vant til.

På sigt skal jeg træne fem dage om ugen, men indtil videre ser vi hver gennemført træningsdag som en succes.


Jeg skal træne i motionscentret hver torsdag og lørdag + de tirsdage, hvor X. og jeg ikke laver vandgymnastik.
Det holder vi nemlig en pause med, her i skolernes sommerferie, da der er for meget trængsel af myldrende unger i skoleferien.

I motionscentret ror jeg, og træner på crosstraineren, og desuden bruger jeg 10 forskellige styrkemaskiner.
Hver anden torsdag har vi ca. en halv times holdtræning.
Desuden laver jeg strækøvelser, hver gang, og lidt balancetræning når jeg har tid til det.


Træningen i motionscentret er under kyndig vejledning, af den fysioterapeut som jeg også får behandling af, hver torsdag.

Mandag og fredag går jeg en forholdsvis lang tur, i min Idavang-tid.
Det er både for motionens skyld, og fordi der er temmelig meget uro i huset, på de tidspunkter.
Så vil jeg hellere gå en tur og komme tilbage, i stedet for bare at tage hjem.

Jeg kan ikke gå så hurtigt, og jeg holder gerne pauser undervejs.
Men jeg går gerne 5 km., og en gang imellem går jeg op til 10 km., når jeg er på tur med personalet. Det er dog længe siden, men det skal vi have ændret på.


Onsdag og søndag har vi ikke planlagt nogen træning, men det er jo på ingen måde forbudt at gå eller cykle en tur.
Jeg skal jo alligevel ud at gå med Lucky 1-3 gange hver dag (afhængigt af hvor mange ture kæresten tager med ham) og så kan det jo være jeg gør en tur ud af det.


Men man skal selvfølgelig også huske at slappe af!!!

Lufteture

Jeg er begyndt at gå ture igen.

Som regel har jeg kærestens hund --- Lucky --- med, men ikke altid.
Somme tider går jeg alene, andre gange går kæresten eller en hjælper med.


Sidste søndag gik jeg ca. 5½ km. med en hjælper, men ellers er de fleste ture på ca. 1½ km.
Det sker dog tit at kæresten og jeg går op i byen, og der er vel 4 km.
Jeg ved det ikke nøjagtigt.

Hovedsagen er at jeg skal "lære" at gå ture igen, for jeg har godt nok siddet meget hjemme, i de seneste måneder. Det kan ses på vægten --- den er gået op, hvor den meget gerne skulle gå ned.


Skive ligger utroligt godt, mht. områder at gå tur i.
Som regel går jeg i Gymnasieparken eller langs jernbanen ved åen.
Men vi har også Krabbesholm skov, der ligger i omtrænt samme afstand fra mit hjem.
Den vil jeg udforske her i sommer!

Jeg har ofte taget på tur

Status 2012

Vi havde statusmøde i fredags.

Det er et årligt møde, hvor vi (= mine kontaktpersoner, min mor, sagsbehandleren og jeg) taler om hvordan det går med mig, og sætter nye mål.
Forinden har personalet lavet en skriftlig rapport, i samråd med mig.


Vi er efterhånden ret rutinerede, da jeg har været i "systemet" i mange år --- og ufatteligt nok, så har jeg haft den samme sagsbehandler igennem alle årene.
Ydermere har hun en fantastisk hukommelse, så vi behøver ikke starte samtalen ved Adam og Eva hver gang.

Derfor kunne vi overstå mødet på 25 minutter --- ikke fordi vi jappede igennem, men fordi der simpelthen ikke var grund til at snakke mere.



Alle var fortsat enige om, at jeg modtager de rigtige tilbud --- altså socialpædagogisk støtte i eget hjem (16 timer om ugen) + aktiviteter i dagtimerne (tre gange om ugen) og mulighed for at gå i klub.


Det eneste, der kan gøres bedre, var at jeg bør udnytte klubtilbuddet mere.
Men alle var enige om, at det er OK jeg har holdt en pause fra klubben.
Der er jo er sket så mange positive forandringer i mit liv, i årets løb, og det er forståeligt, at jeg ikke har haft så meget overskud til klubben.

Jeg er ikke heldig

Jeg er udstyret med totalt umulige blodårer!


I dag, da jeg skulle have taget blodprøve, stak sygeplejersken tre gange uden resultat.

Så nu skal jeg op til "blodsugerne" på sygehuset... de er nok bedre til at stikke, da de jo gør det hele tiden.


Hvor er det dog irriterende, at man skal spilde sin tid på at rende på sygehuset, bare fordi man har dumme blodårer, og slet ikke er rigtig syg!

Tillykke Marie og Emma!

Tak for en god dag i går.

Jeg håber I har det sjovt, på jeres blå mandag i Horsens.



Jeg nyder foråret...

... det gør du vel også?
;-)


Bortset fra at pollen allergikerne begynder at få det svært, så kender jeg ikke nogen, der ikke kan lide forår.
Jeg synes det er den bedste årstid, og det tror jeg mange er enige i.


Nu vil jeg sætte mig ud på altanen, med en kold cola, og læse lidt.
Jeg har lige 20 minutter, inden jeg skal af sted, for at mødes med kæresten i Rema 1000.

Jeg er næsten færdig med Nøglen til Rebecca.
Den bliver mere og mere spændende!
Jeg regner med at jeg bliver færdig i løbet af et par dage.

Jeg troede JEG var kreativ...

... men beboeren hér har overhalet mig med flere kilometer!