torsdag den 20. oktober 2011

Kaos i kroppen


ADHD er noget man har indeni, og det er ikke altid andre lægger mærke til det.
De kan let glemme min ADHD og de særlige behov dette handicap medfører.

Men nogle gange er min ADHD meget tydelig.
Det er bl.a. når jeg har kaos i kroppen.
Og det har jeg nu.
Det begyndte så småt i tirsdags, var helt galt i går, og er begyndt igen i dag.



Det er svært at beskrive, hvordan mit kaos føles.
Men jeg vil prøve - for man kan ikke få hjælp, hvis ikke man prøver at forklare, hvordan man har det.

Mit kaos er en blanding af stress, nervøsitet/angst, træthed, rastløshed, indre uro, irritation, motorisk uro og sensoriske forstyrrelser.

Kaos medfører at jeg har en ultra kort lunte.
Jeg er i det orange felt, siger vi.

Det kommer ofte når jeg ikke har sovet godt, f.eks. hvis jeg er gået for sent i seng i nogle dage - eller hvis jeg ikke har fået nok at spise.
Men det kan også udløses af begivenheder, som er svære at håndtere.
Det kan f.eks. være hvis jeg skal til et vigtigt møde eller til et familiearrangement.

I morgen skal jeg til min onkels fødselsdagsfest.
Men hvis mit kaos ikke er væk i morgen formiddag, så bliver jeg nødt til at melde afbud.
For jeg har brug for at være hjemme i fred og ro, når jeg har kaos i kroppen.




Først og fremmest er jeg stresset, fordi jeg har pålagt mig for mange opgaver. Ikke noget jeg absolut skal, men ting jeg gerne vil have ordnet - f.eks. indretningen af mit nye hobbyhjørne.

Jeg er træt, fordi jeg har brugt min krop meget.
Jeg kan mærke, at jeg trænger til bare at hvile mig.

Men det vil kroppen ikke tillade.
Jeg får tusind impulser om ting jeg skal, og det føles som om jeg bliver suget op af sofaen med en stor støvsuger, og at jeg må kæmpe for at holde ved, så jeg kan få min hvile. Men det hjælper ikke en dyt, for når man fysisk kæmper imod en støvsuger, der er så stor at den kan sluge én, så slapper man altså ikke af i sine muskler, tvært imod.

Det er som om, at musklerne er levende.
De spræller og vrider sig, og vil ud igennem huden.

Samtidigt er især min høresans påvirket.
Alle lyde er forstærket, lyder skingre og gør ondt i ørerne.

Normalt synes jeg det lyder hyggeligt, når katten knaser sit tørfoder, men lige nu har jeg bare lyst til at smide katten ud af vinduet, fordi jeg ikke kan holde lyden ud.
Men bare rolig, jeg gør det selvfølgelig ikke!
Jeg elsker jo min søde kat, og det er på ingen måde hendes skyld at mine ører spasser.

Det gør ondt at være i min krop lige nu - både fysisk og psykisk.



Jeg kan slet ikke rumme andre mennesker, når jeg har kaos inden i.

Så jeg har lige ringet til kæresten, og sagt han skal ikke komme herind, for jeg er i det orange felt, altså jeg er virkeligt irritabel og min lunte er ultra kort.

Så skal jeg bare være alene.

Det hjælper med Ritalin.
Jeg tog fire ekstra piller á 10 mg. i går.
Men medicinen er ikke nok.
Der er ikke andet at gøre, end at vente på mit kaos går over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar