tirsdag den 2. april 2019

I dag er det Verdens Autismedag...

... men for mig, er det bare en almindelig dag.
Jeg er jo ikke mere eller mindre autistisk, fordi det er den 2. april.

Jeg fejrer dog, at det er 17 år siden, jeg blev støttebruger for min daværende kontaktpædagog.

Vi var til Verdens Autismedag, og et brugerband fra Herning spillede.
De havde desværre ikke haft tilstrækkelig tid til at øve sig, og det lød ærligt talt ikke så godt.

"Min" pædagog mente det ville hjælpe, hvis hun hujede, klappede og sang med.
Men i samme øjeblik hun begyndte, hev jeg og en anden borger hende ned i stolen igen.

Jeg kunne mærke, at den gimmick duede kun, hvis man kendte hende i forvejen.
Det var der jo ingen andre, end os fra Skive, der gjorde.

De stakkels unge mennesker i bandet, så helt desorienterede ud.
Jeg forstod dem godt!!

Da jeg fik forklaret pædagogen, mit syn på sagen, kunne hun godt se, at hendes spontane indfald ikke var helt passende til situationen.
Så vi aftalte, at jeg og den anden pige, kunne være hendes støttebrugere.

Det har jeg været lige siden.


mandag den 1. april 2019

Du kender...

... Dyrenes Beskyttelse!?
De gør et fantastisk stykke arbejde, alt ros til dem.

Men, der er andre små behårede venner, som har brug for hjælp!!
For kun 50 kroner kan du give 5 kondomer, og være med til at støtte den nye forening, Tissemændenes Beskyttelse!!

Tilmeld dig i dag, 1. april 2019!!

onsdag den 27. marts 2019

Lidt træt i dag!!

Jeg har arbejdet i haven i 2 timer, i går, sammen med en hjælper.

Selv om det ikke var hårdt arbejde, er jeg lidt træt i dag.
Jeg kan mærke, at jeg har brugt min krop, på en anden måde, end jeg plejer.

Jeg har også brugt mange mentale kræfter, på at lave det nye ugeskema.

Først drillede printeren.

Bostøtten fik den geniale idé, at tage strømstikket ud og sætte det i igen.
Det hjalp.

Jeg troede faktisk, at jeg havde gjort det som det allerførste.
Men jeg har måske bare mærket, om stikkene sad fast.

Men nu ved jeg da, hvor kvitteringen for printeren er.
For den brugte jeg en halv times tid, med at lede efter, inden hun kom!!

Derefter viste der sig at være fejl på 6 ud af 7 dage, på ugeskemaet.
Piktogrammerne sad i forkert rækkefølge, eller havde den forkerte tekst.

Så det har jeg rettet, her til morgen.
Det tog mig vel en times tid.

Nu trænger jeg til, bare at slappe af!!
Det er heldigvis også, hvad der står på skemaet!!

Jeg har bestilt noget mad, via Vigo.
Det er en tjeneste, hvor man kan bringe varer fra Rema 1000, ud for hinanden.
Hvis jeg skal hen at handle, kan jeg tjekke i appen, om der er nogle kunder i nærheden, der gerne vil have nogle varer med.

Det er smadder smart!!


torsdag den 21. marts 2019

Hjernetelefonen.

Jeg har fået en ny bostøtte kontaktperson (( igen!! )) og det betyder jeg har lejlighed til, at lave en helt ny ugeplan, sammen med hende.

Omfanget af støtte er uændret, og mine arbejdstider ligeledes.

Men jeg føler ikke, jeg har lige så mange mentale kræfter som før det første kontaktperson skift, omkring december 2017.
Tilsyneladende har jeg et større behov, for struktur og forudsigelighed i hverdagen, end jeg havde dengang.

Derfor er det vigtigt for mig:

* At den nye plan er mere detaljeret.
* At forventnings niveauet er bedre afpasset til min funktionsevne.
* At den nye plan er visuel, i form af dagskemaer.

Vi har skrevet en kladde, som jeg selv laver selve skemaerne ud fra.

Jeg har valgt, at det skal være med piktogrammer.
De er nemmere at aflæse end tekst, når jeg er meget træt, fx om morgenen.

Jeg taster alle punkterne ind i et program, der hedder Picto-Selector, og vælger et piktogram til hvert punkt.
Så printer jeg dem ud, så der bliver 1 ark til hver dag. 7 ark i alt, som genbruges ugentligt, på min opslagstavle.

Det er let nok, at bruge Picto-Selector.

Det svære er, at tænke hver enkelt detalje i mine hverdags gøremål igennem, og vurdere om det er en ting, jeg vil bruge kræfter på, i den næste tid.

Det kommer til at tage noget tid, men jeg tror det er besværet værd.

Hensigten er ikke, at alt skal være forudsigeligt.

Man kan sammenligne hjernen med en mobiltelefon.

Når tingene er trygge og forudsigelige oplader batteriet.
Når tingene er utrygge og uvante, aflader batteriet.

Det gælder om, at holde et vist batteri niveau, så jeg har mentale kræfter nok, til en uforudset situation, ligesom mobilen skal have strøm nok, til et vigtigt opkald.

Måske har jeg brug for, at ringe efter hjælp på min hjernetelefon --- eller måske kommer ringer hjernetelefonen for at fortælle om noget spændende, som det vil være rart at have mentale kræfter til.


fredag den 8. marts 2019

Tandlæge.

Jeg har haft ondt i tænderne, i et par uger.
Så jeg var til tandlæge i dag.

Jeg er ikke bange for tandlæger.
Men jeg har (( heldigvis!! )) aldrig haft tandpine før, så jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente.
Det har min autist hjerne det ikke godt med!!!
😣

Så jeg havde det lidt underligt.
Jeg vidste ikke, om jeg skulle glæde mig, til at finde ud af, hvad der var galt ~ eller om jeg skulle være nervøs og utryg.
🙁

Heldigvis havde jeg intet at frygte.
Tandlægen og klinikassistenten var rigtig søde.
😄

Det viste sig, at tandpinen skyldes, jeg har en visdomstand, der rører på sig.
Den ligger heldigvis langt nede i tandkødet, og kan ikke gøre skade.
Den kan "kun" gøre ondt, og det vil den måske gøre, engang imellem.

Jeg skal tage Panodil og Ipren, 4 gange om dagen, i de næste par dage.

Jeg er meget glad, for at det bare var derfor!!!
😊

lørdag den 23. februar 2019

Ro og realisme.

Jeg har fået meget mere ro i hovedet, efter jeg har foræret min cykel, og en masse krea-ting væk.
Nu er følelsen af, at skulle lære at cykle, og skulle gøre mange projekter færdig væk.
For det var jo ikke noget jeg skulle, men en følelse.

Lidt at tænke over.

Hvor går grænsen mellem hår i maden, og mad i håret??

Smager fnulleret mellem tæerne virkeligt af lakrids??

Kan man få trestjernet salami, på en tostjernet Michelin restaurant??

Spiser ænder virkeligt andemad, eller er det en "and?"

Lider kaniner af selektiv mutisme, siden de aldrig siger noget??

Hvorfor har vi hår under armene, når det er det eneste sted, chimpanser ikke har hår??

Hvem er Ulrik, og hvorfor bor han nede i toilettet??

Jeg undrer mig!!

tirsdag den 15. januar 2019

Jeg holder af hverdagen...

... skrev Dan Turell.



Jeg holder også meget af min hverdag.
Især efter, jeg har fået en ny kæreste. 💘

Ny og ny... vi har været sammen siden d. 1/6-2018.
Men det er nyt, at jeg fortæller jer om det.

Jeg fik ikke skrevet, så meget her, som jeg gerne ville, i 2018.



Kæresten bor i Middelfart, og jeg bor i Skive.
Så jeg tilbringer rigtig meget tid i tog. 🚂🚃🚃🚃
Det gør ikke noget.
Jeg kan godt li' tog, og ikke mindst kan jeg li' formålet med rejsen.



Vi er sammen stort set hver weekend.
Det er super hyggeligt.
Vi ser en masse film, hører musik, går ture, og tager ud at spise.



Jeg er somme tider ret træt, hvis jeg først er kommet hjem om aftenen. 😪
Så får jeg lov, til at holde fri, fra mit dagtilbud, dagen efter.
Jeg tager også somme tider en fridag, den dag jeg skal afsted.



Personalet giver mig de fridage, jeg har brug for, og bakker i det hele taget op, om vores forhold.

Det, at have en kæreste, ses som en form for social færdigheds træning, ligesom det er at gå i klub, eller være på lejr.

Det er jeg selvfølgelig super glad for!!! 😃



Jeg har ikke noget,  jeg skal i min fritid.
Det er jeg også meget glad for.



Jeg er også glad for beslutningen, om ikke at få et nyt kæledyr.
For så kan jeg tage til Middelfart, når jeg vil.

Var dyret anskaffet, før jeg begyndte at komme sammen med kæresten, så ville pasningen af dyret selvfølgeligt være prioriteret højt. Så måtte han komme op til mig, i stedet for at jeg tager ned til ham, i flere dage ad gangen.



Jeg skriver meget på computeren, om mine special-interesser, og jeg skriver dagbog. 💻
Jeg spiller The Sims 2 på PC'en, og Township på tabletten.
Og så ser jeg rigtig meget standup. 😁

Det er nok for mig.
Jeg vil bare gerne slappe af.



Jeg nyder livet!!!
Ingen tvivl om det!!! 😊