Luftkasteller

Jeg tænker hele tiden på at skabe noget nyt.
F.eks. har jeg en ide, om et nyt spejderkorps og om at lave et nyt sims spil.

Hver gang jeg ser et institutionsbyggeri tænker jeg at det kan jeg gøre bedre (jeg interesserer mig nemlig meget for, hvad de fysiske rammer betyder for beboernes/brugernes adfærd).

Ja, sådan bliver det ved hele tiden, indenfor de forskellige områder jeg beskæftiger mig med i hverdagen.

Egentlig har jeg slet ikke lyst til de ting.
Jeg har bl.a. prøvet at være med til at stifte en patientforening, og det gik slet ikke som jeg ønskede.
Jeg gider ikke alt det arbejde, der ville blive, hvis jeg hele tiden skulle opfinde nye ting.

Men det forstår mit hoved ikke.
Det vil ikke lade mig følge regler og rammer, som andre mennesker har lavet.

Jeg vil bare skabe noget nyt hele tiden.
I bund og grund er det fuldstændigt lige meget, hvad det er, bare det er noget nyt.
Når først jeg har opfundet en ting, så er jeg oftest ret ligeglad med den - så er hjernen i fuld gang med at bygge nye luftkasteller.

Når jeg bager kage, så siger nissen på skulderen, at jeg skal putte nogle andre ting i, end dem der står i opskriften. Så mislykkes min kage selvfølgelig, og da er nissen forsvundet og jeg står tilbage med håret i postkassen (og bliver tit meget ked af det).


Jeg vil bare gerne kunne slappe af i mit hoved.
Jeg ønsker mig bare, at kunne koncentrere mig om at være i nuet, frem for at leve i en fantasi.


I bund og grund er det vel mig selv, jeg flygter fra.
Jeg ønsker mig virkelig, at lære at acceptere mig selv.


Det er 17 år siden, at jeg fik min Asperger diagnose - og siden da, har jeg været på flugt fra mig selv.

Jeg har aldrig fået mit selvværd tilbage.
I virkeligheden er det det jeg drømmer om.