Mere om mig (2)

Når man har Aspergers syndrom, har man ofte en eller flere interesser, som man går meget op i. 

Men "særinteresser" smitter, og somme tider kan jeg opdage at jeg pludselig har fået en viden eller interesse, for et emne der egentlig ikke er "mit" men tilhører en af de personer jeg omgås. 

Det gik op for mig, da jeg pludselig fandt mig selv siddende på en bænk ved jernbanen --- klokken 1 om natten --- udstyret med madpakke og det hele --- ventende på at den såkaldte Stjernekaster (et specielt arbejdstog der sliber skinner, og derfor kaster store gnister) måske kom forbi, baseret på et rygte... 
Dog skal det siges, at jeg sad sammen med en anden tognørd, og at det var hans ide. 




Den mest intense "særinteresse" jeg har for tiden er at jeg fantaserer om at bygge en by op, fra grunden. 
Den skal selvfølgelig hedde Camillaby. 

Det skal være en realistisk by, ikke at forveksle med de byer, jeg bygger i The Sims 2, hvor spillet sætter mange begrænsninger for, hvor meget man kan udfolde sig. 






For at gøre Camillaby så realistisk som muligt, er jeg nødt til at læse en masse om byplanlægning, arkitektur, infrastruktur mm. 

Bl.a. har jeg læst, om hvordan Christian IV og Frederik III anlagde Fredericia, der også er opbygget på et sted, hvor få mennesker boede, før kongerne anlagde deres fæstning. 

Jeg har også læst om hvordan mange byer opstod på bar mark, da jernbanen kom til Danmark. 
Man lagde ofte stationerne midt imellem de byer der allerede var --- for når flere sogne og amter skulle betale for driften af banen, så skulle man også have lige langt til stationen, ellers fik den ene by jo fordele ved den opblomstring, der kunne opstå. 

Men det vigtigste er, at Camillaby skal være en handicapvenlig by, og at det er tænkt ind fra starten, som en del af alle offentlige miljøer. 
Jeg fantaserer både om, hvilke pædagogiske og sundhedsfaglige tilbud, der skal være, men også om at alle huse skal bygges så handicappede kan færdes i dem uden problemer, ligesom det skal være sikkert at færdes udendørs, let at finde rundt osv. 






Jeg tænker tit alt for meget, men den tid der går med at lege stadsarkitekt går uden at bekymre mig, og samtidigt bliver jeg lidt klogere på, hvordan vores samfund er opbygget. 




Førhen var jeg meget hæmmet, af at jeg syntes mine "særinteresser" var pinlige, og udelukkende et udtryk for mit handicap. 
I de første mange år, jeg havde min diagnose, var der ikke ret meget fokus på mine ressourcer, man så hele tiden på de ting jeg ikke kunne og havde i det hele taget de negative briller på.
Det var først, da det gik op for mig, at jeg også har styrkesider, og at "særinteresser" kan bruges positivt, til at skabe ny viden og opfindelser, men også til at berolige sig selv, når man opfatter tankerne positivt. 

Jeg har talt med en af mine personaler om det, og vi er blevet enige om at af de ting der optog mig mest, så er det at bygge en by en ok interesse, som ikke bør være pinlig eller kan virke anstødelig på nogen --- og derfor blev det denne interesse jeg valgte at prioritere højest. 

Det er faktisk naturligt, når man møder modstand i livet, at fantasere om hvordan man hellere ville ha' det skulle have været. 
Det er sådan gode ideer bliver skabt, og sådan man finder ud af, hvem man i virkeligheden er.





Jeg er nødt til at acceptere, at "særinteresserne" er en del af mig. 
Hvis jeg kæmper imod tankerne i mit hoved, så går alt min energi med dét.

Nu hvor jeg har givet mig selv lov til, at tænke på byen, så gør jeg det faktisk meget mindre end før. Det er som om, min hjerne ikke synes det er nær så spændende mere. 
Jeg har mere ro, til at beskæftige mig med andre ting, men på den anden side kan jeg vælge at fokusere på byen, hvis det er svært at være til stede i en situation, og jeg har brug for at tænke på noget andet, for at berolige mig selv. 

Det kan virke absurd, men det at ha' en indre verden kan faktisk gøre det meget nemmere, at leve i den ydre verden





Ingen kommentarer:

Send en kommentar