onsdag den 21. december 2016

Lettelse :-)

Så kom dagen, hvor vi skulle ha' statusmøde.




Jeg var selvfølgeligt nysgerrig på hvad der ville blive sagt osv, men jeg har ikke været nervøs denne gang.

Jeg var (og er) nemlig 100% sikker på, at den måde personalet støtter mig på, er den helt rigtige, og det mente sagsbehandleren også --- så vi får lov til at fortsætte som hidtil. 

Jeg bevarer den støtte, jeg har nu. 
:-D


Jeg fik meget ros af sagsbehandleren, og det gjorde personalet også, fordi hun kunne mærke at vi allesammen gjorde en god indsats, for at få min hverdag til at fungere, og at det rent faktisk virker. 
:-)))



Jeg er superglad.
:-D

tirsdag den 13. december 2016

18 dage...

... til nytår. 



2016 har været et godt år, ind til videre.

Der er sket så mange gode ting, at jeg ikke kan huske dem allesammen.
Der er hele tiden kommet noget nyt godt.
;-)



Jeg har oplevet mange nye ting i 2016, og jeg har lært en del nye ting. 

Jeg kan mærke, at jeg udvikler mig, lige så stille.
Men jeg kan også mærke, at jeg er ved at erkende, hvilke ting jeg ikke kommer til at lære.





En af de største sejre, at jeg er begyndt at gå i klub om torsdagen, og at jeg var med til computer-party på Idavang. 

Idavang er i øvrigt blevet en del af Autisme Center Skive, pr 1/2-2016. 





Jeg har mødt en del af kærestens venner og veninder, og er blevet godt modtaget af dem. 

Jeg har også mødtes selv med 2 forskellige veninder, henholdsvis på café og herhjemme.



Blomst og jeg havde en dejlig sommerferie sammen.

Vi lejede en bil, idet vi nød, at hun har fået kørekort.

Vi gentager succesen til jul. 



Jeg er mere bevidst om min økonomi, og jeg forvalter selv en vis del af mine penge. 

Det er også stort, at jeg selv kan støvsuge nu. 






Jeg har også fået en tatovering i 2016.

Det er en trekløver, som har en symbolsk betydning for mig, idet den har forbindelse til min tid som spejder. Den sidder på bag på min venstre skulder. 


Det er min første tatovering, men jeg vil gerne ha' en mere.

Det skal være med mit personlige motto: Små sejre er bedre end store nederlag. 
Jeg vil gerne ha' den på min venstre underarm. 



Der sker hele tiden noget nyt.

Jeg skal bare huske, at ta' det hele i meget små bidder, for ellers kan jeg ikke overskue det. 

lørdag den 3. december 2016

Pennevenner




Jeg synes det er rigtig spændende, at lære mere om verden, og om hvordan folk lever i forskellige lande, kulturer og religioner. 



Derfor har jeg 7 pennevenner.
1 i Italien, 1 i Holland, 3 i USA og 2 i Australien.

Desuden har jeg haft en penneven i Frankrig, der for nyligt har valgt at stoppe korrespondancen, pga personlige problemer. 
Men jeg skriver stadig julekort til hende, og sender hende en lille julegave.



Jeg skriver i hånden, og det gør mine pennevenner som regel også. 



Vi sender små gaver til hinanden, og pynter brevene.

Jeg vælger de flotteste frimærker, jeg kan finde.
Det nemmeste er, at bestille frimærker via nettet, så jeg kan vælge i ro og mag. 




Jeg vil gerne ha' flere pennevenner, men jeg skal også tænke på, at det er dyrt at sende breve.
Så måske er det bedst, at det bliver e-mails, hvis jeg skal have flere pennevenner. 




Jeg er postcrosser, som det kaldes, fordi jeg synes det er spændende.

Men jeg gør det også, for at støtte vores postvæsens skrantende økonomi.




Jeg læste, at hvis hver dansker sender bare 10 breve om året (fx julekort) så kunne postvæsenets økonomi blive så god, at portoen kunne sættes ned til det halve. 



Jeg er trist, over at vores postvæsen er blevet fusioneret med de andre nordiske landes, og at der er kommet frit valg af pakkeleverandører!!!
Men jeg græder mig selvfølgeligt ikke i søvn. 

Jeg synes bare, at det er trist, at folk ikke bruger postvæsenet, for det danske postvæsen har stolte traditioner, som jeg synes man skal værne om. 

Postvæsenet i Danmark blev grundlagt af Christian den fjerde.



Men ikke mindst, synes jeg at det er trist, at folk ikke giver sig selv --- og hinanden --- den glæde, der er ved at modtage et personligt brev eller kort. 

torsdag den 1. december 2016

Glædelig 1. december




Den er ikke perfekt, men det er min helt egen adventsdekoration!!!




Den blev godt nok først færdig i tirsdags, 2 dage efter 1. adventssøndag. 

Skidt med det!!! 

Hovedsagen er at jeg hyggede mig med at lave den.



Det var lidt sværere end jeg troede, at sætte mos på. 

Jeg tror aldrig jeg har gjort det før, for jeg plejer at bruge gran.

Men det var en go' udfordring. 
:-D



I aften vil jeg lave en dekoration med mit kalenderlys. 

Men jeg vil prøve at være færdig, til kl 20.00, så jeg kan se Ludvig og julemanden, på TV2. 

Det er en genudsendelse, men jeg vil gerne se den igen.
Lars Hjortshøj er god som julemand. 

Måske vil jeg også se julekalenderen på DR1. 
Det er en præmiere, så jeg ved ikke, om det er noget for mig. 



Jeg køber altid en af de julekalendere, der støtter velgørende formål.
I år har jeg købt TV2 kalenderen.



Jeg har også købt en pakkekalender til mig selv.  

Den er fra The Body Shop, og jeg forventer stærkt, at den indeholder forskellige kropspleje-produkter eller makeup. 
I dag var der en lækker shower-gel med æbleduft, i pakken.



Jeg har brugt ret mange penge, på det seneste.
Alt for mange!!!

Derfor er det godt, jeg har en lille ting at pakke ud hver dag.
Så tror jeg nemlig ikke, at jeg bliver fristet, til at købe ting til mig selv, i løbet af måneden.



Mine lommepenge skal gå til frimærker, så jeg kan sende julekort og små gaver til mine pennevenner. Det er dyrt, at sende breve. 
:-(

Men det er rart, at skrive julekort, og at modtage julekort og breve. 

Foredrag: At være CAMILLA

Jeg har besluttet, at tilbyde mig selv som foredragsholder igen, efter jeg har holdt en pause med det, i et par år. 



Mit foredrag hedder At være CAMILLA

Det handler om mit hverdags-liv, som voksen autist og ADHD-person. 






Målgruppen er voksne autister og ADHD-personer, samt pårørende og fagpersoner der arbejder med unge og voksne indenfor spektret. 

Jeg snakker med arrangørerne --- fx institutioner, uddannelsessteder eller foreninger --- om hvem der forventes at komme den pågældende dag, og tilpasser foredraget til dette. 




Jeg kommer snart med flere informationer, ligesom jeg er i gang med at udarbejde noget PR-materiale. 

onsdag den 30. november 2016

Tysk

Jeg får ikke penge, for at reklamere, men jeg er nødt til at dele min begejstring med jer!!!




Jeg er begyndt at genopfriske, og lære mere tysk, ved hjælp af en app, der hedder Mondly.

Og det er smaddersjovt!!!







Ja, vel at mærke, hvis man kan li' sprog, ligesom mig.
;-)

CT-scanning

Det gik fint, til scanning i mandags. 

Min kæbe skulle CT-scannes, fordi min alm læge tror, at jeg har en øre-spytsten. 



Jeg var ret nervøs, fordi jeg havde læst på nettet, at man skulle kunne trække vejret i en helt bestemt rytme. 

Det var jeg bange for, at jeg ikke kunne finde ud af. 



Det viste sig, at det stillede radiografen (tror jeg han var) ingen krav om.
Det var åbenbart ikke relevant.

Jeg skulle "bare" kunne holde min kæbe først helt lukket, og dernæst helt åben. 



Det var ikke vildt ubehageligt, at blive scannet. 

Men jeg det var ikke særligt rart. 

Jeg klarede det dog, uden problemer, og det varede heldigvis ikke ret lang tid. 



Det var mest fordi der lugtede forfærdeligt meget af klor, inde i scanneren. 

Men det er selvfølgelig, fordi de er nødt til at rengøre den --- især nu hvor mange mennesker er snottede. 
Og det er jo et hult rum, så lugten kan ikke komme væk. 



Nu glæder jeg mig, til at få at vide, hvad scanningen viste, så vi kan finde årsagen til min hovedpine, og bekæmpe den!!

Forberedelser til statusmøde

Jeg ved ikke, hvordan det foregår for andre, men vi plejer at holde et statusmøde, ca en gang om året.



Det er et møde, med min sagsbehandler og mine primære støttepersoner, hvor vi snakker om hvordan det går med mig, og om den hjælp jeg får fra Idavang (Autisme Center Skive).



Sagsbehandleren vil selvfølgelig gerne vide, om jeg stadig har gavn af støtten, og om mine behov har forandret sig i løbet af året.
For hvis tilbuddet ikke passer til mig længere, skal det naturligvis ikke fortsætte.



I mit sind, er der dog ingen tvivl, om at den hjælp jeg får, er den helt 100% rigtige. 
Og jeg ved, at det synes mine kontaktpersoner også.



Alle mennesker udvikler sig, og det gør jeg også. 
Men min samlede situation forandrer sig ikke, på bare ét år. 

Min autisme og ADHD forsvinder aldrig, og det er vores forventning, at mit støttebehov er livslangt. 



Men der er sket små fremskridt i 2016, og små sejre er altid værd at fejre.

Jeg er begyndt at få mere psykisk ro indeni, --- især fordi jeg øver mig på, at sætte mit ambitionsniveau ned. 



Det har hjulpet meget, at vi har helt klare aftaler, omkring 1-2 små opgaver pr dag, som jeg skal fokusere på. 
I dag skal jeg fokusere på, at sortere vasketøj og vaske op. 
2 små opgaver, som tager omkring 20 minutter i alt. 



Jeg har vist skrevet det før, men her får I det (igen):

Tit har jeg følt, at jeg skulle mestre alting. 
Det føltes, som at skulle male hele verden, med en lillebitte pensel. 

Når jeg lader støttepersonerne hjælpe mig, med at fokusere på nogle få opgaver/områder som jeg skal udvikle mig indenfor, er det som at få et lærred at koncentrere sig om at male på.



Inden mødet laver mine støttepersoner en rapport, som beskriver hvad vi har arbejdet med i det forløbne år, og hvad vi vil arbejde med i det kommende år. 



Jeg plejer altid, at være meget nervøs, op til statusmøderne.
Men det er jeg ikke i år, i hvert fald ikke endnu.

Mødet er dog først d 21/12.



For i år, kan jeg virkeligt mærke, at det mine støttepersoner og jeg gør, er det helt rigtige. 

Jeg kan mærke, at jeg udvikler mig. 
Skridtene er små, men de går i den helt rigtige retning. 



Selv den længste rejse, starter med et enkelt skridt. 



torsdag den 24. november 2016

Selvstændige opgaver

Min primære bostøtte og jeg, har haft en snak om, at jeg har svært ved at vurdere, hvad der er realistisk at jeg selv kan gøre hver dag.
🤔

Somme tider kan jeg klare en hel masse, men andre dage kan jeg ikke overkomme så meget.
Det svinger meget. 😕

Nu har vi aftalt at jeg skal vælge 1 opgave hver dag, ud fra dagsformen.
Der er pt ca 10 opgaver at vælge imellem, men der vil efterhånden kommer flere.
🗳

Vi begyndte i mandags.
Der valgte jeg selv at gøre rent på badeværelset. 💪

Tirsdag var vi nødt til at springe over.
Jeg sov meget dårligt natten til tirsdag, så der måtte jeg ind og hvile mig, i stedet for.

I går støvsugede jeg i køkkenet og stuen, og vi har allerede valgt at jeg skal støvsuge i værelserne i morgen.
💪

I dag skal jeg sortere vasketøj.
👕

I dag har jeg også lært, selv at bestille en teletaxa, til i aften.
Det kan man gøre til samme pris som en busbillet, da der ikke kører bybusser om aftenen mere, her i Skive.
🚕

På den måde kan jeg blive kørt hjem fra klub.
Når jeg skal derhen, kører der en bus.

Nu må jeg hellere se at komme i omdrejninger, så jeg kan være klar til klubben.

Jeg skal også i bad.

***

Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært for mig, at gå i bad.
🤔

Men jeg tror, det er noget jeg bilder mig ind.
At jeg på en eller anden måde har "bestemt" at bad er svært, og så har den tanke bare siddet fast og forstærket sig selv.

For det er jo egentligt ret simpelt, at ta' et brusebad.
Og jeg er jo glad for at bade, når jeg først har fået tøjet af og er i gang.
🛁

Jeg har været irriteret, over at mit hår skulle ha' et almindeligt håndklæde om sig, når det skulle tørre.
Det var faktisk det mest trælse, ved at skulle i bad.

Men det er slut nu!!
Jeg har købt en slags huer, af microfiber-stof, som man bruger i stedet for et håndklæde.
De er meget rarere at have på.

Så nu har jeg ingen "undskyldning" for hvorfor det skulle være træls eller svært at ta' bad.
Jeg har besluttet, at nu vil jeg ikke tænke mere på, at det er svært, for det er det jo ikke!!!
💡

Men det jeg er mest glad for i dag, er at jeg selv har ordnet det med teletaxaen.
😊

Jeg glæder mig til at komme i klub.
🐒

lørdag den 12. november 2016

Blade

I forgårs kom en af mine naboer, en "pæn" 86-årig dame, til min dør.



Straks da jeg åbnede, gav hun mig et regulært møgfald, og da bostøtten også var til stede, talte hun til hende, hen over hovedet på mig. 

Bostøtten bad dog damen om ikke at blande hende ind i sagen, jeg kunne godt svare for mig selv!!



Damen var utilfreds, med at nedfaldne blade fra min have, blæste over foran hendes hus.
Det har hun selvfølgelig lov til at være, og jeg forstår da fuldt ud at hun synes det er irriterende. 

Men derfor behøvede hun vel ikke gi' mig den største skideballe, jeg nogensinde har fået i mit liv!!!???



Bladene er jo ikke faldet ned på én dag, så hvorfor kom hun dog ikke noget før?? 
Vel at mærke imens hun stadig blot var sur, og ikke rasende??

Det forstår jeg ikke helt.



Jeg var da også irriteret, over de blade.
Men jeg havde bare overhovedet ikke tænkt på, at blade i min have, kunne genere naboerne. 
Jeg havde ikke tænkt på, at de kunne blæse hen til dem. 



Jeg lovede damen, at bladene ville være væk dagen efter, det vil sige i går.
Jeg lover sjældent nogen noget, men når jeg gør, så holder jeg det.
Jeg fjernede 2½ skraldesæk blade, som nu ligger på afdelingens bunke til grønt affald.



Der vil jo komme lidt hver dag, og nu ved jeg at de skal fjernes efterhånden. Jeg kan jo ikke plukke hele hækken for blade, de må lige ha' lov at falde af selv. 



Nu i morgen, får jeg bostøtte igen. 
Jeg vil be' hende vurdere, sammen med mig, hvilke ting der mere skal gøres udenfor, og i hvilken rækkefølge. Hvis der er noget, vi er i tvivl om, så spørger jeg viceværten. 



Jeg gider nemlig ikke være uvenner med mine naboer!!!
Jeg har intet gjort bevidst for at genere dem, og har ingen planer om det.

Jeg er faktisk også ligeglad med, at jeg fik et møgfald i torsdags. 
Jeg føler på ingen måde trang, til at "give igen."
Jeg vælger at tro, hun havde en dårlig dag.



Men i torsdags var jeg bestemt ikke ligeglad!!!
Jeg var på ingen måde hævngerrig, jeg blev bare totalt rystet ud af fatning.

Man venter jo ikke, at få en spand koldt vand i hovedet, når man åbner sin dør, og i øvrigt tror det er postbudet der ringer på. 



Jeg har aldrig været så chokeret før, som jeg blev af den svada!!!
Og bostøtten sagde hun kunne se på mig, at jeg var angst, efter damen var gået. 

Vi aftalte at gå ned i Kvickly, for vi kunne begge to mærke, at jeg trængte til at komme lidt væk. 
Da vi kom hjem, begyndte jeg at ryste igen. 

Jeg ville ha' været i klub om aftenen, men jeg blev nødt til simpelthen at ta' et par sløvende piller og gå tidligt i seng. 



Jeg faldt heldigvis til ro, ikke mindst takket været min superdejlige kæreste <3 <3 <3 og de søde medlemmer i Facebook-gruppen Piger/Kvinder med autisme. 

Men det var en grim oplevelse, det må jeg sige!!



(Red: Jeg kan ikke linke til gruppen lige nu, det virker ikke, men jeg opdaterer med linket senere)





onsdag den 12. oktober 2016

Vaner

Jeg har tit fået at vide, at det at man gør de samme ting igen og igen, er du en central del af autismen. At det er fordi vi er usikre. At vi beskytter og selv.

Jeg har godt vidst, at alle har ting, de foretrækker at gøre, og som de gør ofte.

Men jeg har aldrig tænkt på, hvor mange vaner alle mennesker har, uden at andre lægger mærke til det.

👱 Jeg skriver altid ordet Indkøb øverst på indkøbssedlen. Er det fordi jeg er autist? Næ jeg vil bare gerne vide, om kuglepennen virker, så jeg er klar inden jeg åbner køleskabet. 💡

👱 Jeg kan ikke li' at have strømper på om aftenen? Er det fordi jeg er autist og/eller særligt sansefølsom? Tja, men det er lige så meget fordi jeg får hævede fødder om aftenen. 👣

👱 Apropos strømper. Jeg piller altid tæer, når jeg tager strømperne af, og har gjort det siden jeg var helt lille. Er det fordi jeg er autist? Spørg min far, det var ham der i sin tid lokkede mig til at se efter, om der var lakridser imellem mine tæer!!! 😉 👪 Det var der ikke, og heller ingen "fodvorter fra Bon-Bon" men jeg havde fået en vane, der holdt ved.

👱 Jeg tæller altid mine piller. Er det fordi jeg er autist? Ja, pillerne i sig selv er vel. Men at jeg tæller dem, skyldes jo at det ikke er mig selv, der doserer dem. I morges var der 3 kalkpiller i æsken, i stedet for én. 💊

👱 Jeg skubber tit andres glas ind mod midten af bordet. Er det fordi jeg er autist? Næ jeg er bare tidligere katteejer, og i et splitsekund har glemt at katten er død, og derfor ikke kan springe op og vælte glasset. 🐱

Og sådan kunne man blive ved.

Jeg er tit blevet analyseret af psykiatere, psykologer og pædagoger, der har noteret mine vaner til punkt og prikke.
Hver gang noget har været uforståeligt for dem, har de tolket det som en tvangshandling.
Hvorfor har de aldrig set indad? Og hvorfor har de aldrig spurgt mig, om årsagerne??
🤔💭

Vanens magt er stor.

Men de fleste vaner bunder i, at man på et tidspunkt har haft et problem man skulle løse, og da det gik godt, fortsatte man på samme måde.

Det er noget, alle oplever.
Med eller uden autisme!!

Og også selv om man har en mere tydelig grad af autisme, end jeg har.

lørdag den 8. oktober 2016

Der mangler én...

Nattøj?  ✔ 
Dyne i sofaen?  ✔ ☺
Kaffe? ☕ ✔ ☺
Stearinlys? ✔ ☺
Downton abbey på Netflix?  ✔ ☺
Bibsen til at varme mine tæer?  ✖

Mit største Sims2 projekt...

... i hvert fald indtil videre.


Jeg er igang med at bygge et butikscenter.
Det ligger i bydelen Sim city nord, og derfor har det fået navnet Butikscenter nord.



Centret bliver i 3 etager.


Her er nogle billeder, af centrets købmandsbutik. Jeg har gjort den så færdig som jeg kan, idet jeg stadig mangler at finde mange ting på nettet, til at sætte på hylderne.










Jeg har også lavet en frisørsalon, en lounge, et centerkontor, et toiletrum og et legerum.
Det er altsammen i stueetagen, hvor jeg også er igang med at indrette en H&M og et postkontor.



På 1 sal satser jeg på at lave en butik med babyudstyr, en dyrehandel, en skobutik, et apotek, en kunstnerbutik, en legetøjsbutik, en iskiosk, endnu en tøjbutik, en håndarbejdsbutik, en boghandel og en hotdog-bar.
Men jeg er ikke sikker på, om der er plads, det kommer an på hvor meget inventar jeg kan finde på nettet, til hver enkelt butik.



På 2 sal bliver der som minimum en familie-restaurant, en biograf og et toiletrum.



Her er et billede af centrets lounge, med kik ind til frisørsalonen.





lørdag den 24. september 2016

Hvem snakker du med??

En lille sød historie, fra computer party på Autisme Center Skive.
Navnene er ændrede.



Jeg sad sammen med Jens, Per, 2 andre brugere og 4 personaler.
Alle var færdige med at spise, undtagen Jens.
Han havde nemlig travlt med at snakke, tilsyneladende med sig selv uden interesse for os andre.

Så spørger en pædagog: "Jens, hvem snakker du med?"
Han svarede: "Jeg snakker med Per!" i et ret bestemt tonefald, som om det kunne der da overhovedet ikke være i tvivl om.
Imidlertid sad han med ryggen til Per, som var igang med noget andet.

Så spurgte pædagogen: "Ved Per godt det??"
Og så var vi allesammen ved at brække os af grin!!




Men man egentlig det??

Jens forstod ikke, at det var ham der fik os til at grine, og Per opfattede det heller ikke.
Men Jens og Per grinte også, selv om de ikke vidste hvorfor vi andre gjorde det.
Det var tydeligt at de tænkte "vi griner, fordi vi har det sjovt sammen."

Derfor er mit svar entydigt: Ja, det må man.
For jeg er 100% sikker på, at ingen følte sig udstillet. 



Hvis nogen gik videre, med en følelse af at Jens og Per er til grin, så må de have haft den følelse med hjemmefra. 
Så egner de sig ikke til at omgås mennesker med autisme. 

Ærgerligt for dem selv, men ikke noget der påvirker Jens og Per, for det forstår de ikke. 


Så længe ingen føler sig udstillet, så må andre mennesker tænke hvad de vil. 
Det er i hvert fald sådan, jeg føler, når det er mig der bliver henholdsvis grint med, og grint af. 


Computer party




Jeg var til computer party på Idavang, i torsdag aftes/nat, og jeg er først rigtig vågnet nu her ved 15-tiden. 



Det var så sjovt og hyggeligt, at jeg slet ikke nåede at pakke min egen PC ud. 

Jeg har aldrig hygget mig så meget før, med mine kollegaer!!!



Der var også et par "nye" mennesker, som jeg kom rigtig godt ud af det med. 

Idavang er nemlig blevet en del af Autisme Center Skive, og de pågældende mennesker er tilknyttet nogle andre afdelinger. Det var derfor jeg ikke havde mødt dem før.

Men det skal jeg igen, allerede på torsdag.



Fremover har jeg mulighed for at gå i klub tirsdag og torsdag aften, og det vil jeg gerne, for at være sammen med de "nye" og lære dem bedre at kende. 



Vi snakkede og snakkede, og havde det smaddersjovt, og vi så også film.



Jeg tog hjem ved 5-tiden fredag morgen, og sov vist også lidt, men jeg kunne ikke slappe af i kroppen, før i går aftes, og faktisk er jeg urolig i kroppen igen i dag. 

Men jeg har det rart, og jeg hygger mig i mit eget selskab.



Jeg tror det er fordi jeg har haft det så sjovt, og spist så meget slik, og drukket kaffe og cola, at jeg rent kropsligt har en form for overskud af energi, imens jeg slapper rigtig godt af i hovedet. 

Det er vist noget med en form for hormoner man har i kroppen, der hedder endofiner. 



Socialt samvær i en større gruppe, plejer at udmatte mig totalt. 
Jeg kan blive træt og sove i flere dage. 
Men det plejer heller ikke, at være så sjovt og spændende, selv om det plejer at være hyggeligt. 

Jeg tror det handler om, at jeg mødte de helt rigtige nye mennesker, på det helt rigtige tidspunkt, i den helt rigtige ramme.

Det gør selvfølgeligt også meget, at alle var der frivilligt og for at ha' det sjovt.
Ingen var i dårligt humør hjemmefra, og jeg oplevede ikke at nogen kom i problemer.

Der er jo en potentiel risiko for at blive uvenner over et spil, eller bare være for træt, så man mister en del af sin evne til selvkontrol. 



Jeg tror især, at det var pga de personaler, der var med. 
Jeg følte i hvert fald, at de gjorde en super indsats, for at alle hyggede sig.


Jeg ved selvfølgelig ikke hvad de tænker --- men jeg tror også personalet var glade for at være sammen med os, på en anden måde end til dagligt. 

Vi er mere frie, og kan vise dem flere sider af os selv. 
Det er ingen handleplan, ingen svære udfordringer, ingen pres. 

Faktisk følte jeg slet ikke, at de var nødt til at bestemme over mig/os, ud over at styre udleveringen af pizzaer, så alle fik det de havde bestilt, og så var der lige én der skulle have forklaret at han ikke måtte drikke min cola. 
Men jeg er ikke typen der hidser mig op over, at han troede det var til fri afbenyttelse, og derfor nåede at drikke en slat. Og slet ikke på sådan en hyggelig aften. Det var jo ikke i nogen form for ond mening. 



Jeg er i hvert fald rigtig glad, for at jeg tog med!!!
Og jeg giver det nye klubtilbud en stor chance!!!



Tak for alle henvendelser...

... angående Bibsens død.



Jeg har det OK igen.
Men jeg savner hende!!



Jeg har ikke sådan været ked af det og grædt, siden vi var ude på dyrehospitalet og sige farvel. 
Men jeg har følt mig trist, og det har været en underlig tom følelse.



Somme tider glemmer jeg, at hun ikke er her mere.

Rent pr refleks, ser jeg efter hende om morgenen og når jeg kommer hjem. 
I ved det der "Hej Bibs, er du OK?" hvor man lige lokaliserer hvor hun er i huset og om hun har det godt, eller trænger til vand. 

Og om natten, går jeg stadig forsigtigt, når jeg skal op og tisse, fordi jeg ikke vil komme til at træde på hende i halvmørket. 

Hver gang jeg åbner en skabslåge, så plejede hun at komme springende, så man skulle være hurtig inden hun hoppede ind i skabet. 
Jeg når lige at tænke "Nå nej, hun er her jo ikke" inden jeg skal lige til at lukke lågen hurtigt igen. 



Men livet går videre.

Jeg vil aldrig sige at hun "kun" var en kat, for ingen er "kun" noget, hverken et dyr eller et menneske.



Men det er rigtig ubehageligt at tænke på, at der er folk der tænker, at så skal man bare ha' en ny kat, som om katten er en ting. 

Katten er i det hele taget et dyr, som har meget ringe status, især på landet, og det gør mig virkeligt både ked af det og vred. 

Derfor går jeg stærkt ind for at forbedre kattenes rettigheder og vilkår, men jeg kan ikke kæmpe alles kampe på én gang. 



Til dem der spørger, svarer jeg at jeg ikke skal ha' en ny kat lige nu. 

Jeg afventer situationen, vedrørende om Blomst må ha' kæledyr, når hun flytter fra bostedet, engang først i 2017.

Hun vil nemligt gerne ha' en hund, og den kommer jo også til at blive en stor del af mit liv.



Lige nu har jeg det OK, uden kæledyr --- men jeg elsker dyr, og dyr skal være en del af mit liv på sigt, på én eller anden måde. 

Lige nu er jeg bare glad, for at kunne gi' resten af Bibsens foder til dyreinternatet. 
Jeg beholder hendes øvrige ting, og så må vi se om der kommer en kat i huset igen. 



torsdag den 8. september 2016

Tomhed og frustration

Jeg føler mig helt tom indeni, efter Bibsens død i forgårs. 

Jeg har ikke lyst til noget som helst, og jeg føler mig helt bombet.



Jeg savner hende så meget, men jeg er også glad på en måde, for at hun fik fred.
Hun havde det ikke godt til sidst, kan jeg se nu. 

Jeg kan ikke la' være med at bebrejde mig selv, for at jeg ikke tog hende til dyrlægen tidligere. 
Men jeg må sige til mig selv, at jeg er ikke ekspert, og jeg gjorde det bedste jeg kunne for hende. 

Jeg troede hun ville komme sig, at hun bare skulle ha' tid. 
Det var jo først på hendes sidste levedag, at den endelige diagnose blev stillet.



Jeg tror, det hjælper lidt, når bostøtten og jeg pakker hendes ting sammen, her i eftermiddag.
Indtil videre bliver det hele stillet ud i baggangen, og så gør vi plads til det i skuret, på tirsdag.
Jeg har nemlig aftalt med en anden bostøtte, før Bibsens død, at vi skal rydde op i skuret dér. 



Oven i det med Bibsen, er jeg frustreret af tanker, om min have.

Jeg kan godt se, jeg har forsømt den, på det seneste. 
Og i dag hørte jeg, igennem vinduet, at to naboer snakkede om det. 
Vi har jo pligt til at holde haverne pæne, og jeg vil også gerne holde det pænt udenfor. 

Men jeg har ikke kunnet magte opgaven, på det seneste.
Især er mit græs blevet meget langt.



Jeg har et ambivalent forhold til min have. 

Eller rettere sagt, jeg kan godt li' haven, men jeg føler mig utryg derude, når jeg er alene. 
Jeg føler mig paranoid --- føler at naboerne hele tiden snakker om mig --- om at jeg ikke er god nok, til at passe haven. 

Jeg kan godt li' at være derude, sammen med andre, for så kan den anden person føre ordet, hvis nogen henvender sig til mig hen over hækken. 

Men det er en træls situation, at være utryg i sin egen have, og nogle gange også utryg ved bare at have vinduerne åbne, eller for at naboerne kommer og ringer på. 



Det bekymrer mig meget for tiden. 

tirsdag den 6. september 2016

En trist fødselsdag

Det er min 34 års fødselsdag i dag.
Men en trist fødselsdag. 😕

Min kat, Bibsen, er desværre død i dag. 🌈

Hun har været sløj et stykke tid, og vi var hos dyrlægen d 27. august.
Der fik hun konstateret en infektion, og vi behandlede hende med antibiotika.

Men det endte desværre, med at hendes nyrer svigtede. 😭

Hun blev aflivet i dag, der var intet alternativ. 🌸

Heldigvis er Blomst her, i anledning af min fødselsdag. 💖
Og vi mødte en superflink taxachauffør, der spillede fødselsdags-sang for mig. 🚕

Vi er ved godt mod, trods alt. ☺

mandag den 25. juli 2016

Svigtende hukommelse

Jeg var i Petworld i sidste uge. 🐶
Pigen ved kassen spørger om jeg er medlem af kundeklubben og med hvilket telefonnummer. 📲

Pludseligt vælter tallene 06 88 01 40 ud af min mund!! 😲

Nu i dag, kunne jeg ikke finde Bibsen. 👓
Jeg blev helt i tvivl, om jeg havde hende endnu!! 💭

For resten er der nogen der vil købe en pose hønsefoder?? 🐓🐔

Nej, den sidste sætning fandt jeg bare på. 😉
Men resten er desværre den skinbarlige sandhed. 👵

lørdag den 16. juli 2016

Suk!!

Jeg har kæmpet i lang tid, med at få nogle huse til at komme frem, i mit yndlings PC-spil, The Sims 2. 💻
Endeligt er det lykkedes, efter jeg søgte hjælp på nettet.

Jeg glædede mig især til, at få Downton abbey slottet installeret i spillet.
Men ak, slottet er slet ikke som jeg havde forestillet mig inden i.
Det er svært at finde rundt på slottet, og generelt er det bare en skuffelse!! 🏰

Det skal siges, at slottet er godt og flot lavet af designeren. Jeg er bare skuffet, fordi det ikke var, som jeg forventede, og fordi jeg ikke kan bruge det i mit spil. 😕

Jeg er vild med Downton abbey TV-serien, som jeg ser på Netflix.
Derfor ønskede jeg mig et slot, der ligner.

Men jeg er heldigvis kommet mig over skuffelsen.
Nu bygger jeg mit eget slot.
Det ligner ikke Downton abbey, men det er mit helt eget.

For de fleste mennesker, er The Sims 2 bare et spil.
Men for mig betyder det rigtig meget!!
💛


mandag den 4. juli 2016

Det går godt :-D

Det er som om, der er kommet mere indhold i mit liv --- forstået på den måde, at jeg føler mig ikke så ensom mere, og derfor har jeg ikke så stor trang til at skrive, hverken her eller i min private dagbog. 

Så intet nyt er godt nyt.
:-D




Kæresten og jeg bor stadig i hver sin by, men det er som om afstanden mellem os er blevet mindre, efterhånden som vi lærer hinanden bedre at kende. 

Selv om hun ikke er tilstede, føler jeg mig nær ved hende, jeg ved hun er kun et telefonopkald væk. 
Jeg ved, at hun også tænker på mig.

Jeg kan mærke kærligheden, hver eneste dag, selv om vi ikke er sammen. 
<3 <3 <3





Men her i weekenden, har hun været her!!

Vi har haft nogle skønne dage, og det har været rigtig hyggeligt.
Vi har set film og bare slappet af, men også lavet forskellige praktiske ting.
Fx hjalp hun mig med noget havearbejde, og vi hjalp hinanden med at gøre lidt rent og sådan. 




Vi talte bla om min vane, med at skrive utroligt meget på papir, og bagefter krølle det sammen.

Vi har altid været enige om at det er en dum vane, men jeg har ikke helt vidst, hvordan jeg skulle bryde den. 

Men Blomst fandt på den idé, at gemme papirkuglerne fra 1 uge, og arbejde på, at lave så få kugler som muligt. 
Vi aftalte det i går morges, og indtil videre har jeg "kun" lavet 5 papirkugler. 



Jeg skriver mest om The Sims 2 og om det nye superfantastiske sims-spil jeg drømmer om at opfinde. Men mit fokus skifter tit, og jeg kan zappe meget, altså skrive om vidt forskellige emner, der lige falder mig ind, og så tilbage og frem imellem emnerne på kryds og tværs. 

Men nu har jeg lært, at i stedet for at lave en papirkugle, når jeg mister interessen for et emne jeg skriver om, så gemmer jeg papiret. Så kan jeg skrive videre på det samme papir, når interessen kommer igen. 
Så undgår jeg at skulle skrive samme indledning en gang mere. 

Vi er også blevet enige om, at hvis jeg skriver forkert, så gør det ikke noget, at strege et helt afsnit ud. Hvis det viser sig, at jeg skal bruge det jeg har skrevet, i en situation hvor udseendet har betydning, så kan jeg skrive det rent når det bliver aktuelt, i stedet for at krølle papiret sammen, hvis jeg synes det ikke er godt nok. 



Blomst og jeg, er gode til at snakke om svære emner, og komme med gode forslag, til hvordan hver vores problemer kan løses, ja også hvis der er noget vi skal ha' løst med hinanden. 



Blomst er min kæreste, og hun er samtidigt min bedste veninde!!
2i1, alt hvad jeg kan ønske mig!! 

Blomst, jeg elsker dig!!
<3 <3

søndag den 24. april 2016

Han tror på dig!!

Kære konfirmand!!



Det glæder mig meget, at du og dine forældre, sammen har valgt at du skal konfirmeres.



Jeg forventer ikke, at du har truffet et valg for livet, taget en endegyldig beslutning om at tro på Gud, fra denne dag og resten af livet. 

Men nu har du fået et kendskab til kristenlivet og har et grundlag for at lære Gud nærmere at kende, og vælge til og fra. 


Selv om du vælger, ikke at tænke på Gud, så tænker han altid på dig, og han holder af dig, uanset hvad du gør!!



Gud tror på dig!!



Jeg tror på selv Gud, og jeg ved han altid holder øje med mig, og er der for mig.








tirsdag den 19. april 2016

Tangle

Jeg har været heldig at få en såkaldt Tangle, af en af mine Facebook-venner.

En Tangle er et stykke "legetøj" for alle aldersgrupper, som man kan sidde og dimse med, også selv om man egentlig er igang med noget andet. 




Jeg ved ikke hvordan, men den stimulerer hjernen, og virker beroligende, så man bedre kan koncentrere sig om det vigtige. 




Jeg har den dårlige vane, at sidde med papir og blyant og skrive nytteløse ting, imens jeg ser TV. 
Jeg har "bare" brug for noget at beskæftige med mine hænder med, og ikke fordi det er nødvendigt, at skrive en liste med navne eller noget andet ligegyldigt. 
Men det vil jeg gerne vænne mig af med, fordi jeg synes det virker så meningsløst, og det er spild af papir og blæk. 




Jeg synes at min Tangle virker godt, indtil videre, men jeg skal lige huske at bruge den. 





Hvad kan en Tangle?
- Tangler er sjove at se på, holde på og dimse med.
- Tangler kan bruges af både børn og voksne.
- Tangler giver sansestimulation.
- Tangler er beroligende og forstyrrer eller afbryder ikke andre.
- Tangler kan bruges igen og igen.
- Tangler skaber bevægelse der stimulerer kognitive funktioner.
- Tangler dæmper indre uro og rastløshed.
- Tangler kan bruges alene og sammen med andre.
- Tangler kan bruges i skolen til at fremme indlæring.

mandag den 11. april 2016

Lidt øm i skroget...

... men ved godt humør.



En af personalerne var med mig hos lægen i torsdags. 
Jeg fortalte lægen, at jeg stort set havde givet op, med hensyn til at få en sundere livsstil. 

Jeg tænkte alt for meget på det, og lavede urealistiske planer.
Det blev en ond spiral for mig, for når jeg ikke kunne leve op til mine planer, så blev jeg ked af det. 



Lægen sagde, at somme tider må man erkende, når der er noget man ikke selv kan klare.
Hun mente, det var bedst, at personalet tog over for en tid, sådan at jeg "bare" skal følge den motionsplan de laver.



Jeg skal frigøre mig fra tankerne om hvad der er sundt og usundt, og stole på at det har personalet styr på. 
Det er deres ansvar, jeg har givet dem lov til at bestemme, for en tid. 



Men vigtigst af alt, skal de være med til aktiviteterne, ikke bare overlade det til mig, at gennemføre en plan, for på den måde er der størst chance for succes. 








I starten bliver det motion i form af gåture, men som jeg forstod det, skal vi også i motionscenter på et tidspunkt. I går gik vi 5 km, og det skal vi også tirsdag og onsdag i denne uge. 
Så ved jeg ikke mere endnu. 



Jeg ved heller ikke, om jeg også får en madplan.
Men det ser vi til.
Jeg ta'r det som det kommer, og stoler 100% på, at personalet har styr på det. 



Billedet er fra 2007, men det er taget stort set samme sted, hvor vi gik tur i går. 

tirsdag den 5. april 2016

Første dag...

... på værksteds-linjen.




Jeg har længe trængt til at prøve noget nyt på arbejdet. 

Gerne noget, hvor der bliver stillet lidt flere krav til mig, men selvfølgelig ikke mere, end jeg kan magte. 

Men en god balance. 




Det tror jeg, at vi har fundet nu. 
:-D



I dag har jeg fyldt løs te i tebreve, filtre eller hvad de hedder.
Vi bruger dem inde i vores kantine. 

Jeg tror jeg har lavet omkring 100 tebreve, men jeg talte dem ikke.

Jeg synes det var en god opgave.

Jeg arbejdede med god koncentration, afbrudt af en vandpause, fra kl 10.00-11.20. Kl 11.20-11.30 holdt jeg pause, og det sidste kvarter brugte vi på at finde ud af hvilke andre slags te, vi skal fylde op, og så på at rydde op.   

Jeg valgte selv netop den opgave, idet der var forskellige valgmuligheder. 




Jeg skal være på værksteds-linjen hver tirsdag formiddag.
Jeg glæder mig allerede til næste tirsdag!!




I morgen skal jeg være på café-linjen, ligesom jeg plejer.
Jeg skal gøre rent i linjelokalet. Det er en hurtigt overstået opgave. 

Jeg plejer bare at tegne eller strikke resten af tiden. 

Men nu i dag fik jeg et bevis på, at jeg godt kan arbejde i længere tid, og det er vel ikke kun i værkstedet, jeg kan det?? 

Jeg vil gøre det til et fortsæt, at være mere aktiv!!

lørdag den 2. april 2016

Blomster i min have 🌼

I går såede jeg blomsterkarse og solsikker indenfor.
De skal plantes ud i krukker, senere på foråret. 🌻

Jeg plantede stedmoderblomster i sidste uge, i 2 krukker på terrassen.
De er vokset lidt og står fint. 😊

Og i morgen vil jeg købe flere frø/planter.
Jeg mangler at så flere solsikkefrø og 1-2 slags frø mere.




Der er gråspurve ude i en af buskene. 
Der sidder som regel 4.
Jeg tror måske det er 2 par, som har hver deres rede??

Bibsen ser interesseret på dem, men det virker ikke som om de føler sig truede.
De virker ikke stressede, i hvert fald. 🐦

Jeg har heller ikke spor stress. ☺

Jeg har lavet lidt papirklip i dag, og læst i Hestenes dal, af Jean M Auel, siddende på terrassen. 📖

Nu vil jeg ha' et glas cola! 🍹
Og så vil jeg læse lidt, om blomster. 

Senere vil jeg gå en tur.

Jeg vil lige nævne, at jeg er ikke vant til at skrive blog-indlæg på min tablet.
Så jeg ved ikke, om man kan se mine emojis. 

mandag den 21. marts 2016

Åh, forår!!




Så er det blevet forår i min lille have (som er på størrelse med et 8-kroners frimærke, uden takker).



Der er kommet nogle ganske få, lilla krokus ved min hoveddør, for et stykke tid siden, og der er mere på vej.

Problemet er bare, at jeg flyttede jo først ind i juni sidste år, så jeg ved jo ikke hvad der plejer at være i haven, i månederne indtil da. 

Men jeg tror, der kommer påskeliljer, eller måske tulipaner?? 

Det er i hvert fald noget på den størrelse. 



Her har ikke været vintergækker eller erantis, og kun de få krokus. 



Der er også nogle blomster på vej, omme ved terrassen.
Ikke mindst er der kommet noget, der ligner store purløgsblade. 
Jeg ved ikke, om det bliver til noget nyttigt, eller bare er ukrudt??

søndag den 31. januar 2016

3 års dag



I går fejrede Blomst og jeg vores 3 års dag, med en middag på Café Brogården, her i Skive. 

Det var smadder hyggeligt, og maden var rigtig god, og tjenerne var søde.



Jeg er super taknemlig for, at være sammen med Blomst.
Jeg elsker hende helt op til Månen og 7 gange rundt, og jeg ved hun har det på samme måde.

Hver dag takker jeg Gud, for at han gav mig mod, til at springe ud i det, og stå ved min beslutning om at vælge en pige som kæreste --- ikke en hvilken som helst pige, men lige præcis den sødeste af dem allesammen. 

JEG ELSKER DIG BLOMST!!!!


lørdag den 16. januar 2016

Anti-stress

Jeg har indset, at jeg stresser mig selv ret meget.

Jeg har mange tanker og forventninger om/til mig selv, og jeg kan ikke leve op til dem. 

Det har jeg indset nu.



Jeg troede, at det ville være godt for mig, at strukturere min fritid meget, således at jeg på forhånd bestemte, hvornår jeg ville lave mine forskellige hobbyting og fritidsaktiviteter. 
Jeg havde fx bestemt, at jeg ville læse i 1 time hver mandag, at jeg ville spille Farmville om onsdagen og i weekenden osv. 

Jeg havde altid hørt, at det var bedst med et fast program, når man har autisme.



Men jeg har fundet ud af, at ja der skal være en vis struktur i hverdagen, men jeg kan ikke strukturere mine tanker og lysten til hvilken hobby eller fritidsaktivitet, jeg vil lave på en bestemt dag, før denne dag oprinder. 

Jeg kan --- og skal --- strukturere de basale praktiske ting i hjemmet, men det duer ikke at strukturere fritiden. I hvert fald ikke for mig.




Så nu har jeg luget kraftigt ud, i kalenderen.

Jeg har kun skrevet praktiske ting på, og ting jeg skal huske, såsom fødselsdage og lægeaftaler og den slags. 

Min kalender er stadig mere "fyldig" end ikke-autistiske personers kalendere typisk er, for jeg er nødt til at skrive ting som husk at tømme postkassen, husk at ordne kattebakken, husk at gøre rent her og der osv. 

Men den er langt mindre kompakt end tidligere, og det hjælper mig rigtig meget.



Jeg har indset, at fritiden skal være sjov og afslappende.

Jeg skal ikke måle og veje alt hvad jeg laver.



Det er bedøvende ligemeget, hvor mange firkanter jeg strikker pr uge, til mit tæppe. 
Der er ingen deadline. 

Det er også ligemeget, om der er et præcist antal blå, grønne, hvide osv, firkanter, for det skal nok blive flot alligevel, og faktisk mere personligt. 

Tæppet skal nok blive færdigt, når jeg ta'r det stille og roligt --- men hvis jeg pacer mig selv, går jeg død i det, og så bliver det måske netop ikke færdigt. 



Jeg arbejder aktivt, med at minimere stress og jeg kan mærke det virker.
Jeg begynder, at gøre tingene i et roligere tempo. 



Jeg føler ikke hele livet er som at løbe efter en bus mere, selv om man ved man ikke kan nå den. 

Nu ved jeg instinktivt, at der kommer en ny bus, før eller siden, selv om jeg ikke har nogen køreplan. 

Skulle det ske, at der ikke gør, finder jeg en anden transportform --- ændrer min rejserute. 

Jeg skal nok nå mine mål --- så er det bedøvende ligemeget om det bliver med bus eller på stylter, jeg skal nok nå derhen. 



Jeg kan mærke, at det kan lykkes at få en hverdag med minimalt indre stress. 
For jeg er allerede på vej. 



For en times tid siden var jeg i bad.

Det plejer at være en stressfuld oplevelse for mig, fordi jeg på en måde føler jeg er under tidspres, selv om jeg ikke skal nå noget.

Jeg plejer at skynde mig at ta' tøj på, og bagefter skælde mig selv ud, for at jeg ikke gav mig tid, til at ta' creme på og sådan, og nu klør min tørre hud. 

I dag var jeg totalt ligeglad med, hvor kort eller lang tid badet tog.

Det er en sejr for mig!!
:-D