Jeg har faktisk 2, men efter min mening, kan ingen af dem stå alene.
1) Søg fællesskab med andre forældre, fx. i Landsforeningen Autisme.
2) Find en voksenven, til den unge.
Da jeg var teenager savnede jeg en voksen autist som forbillede.
En som ikke var alt for ældre end mig, og klarede sig godt.
Ikke en der ville opdrage mig, eller belære mig, men en slags storebror/søster.
Et af mine største ønsker, er at man kunne oprette en form for organiseret formidling.
Et sted, hvor de frivillige voksenvenner kunne blive uddannet, til at klare opgaven.
Allerhelst skulle alle, der stiller diagnoser, kunne udlevere en folder eller et visitkort, med opfordring til at kontakte formidlingen.
