Viser opslag med etiketten hverdagen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hverdagen. Vis alle opslag

torsdag den 16. februar 2023

Opfølgning på medicin

Sidste år blev jeg sat lidt ned i medicin. 

Det gik rigtig godt --- i 3 måneder. Så kom der en dum periode. Nu har jeg det fint igen. 


Jeg fik mere energi og var glad og positiv; men det blev hurtigt til alt for meget energi og nærmest eufori. 

Jeg udviste tegn på, at jeg var på vej til at blive manisk, hvis ikke jeg kom tilbage på medicinen. Heldigvis kunne jeg selv mærke det. Jeg bad selv om, at blive sat op i medicin igen.


Resultatet er blevet, at på ét præparat gik jeg fra 120 til 60 mg. Det har ikke givet problemer. Men det andet præparat, kunne jeg altså ikke undvære. 


Lægen og jeg er enige: Der skal ikke røres mere ved min medicin. 

Jeg fik stor ros af hende, for både at tage initiativ til at undersøge, om jeg kunne klare mig med mindre medicin --- for selvfølgelig skal man ikke have mere end man har brug for --- og for at have selvindsigt nok, til at kunne opsøge hende igen, for at finde en ny løsning. I dette tilfælde begynde på medicinen igen. 


Det er næsten et år siden nu. 


Jeg har det godt. Mit energiniveau svinger lidt. Det må det også gerne, bare det ikke går for meget op eller ned. 


I de seneste dage har jeg haft en del overskud. Jeg ved ikke, om der er nogen særlig grund. Måske er foråret på vej?? Jeg er bare glad for, jeg kan lave mere, end jeg plejer. Men jeg husker også at holde pauser. Det er meget vigtigt. Ellers følges en dag med stor energi af to med nul energi. 

mandag den 8. februar 2021

Stille hverdag

 Livet går stille og roligt, her på Pølletoften. 

(Det kalder Morten og jeg den vej, jeg bor på.)


Morten og jeg kan heldigvis stadig ses, på trods af corona-pandemien. 

Togene kører, men de må kun besætte hver anden plads, så det kan være lidt svært, at få en billet til den afgang man ønsker. Der er vi heldigvis forholdsvis fleksible.


Vi er sammen hver weekend, og ofte mere end det. 


Vi hygger os bare hjemme hos ham eller mig. Der er jo ikke meget, man kan foretage sig, når spisesteder, kultursteder og butikker er lukkede. Det er OK, men vi glæder os til vi kan komme ud at spise igen, eller i biografen. 


Af og til besøger vi hans mor og stedfar. Det er hyggeligt. 


Idavang har stadig åbent, bare med nogle andre regler end normalt, for at vi kan holde afstand og god hygiejne, og alt det dér man nu skal, pga. corona. Det er blevet hverdag for os, at vi fx skal sidde på faste pladser, at vi ikke selv må tage mad fra rullebordet osv. og ikke mindst at hver gruppe skal blive i sine egne lokaler. Personligt er jeg kun blevet positivt påvirket af ændringerne. Jeg synes det er rart, der er lidt mere struktur, end der var før. 

torsdag den 26. november 2020

Dagens fokus

Jeg har så mange idéer og forestillinger om hvad min fritid skal indeholde, at det næsten gør ondt i min hjerne, at tænke på alle mulighederne. 


Derfor har jeg sat grænser for mig selv, ved på forhånd at udvælge nogle aktiviteter. 

Jeg har givet mig selv x muligheder, at vælge imellem. 

Så skal jeg holde mig til dem, og lægge alle de andre idéer væk. 


For at tydeliggøre mine muligheder, har jeg lavet et ark med piktogrammer. 

Det gør det nemmere for mig at "føle" hvordan det vil være, at strikke, læse osv. 

Og som jeg ofte har nævnt, bliver piktogram ark ikke så let forvekslet med andre papirer, med risiko for at ende i skraldespanden. 


Indtil videre fungerer det rigtig godt.

Jeg overvejer at lave en version "kun" med juleaktiviteter. 



lørdag den 2. november 2019

Ugeskema.

Jeg har længe lovet, at vise jer mit ugeskema.

Her er første side.

Det er på A4-papir, og udgør en lille bog, sammen med de andre sider.
Der er 1-2 sider til hver dag.


tirsdag den 29. oktober 2019

Tirsdag. ( Del 3. )

Det er blevet aften, og bostøtten er taget hjem.

Hun var her fra ca. 16.15-17.50. 

*



Efter lidt small-talk, talte vi om, hvad vi skulle lave.
Vi kunne se hovedpunkterne på ugeskemaet, og så rettede vi det til, ud fra de aktuelle behov.

Vi blev enige om:
* Rydde op i køkkenet, og vaske op. 
* Rydde op i stuen.
* Rydde op i soveværelset. 
* Vaske tøj.
* Gå hen med skrald. ( Til bebyggelsens fælles containere. )
* Tømme postkasse.
* Se på økonomi.

Jeg begyndte med, at rydde op, i de 3 rum.

Imens vaskede bostøtten op. Der var kun nogle få ting. 
Hun pakkede også de forskellige kategorier af affald, vi skulle over med. 
Der er 5 containere, med hvert sit indhold. 
Så det kan godt virke uoverskueligt, selv om der måske ikke er så meget, af hver kategori. 
Pappet skal jo foldes ud, så det bliver fladt, lågene skal af kakao-flaskerne osv. 

Så fyldte vi tøj i vaskemaskinen, og startede den.
I morgen formiddag hænger jeg vasketøjet op, med hjælp.
Jeg kan aldrig finde ud af, hvordan det skal vende.



Vi havde god tid i dag, så bostøtten foreslog, at hun kunne støvsuge, imens jeg så på økonomi.

Jeg printede kontoudtog ( tror jeg det hedder? ) fra de seneste 14 dage.
Så talte vi om, hvad jeg havde brugt pengene til, og om der var noget der skulle købes eller vaner der skulle ændres. 

Jeg opdagede også, at jeg betaler et gebyr, for en service, jeg ikke bruger.
Så jeg bad bostøtten hjælpe mig, med at formulere en besked til banken, hvor jeg spurgte om det var muligt at afmelde den funktion. 
Først prøvede vi, at løse det via selvbetjening, men det kunne vi ikke finde ud af. 

Personalet har selvfølgelig ikke min Nem-ID, mine adgangskoder, mine kontonumre eller lignende. 
De har heller ikke, på nogen måde, råderet eller fuldmagt, over min økonomi.
De kan rådgive, men ikke bestemme, på nogen måde.

I dag talte vi om, at jeg skal købe en mikrobølgeovn, så jeg kan varme færdigretter, i stedet for at købe pizza. 
Vi talte også om, at det er en dårlig idé, at købe ting på nettet, som kun interesserer mig i kort tid. 
Det er jo 100% rigtigt, men jeg glemmer tit, at tænke mig om, i situationen. 

Vi talte også om, at min bærbare PC kun virker med ledning, fordi batteriet er slidt op.
Det ville ikke være en skidt idé, at bestille et nyt batteri.

Ikke mindst, talte vi om, at jeg stadig har men af den betændelse, jeg har haft i ørene.
Jeg har været syg i et par uger, og har været hos en vikar-læge, da min egen læge havde ferie. 
Jeg hører stadigt dårligt, især på det ene øre, og det er ømt, når jeg ligger ned. 
Bostøtten foreslog, at jeg skulle bestille en tid hos min egen læge, for at blive tjekket.
Vi blev enige om, at jeg kunne skrive til lægen, via klinikkens hjemmeside.

*


Da bostøtten var gået, søgte jeg efter mikroovn og PC-batteri på nettet. 
Jeg tænkte nemlig, at det måske kunne købes hos samme forhandler.
I hvert fald fandt jeg det på samme website, men det bliver vist sendt 2 forskellige steder fra???

Jeg prøvede også, at skrive til lægen, men det kunne jeg ikke få til at virke.
Jeg prøver igen senere, ellers må jeg ringe derhen i morgen. 

Nu vil jeg varme min lasagne, i den almindelige ovn, og lave et krus kaffe. 
Og så vil jeg nok se mere standup.
Der er et par afsnit endnu, på min DVD.

Måske vil jeg læse Basserne??
Jeg har 2 blade, jeg ikke har læst endnu. 

Inden jeg skal sove, vil jeg SMS godnat til kæresten.
Han er på sejltur til Oslo, sammen med det bosted, han er tilknyttet.
Jeg glæder mig til at høre om det, når de kommer hjem. 


Tirsdag. ( Del 2. )

OBS: Jeg har ikke noget foto af mit arbejds-skema og min møde-registrering. 
Men jeg vil tage et billede, når jeg kommer derover på torsdag.




Jeg arbejder på Idavang, som er en del af Autisme Center Skive.

Desværre kom jeg lidt for sent i dag.
Jeg skal gerne være klar til morgensamling kl. 10.00, dvs. være ankommet, have hængt mit tøj op, og fundet mine ting frem.

De fleste af mine kollegaer møder kl. 8.30, og har været til morgenmotion inden kl. 10.00, og har drukket kaffe og fået morgenbrød i kantinen.
Jeg kommer senere derover, fordi jeg har morgenstøtte derhjemme først.

Når vi har morgensamling, tjekker personalet at alle er på den rigtige linje.
Jeg arbejder på værksteds-linjen, og der er også en café-linje, IT-linje, grøn linje og idræts-linje.
Da nogle af mine kollegaer arbejder på 2 linjer, kan det være de har forvekslet dagene.
Bagefter spørger personalet os hver især, hvad vi har lyst til at lave.

I dag har jeg lavet skilte, som skal bruges herhjemme, som supplement til mit ugeskema.
Det er bl.a. et til badeværelset, hvor fremgangsmåden for morgentoilette står.
På den måde skal jeg ikke hele tiden have selve det store skema, med rundt i huset.

Jeg arbejder i 30 minutter ad gangen, vekslende med 15 minutters pause.

I dag holdt jeg pause sammen med en kvindelig kollega.
Vi small-talkede lidt, og derudover sad vi bare med vores mobiler.
Jeg spillede The Sims Mobile, og jeg tror hun så video.
Vi taler tit om videoerne, og hun viser mig nogle af dem.
Vi har interessen for comedy til fælles, og kan lide mange af de samme ting.

Jeg behøver ikke, at være på Idavang helt til lukketid kl. 15.00.
Men jeg må meget gerne.

Jeg har lov til at tage hjem, når jeg bliver "mæt" af sanseindtryk.
I dag sagde jeg farvel, klokken 12.20.

Inden jeg går hjem, skal jeg skrive, hvor længe jeg har været der, på en kalender.
Den hænger på væggen, sammen med skemaet, for hvilke tidspunkter jeg har aktiviteter og pauser.

Jeg tager altid bussen hjem.
For når jeg er på vej hjem, er jeg så "mæt" af sanseindtryk, at det er svært at overskue trafikken.
I bussen kan jeg bare sidde og se på mobilen, eller tænke på "særinteresser."
Det er en god overgang, mellem arbejde og hjemmetid.

Som det første, efter jeg kom hjem, bestilte jeg mad hos et pizzaria.
Det er rart, jeg har nogle rabatkuponer, her sidst på måneden.
Jeg valgte, at købe 2 portioner lasagne, så er der også en portion til aftensmad.

Nu er klokken blevet 14.56.
Min bostøtte-kontaktperson kommer ca. 16.15 i dag.
Jeg ved ikke præcis, hvad vi skal lave.
Men det står på ugeskemaet.

Indtil videre, vil jeg slappe af på sofaen, og fortsætte hvor jeg slap i morges, med at se standup.

Jeg skal altid have 10 mg. Ritalin, 1 time inden bostøtten kommer.
Det er for, at jeg ikke bliver stresset, af de ting, vi skal.
De andre dage, når jeg bare skal slappe af, behøver jeg ikke Ritalin om eftermiddagen.

Tirsdag. ( Del 1. )

Jeg fik lyst, til at fortælle jer, om en helt almindelig tirsdag.

Tit skriver jeg om et bestemt emne, men hvordan ser min hverdag egentlig ud??

*

I dag var jeg oppe ved 8-tiden.
Mit vækkeur ringer kl. 7.40, men jeg lå lige lidt længere. 



Jeg vågner altid med en sang i hovedet, eller en vittighed.
Det er det første, jeg tænker på, om morgenen.
I dag var det "Min Kat Den Danser Tango."
Måske har jeg drømt noget om katte, uden jeg kan huske det??

Jeg børstede tænder, og var på toilettet, men jeg gjorde ikke noget særligt ud af mig selv.
Jeg børstede først håret, og satte det i en hestehale, lige inden jeg skulle afsted på arbejde.
Jeg har næsten altid hestehale.

Da jeg havde overstået det mest nødvendige på badeværelset, tog jeg min dyne med ind på sofaen.

Jeg synes ikke, den mysli jeg har købt, er god.
Men det er nok bare min autist-hjerne, der er lidt for aktiv, og tænker over noget, som neurotypiske personer, ikke ville lægge mærke til. 

Problemet er, at de forskellige ingredienser i myslien, opfører sig forskelligt i skålen.
Havregrynene og de andre tunge ting, synker til bunds, men de puffede ris og tørrede bær flyder ovenpå. Så er det svært, at fange med skeen. 

Men jeg spiste en portion af den alligevel. 
For det er vigtigt at spise, og jeg havde ikke noget, der var bedre i huset. 

Inden jeg spiste, tog jeg min medicin. 
Jeg får 4 piller om morgenen. Det er, blandt andet, ADHD-medicin.


Jeg glemmer tit at spise om morgenen, og i løbet af dagen.

Jeg har lavet nogle skilte, til spisebordet og sofabordet, som skal minde mig om det. 



Imens jeg spiste, og bagefter, så jeg standup på DVD. 
Jeg spillede også The Sims Mobile, på min smartphone. 

Det er en gammel DVD, fra 2005.
Jeg købte den i Læsehesten, en butik der bl.a. sælger og køber brugte film. 

Da klokken var lidt i ni, kom dagens morgen-bostøtte.

Hendes opgave, er at minde mig om morgenmedicin og mad ( hvilket jo var klaret i dag ) guide mig i, hvilket tøj der passer til vejret, og vurdere om jeg ser præsentabel ud.

I dag rådede hun mig, til at tage en langærmet bluse på, over min T-shirt, og til at tage hue og vanter på.

Vi skulle egentligt også vaske op, og lufte ud, men det glemte jeg.
Det betyder ikke, at jeg ikke gad. 
Jeg glemte det bare, fordi vi faldt i snak. 

Men det allervigtigste, er at morgen-bostøtten skal følge mig på arbejde.
Det er et dagtilbud for voksne autister m.v., men mange af os, kalder det for vores arbejde. 
Jeg gør i hvert fald, for jeg tager mine "små" opgaver seriøst, på samme måde som hvis det var reelle arbejdsopgaver. 



Jeg skal møde kl. 10.00, men i dag kom jeg 1 minut for sent.
Det gør ikke noget. 

onsdag den 27. marts 2019

Lidt træt i dag!!

Jeg har arbejdet i haven i 2 timer, i går, sammen med en hjælper.

Selv om det ikke var hårdt arbejde, er jeg lidt træt i dag.
Jeg kan mærke, at jeg har brugt min krop, på en anden måde, end jeg plejer.

Jeg har også brugt mange mentale kræfter, på at lave det nye ugeskema.

Først drillede printeren.

Bostøtten fik den geniale idé, at tage strømstikket ud og sætte det i igen.
Det hjalp.

Jeg troede faktisk, at jeg havde gjort det som det allerførste.
Men jeg har måske bare mærket, om stikkene sad fast.

Men nu ved jeg da, hvor kvitteringen for printeren er.
For den brugte jeg en halv times tid, med at lede efter, inden hun kom!!

Derefter viste der sig at være fejl på 6 ud af 7 dage, på ugeskemaet.
Piktogrammerne sad i forkert rækkefølge, eller havde den forkerte tekst.

Så det har jeg rettet, her til morgen.
Det tog mig vel en times tid.

Nu trænger jeg til, bare at slappe af!!
Det er heldigvis også, hvad der står på skemaet!!

Jeg har bestilt noget mad, via Vigo.
Det er en tjeneste, hvor man kan bringe varer fra Rema 1000, ud for hinanden.
Hvis jeg skal hen at handle, kan jeg tjekke i appen, om der er nogle kunder i nærheden, der gerne vil have nogle varer med.

Det er smadder smart!!


tirsdag den 15. januar 2019

Jeg holder af hverdagen...

... skrev Dan Turell.



Jeg holder også meget af min hverdag.
Især efter, jeg har fået en ny kæreste. 💘

Ny og ny... vi har været sammen siden d. 1/6-2018.
Men det er nyt, at jeg fortæller jer om det.

Jeg fik ikke skrevet, så meget her, som jeg gerne ville, i 2018.



Kæresten bor i Middelfart, og jeg bor i Skive.
Så jeg tilbringer rigtig meget tid i tog. 🚂🚃🚃🚃
Det gør ikke noget.
Jeg kan godt li' tog, og ikke mindst kan jeg li' formålet med rejsen.



Vi er sammen stort set hver weekend.
Det er super hyggeligt.
Vi ser en masse film, hører musik, går ture, og tager ud at spise.



Jeg er somme tider ret træt, hvis jeg først er kommet hjem om aftenen. 😪
Så får jeg lov, til at holde fri, fra mit dagtilbud, dagen efter.
Jeg tager også somme tider en fridag, den dag jeg skal afsted.



Personalet giver mig de fridage, jeg har brug for, og bakker i det hele taget op, om vores forhold.

Det, at have en kæreste, ses som en form for social færdigheds træning, ligesom det er at gå i klub, eller være på lejr.

Det er jeg selvfølgelig super glad for!!! 😃



Jeg har ikke noget,  jeg skal i min fritid.
Det er jeg også meget glad for.



Jeg er også glad for beslutningen, om ikke at få et nyt kæledyr.
For så kan jeg tage til Middelfart, når jeg vil.

Var dyret anskaffet, før jeg begyndte at komme sammen med kæresten, så ville pasningen af dyret selvfølgeligt være prioriteret højt. Så måtte han komme op til mig, i stedet for at jeg tager ned til ham, i flere dage ad gangen.



Jeg skriver meget på computeren, om mine special-interesser, og jeg skriver dagbog. 💻
Jeg spiller The Sims 2 på PC'en, og Township på tabletten.
Og så ser jeg rigtig meget standup. 😁

Det er nok for mig.
Jeg vil bare gerne slappe af.



Jeg nyder livet!!!
Ingen tvivl om det!!! 😊






onsdag den 16. maj 2018

Afprøvet og anbefales!

Jeg ved, at vi er mange autister, der har svært ved at overskue et bad.

Ofte er vi simpelthen for mentalt udmattede, til at tænke hele badeprocessen igennem.

Hvor det for andre, er en selvfølge, kan vi have svært ved at huske, om shampoo eller balsam skal i håret først, og om det var højre eller venstre fod, vi lige har vasket.

Der kommer denne vaskecreme --- Tena Wash Cream --- ind i billedet.
I hvert fald er den god for mig.

Man kommer det på en klud, og gnider det på de dele af kroppen, som man har brug for at vaske.
Der skal ikke bruges vand, men hvis man har brugt for meget creme, kan man tørre det overskydende af, med et håndklæde.

Det er forskelligt, hvordan man har det, i varmen.
Ingen kan vel lide at svede, men nogle af os, har virkeligt svært ved at fokusere på andet, når vi har sved på kroppen.
Der er vaskecremen igen en hjælp, for mig.

Hvad der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for alle.
Men denne creme, er en stor hjælp, for mig.
Jeg saver bare, at kunne få en lille tube, der var nem at tage med sig i tasken.

Cremen er beregnet til at bruge, fx på hospitaler og plejehjem, hvor patienterne ikke kan komme ud i bad. Derfor skal man købe den på apoteket, i sygeplejeforretninger eller på nettet.
Du kan fx købe den her i Tenabutikken. 

De har også andre produkter, som kan bruges til vask uden vand. 


onsdag den 10. januar 2018

Januar regnvejrs-dag

Jeg havde egentlig tænkt på, at tage ind til byen, direkte efter arbejde.
Men det er simpelthen for koldt, til jeg gider derind, når jeg ikke skal noget bestemt.
Jeg skulle "bare" købe nogle billedrammer.



Jeg er kommet godt i gang, med at erstatte alle de billeder, som min x-kæreste havde malet.
Jeg mener, sætte noget andet op, i stedet for.

Som jeg skrev d. 10. december, køber jeg mønstret papir, til at sætte i rammerne.
Jeg bruger også postkort.






Jeg købte en serie på 18 postkort, fra Postallove.

Det er tegninger af forskellige racekatte, med små facts om racerne.
1 racekat pr. kort.
Rammerne er A4-størrelse, og jeg sætter 2 kort i hvert.

De skal hænge i mit soveværelse.
Indtil videre er der vist kommet 5 op.
En af rammerne gik i stykker i går, da jeg ville hænge den op.
Det er hvad der sker.



I dag skal jeg rydde op, her i det lille værelse.
For ellers kan vi ikke komme til, at rykke bordene, når vi skal sætte billeder op herinde.

Det er en bostøtte, der fører boret.
Jeg tør ikke arbejde med motor-værktøj.



Jeg skal også lave pasta med palmekål, parmesan og minibøffer til aftensmad.
Det er en opskrift fra Aarstiderne.



Og så skal jeg i bad.



Jeg ved ikke, hvad jeg mere vil lave.
Det behøver jeg heller ikke, at vide.

søndag den 12. marts 2017

Øjebliksbillede

Jeg vågnede i morges, da telefonen ringede, ved 7.45-tiden.

Hjemmeplejen ringer til mig, hver lørdag og søndag morgen. 
Det er for at jeg kommer ind i en dagsrytme, og de minder mig om min medicin. 

Jeg går tit i seng igen, når jeg har taget pillerne.
Men i dag kunne jeg ikke sove mere. 
Det er godt, for jeg vil jo gerne ha' noget ud af dagen.



Jeg er begyndt at skrive et brev, til en af mine pennevenner.
Hun hedder Rebecca, og hun bor i USA.

Jeg ved faktisk ikke, hvor mange pennevenner jeg har/får, for det er svært at vide, om folk skriver tilbage, når jeg har sendt dem det første brev. 
Måske synes de ikke om mig??
Det er OK. Jeg forventer ikke, at alle skal kunne li' mig. 
Folk er jo forskellige. 

Jeg regner med, at skrive brevet færdigt i dag, så jeg kan sende det i morgen.



Indtil november var der en poskasse, henne ved den næste vej.
Men den har de sløjfet. Jeg brugte den ellers tit.



Jeg er lidt nedtrykt, over alt det med at postvæsenet er ved at gå fallit. 
Jeg synes det er sørgeligt. 

Jeg føler, at folk hader Danmark, når de skælder ud på instanser som posten, DSB og kongehuset.
Det gør de jo ikke. De har bare nogle andre værdier og synspunkter, end jeg har. 

Men mest er jeg forarget, over de mennesker, der mener at det er forkert at have et dansk flag stående i folketingssalen. 
Hvordan kan man synes, det er forkert???

Men jeg har svært ved, ikke at lade mig provokere, når folk skælder og smælder. 
Men igen, ligesom med pennevennerne, folk er forskellige. 



Min far har fødselsdag på tirsdag. Han bliver 67.
Så jeg har også ordnet noget, ang en fødselsdagsgave. 
Men hvad det er, vil jeg ikke afsløre her. 



Jeg har også skrevet lidt på computeren, og på papir, om en af mine specialinteresser.
Det inkluderer, at finde billeder på nettet, så det kan godt optage meget tid.




Jeg har hovedpine, og med god grund!!

Jeg fik et jernhegn ned over mig, i torsdags.


Heldigvis sagde lægen, at jeg ikke var kommet til skade, ud over at jeg selvfølgelig blev forskrækket. 

Som hun sagde "Hovedpine er ikke farligt, men det er møgirriterende!!"




Der kom lige en indsamler, fra Folkekirkens Nødhjælp, forbi.

Hun fik alle de småpenge, jeg havde i pungen. 
Jeg ville gerne ha' givet en 20'er, men jeg havde kun 50-ører, 1-kroner og 2-kroner. 

Det er et godt formål. 



Nu vil jeg ha' noget at spise.

Jeg ta'r bare en portion havregryn, for jeg er ikke så sulten. 



Det bliver en god eftermiddag og aften.

Jeg er glad!! :-D

mandag den 9. januar 2017

Madlavning

Det har ikke noget med nytårsforsæt at gøre.

Jeg har "bare" besluttet, at jeg vil til at lave mere mad selv.
🍽

Jeg kan godt li' at lave mad.
Men det er meget svært for mig, at overskue hele processen, fra tanken om en bestemt ret, til maden er på tallerknen.

Men nu tror jeg, at jeg har fundet en god "genvej."
😉

Jeg har tegnet et abonnementet, hvor jeg får leveret en masse madvarer og 3 opskrifter, hver anden torsdag.
Det var første gang i torsdags.

Det er bare så meget lettere, når alle varerne er leveret i den rigtige mængde --- og når det er planlagt, så der er en sammenhæng imellem at bruge alle ingredienserne.
🍎🍋🍉

Det er rart, ikke at skulle træffe så mange valg, hele tiden.
Nu skal jeg bare følge en opskrift.
😋

Indtil videre, fungerer det i hvert fald ret godt.
👌

Jeg kunne vælge imellem forskellige abonnementer, og jeg valgte et hvor maden kan tilberedes på ca 30 minutter.
Der er 3 opskrifter á 2 portioner, så der er faktisk aftensmad til næsten en hel uge.

I dag har jeg gjort det endnu nemmere, ved at skære grønsagerne ud, i god tid.
Og når jeg har skrevet færdig og holdt en lille pause, vil jeg skære grønt ud, til de næste 2 dage.

Jeg er glad og fuld af optimisme.
😃🍀

tirsdag den 13. december 2016

18 dage...

... til nytår. 



2016 har været et godt år, ind til videre.

Der er sket så mange gode ting, at jeg ikke kan huske dem allesammen.
Der er hele tiden kommet noget nyt godt.
;-)



Jeg har oplevet mange nye ting i 2016, og jeg har lært en del nye ting. 

Jeg kan mærke, at jeg udvikler mig, lige så stille.
Men jeg kan også mærke, at jeg er ved at erkende, hvilke ting jeg ikke kommer til at lære.





En af de største sejre, at jeg er begyndt at gå i klub om torsdagen, og at jeg var med til computer-party på Idavang. 

Idavang er i øvrigt blevet en del af Autisme Center Skive, pr 1/2-2016. 





Jeg har mødt en del af kærestens venner og veninder, og er blevet godt modtaget af dem. 

Jeg har også mødtes selv med 2 forskellige veninder, henholdsvis på café og herhjemme.



Blomst og jeg havde en dejlig sommerferie sammen.

Vi lejede en bil, idet vi nød, at hun har fået kørekort.

Vi gentager succesen til jul. 



Jeg er mere bevidst om min økonomi, og jeg forvalter selv en vis del af mine penge. 

Det er også stort, at jeg selv kan støvsuge nu. 






Jeg har også fået en tatovering i 2016.

Det er en trekløver, som har en symbolsk betydning for mig, idet den har forbindelse til min tid som spejder. Den sidder på bag på min venstre skulder. 


Det er min første tatovering, men jeg vil gerne ha' en mere.

Det skal være med mit personlige motto: Små sejre er bedre end store nederlag. 
Jeg vil gerne ha' den på min venstre underarm. 



Der sker hele tiden noget nyt.

Jeg skal bare huske, at ta' det hele i meget små bidder, for ellers kan jeg ikke overskue det. 

torsdag den 1. december 2016

Foredrag: At være CAMILLA

Jeg har besluttet, at tilbyde mig selv som foredragsholder igen, efter jeg har holdt en pause med det, i et par år. 



Mit foredrag hedder At være CAMILLA. 

Det handler om mit hverdags-liv, som voksen autist og ADHD-person. 






Målgruppen er voksne autister og ADHD-personer, samt pårørende og fagpersoner der arbejder med unge og voksne indenfor spektret. 

Jeg snakker med arrangørerne --- fx institutioner, uddannelsessteder eller foreninger --- om hvem der forventes at komme den pågældende dag, og tilpasser foredraget til dette. 




Jeg kommer snart med flere informationer, ligesom jeg er i gang med at udarbejde noget PR-materiale. 

onsdag den 12. august 2015

Bibsen er hjemme!! ☺

Bibsen kom hjem i går aftes.
Hold op, hvor er det bare rart, at ha' hende her igen!!!! ☺








Nu sidder jeg med hende, og en kop dejlig te.
Jeg venter på, at der kommer en quiz i tv, og om lidt vil jeg strikke videre. 

Livet er herligt!!!! ☺ 

onsdag den 4. marts 2015

Forår på vej :-D

Bibsen hopper rundt, vil lege/drille hele tiden, og er superfræk.
Kort sagt opfører hun sig som en hel almindelig kat, der kan føle foråret er på vej.

Jeg er også i hopla.
Jeg har pludselig fået en hel masse energi, og det er superskønt!!

Jeg har endda været på arbejde i længere tid, end jeg plejer.
Jeg går normalt hjem mellem 11.30 og 12.30, men i mandags arbejdede jeg til 13.30, og i går til kl 14.00. 

Herhjemme har jeg gjort rent, og jeg har læst (bog og netavis) og tegnet, rigtig været kreativ, og jeg arbejder på en artikel mere til bloggen, foruden at jeg har været aktiv på nettet. 
Jeg prøver også at huske, at lave mine gymnastikøvelser, hver dag. 




Jeg kan mærke, at det hjælper mig at bruge s-planneren, på tabletten og mobilen.
Det er meget nemmere at overskue, end de huskesedler jeg skrev førhen, for hvis først jeg missede et punkt, så var det som om hele skemaet væltede. 

Med s-planneren kan jeg meget lettere flytte rundt på opgaver og aktiviteter. 
Jeg kan sætte mere på, hvis jeg har ekstra overskud (som i dag) eller jeg kan flytte noget til næste dag, uden at glemme det dagen efter, fordi huskesedlen var blevet væk. 
Desuden behøver jeg ikke, at skrive hele listen af opgaver hver dag, fordi jeg kan vælge at en aktivitet skal gentages i planen, med et vist interval. 




Men jeg skal også huske, at slappe af!!

Det gælder ikke om at lave så mange opgaver som muligt, men at vælge hvad der er vigtigst, og skabe tid til det. 

S-planneren er et godt værktøj til det, fordi det er så visuelt. 
Jeg kan se det jeg godt ved i forvejen --- men ikke har kunnet få øje på --- at hvis jeg løser mine "kedelige" opgaver nu, så har jeg tid til noget sjovt bagefter.

Jeg kan også se at det er spisetid nu. 
Jeg må hellere få noget mad. 
;-)


onsdag den 18. februar 2015

Update

Alle sider i menubjælken foroven er blevet opdateret i dag, d 18/2-2015.




Det går godt.
Jeg er begyndt at male igen, og jeg er også igang med et broderi.




Ikke mindst arbejder jeg på, at lære min nye Samsung S tablet at kende.  
Jeg har aldrig haft en tabletcomputer før, men jeg er rigtig glad for den.
:-)

Det er en stor hjælp for mig, at strukturere min hverdag vha kalenderfunktionen, hvilket du kan læse mere om, under punktet Mit handicap (2) i menuen foroven. 

torsdag den 7. august 2014

Jeg har et STORT vindue i min stue...

... men til hvad nytte... for jeg glemmer at se ud af det!!
:-o




Jeg har præsteret, først at opdage regnvejr når jeg stod nede foran hoveddøren, men det er ikke det værste.

Jeg har også engang oplevet at strømmen gik, og jeg begav mig ud for at se på sikringerne --- for først på tilbagevejen at opdage, at resten af byen heller ikke havde strøm.

Men det absolut dummeste --- jeg har TO gange tænkt "det tordner, så skal jeg tænde nogle stearinlys, hvis strømmen går!" --- for et øjeblik efter at (gen-)erfare, at det ikke var mørkt udenfor!!!!
:-o











Måske skulle jeg installere Windows for dummies, version 1982!!??
;-)))

torsdag den 6. februar 2014

Stille hverdag

Jeg har ikke skrevet så meget, på det seneste --- men det er bare fordi der ikke har været det store, at skrive om. 








Hverdagene går stille og roligt.
Se bare, hvordan Bibsen slapper af!!



Jeg har dog også fået lavet lidt kreativt.
Det er blevet til et kort, og lidt syning og strik.