mandag den 31. oktober 2011

Mine kontaktpersoner og jeg...

... er blevet enige om, at jeg skal stille flere krav til mig selv, mht. at gøre ting selvstændigt.
Jeg har snakket med flere af dem om det, og de har hjulpet mig frem til en metode, som vi tror på vil virke.

Jeg skal kode nogle tider ind i min mobil, hvor jeg vil gøre de forskellige ting.
F.eks. et fast tidspunkt at gå tur på, og også faste tider til måltiderne.

Men jeg må ikke sætte for mange ting på hver dag, for så kører jeg hurtigt sur i det.


Jeg skal lære at formulere, hvad jeg virkeligt vil, og vælge de mål, der giver mig flest point på humørkontoen.
Jeg skal vælge ting, som giver værdi for mig, ikke gøre ting fordi andre måske synes det vil være godt.
Jeg skal selvfølgelig stadig være imødekommende overfor andre mennesker, men jeg skal ikke gøre ting som jeg ikke selv har lyst til. Det handler om at udvikle selvværd.


Nu vil jeg tænke mig grundigt om, og vælge mine mål!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar