onsdag den 25. marts 2020

At rydde op.

Jeg er næsten færdig, med et større projekt, som består i, at rydde op.

Et af værelserne i mit rækkehus, havde nærmest forvandlet sig, til et pulterrum.
Stort set var det kun skrivebordet, med min PC, som var brugbart, fordi der var rod alle steder.

Nu har jeg fyldt en masse kasser, med ting, der skal afleveres til en genbrugsbutik.
Vi kan ikke aflevere det lige nu, for der er lukket pga corona.
Men det er også OK for mig, at kasserne står i min entré, fordi de er lukkede og stablede.

Jeg er helt færdig med selve oprydningen.
Nu mangler jeg bare, selv at tørre støv af, hvilket jeg skal gøre i dag.
Så vil min bostøtte hjælpe, med at støvsuge i morgen.

Jeg har tænkt på, hvorfor det har været forholdsvis let for mig, at gennemføre netop dette projekt, når andre projekter kan være meget svære.
Hvordan har jeg kunnet bevare motivationen, selv om jeg gik i stå nogle gange??

Svaret må være:

> Det var tydeligt for mig, at se et behov, fordi de genstande jeg ønskede at fjerne, fyldte mere og mere.
Der var simpelthen ikke plads nok i rummet.

> Dermed kunne jeg også se et formål, med projektet.
Det var tydeligt, at resultatet bliver et rum, hvor der er plads til at være, og hvor det er rart at være.

> Jeg arbejdede alene, med hjælp fra bostøtten.
Hun satte mig igang, og var i huset imens.
Derved kunne hun fortælle mig, hvor længe jeg skulle arbejde, og hvornår der var pauser.
Og jeg kunne spørge hende om hjælp. 
Imens jeg ryddede op, lavede hun nogle af de ting, jeg ikke selv kan.

> Der var tilfældigvis kasser til rådighed, som passede perfekt til formålet:
Forholdsvis små flamingo kasser, med låg.

> Jeg kunne se, hvor langt jeg var kommet.
Det kan være svært at vurdere mængden af genstande i en bunke af skrammel, og flytter man det bare et andet sted hen, varer den fornemmelse ved.
Kasserne gjorde en forskel, idet jeg kunne tælle dem.
Derved fik jeg en fornemmelse af, hvor jeg var kommet til.

> Der var en naturlig balance imellem aktiviteter og pauser.
Vi hentede et antal tomme kasser fra skuret, ad gangen.
Når de var fyldt, var det tid til pause.

Alt i alt, er resultatet blevet rigtig godt.

onsdag den 12. februar 2020

Noget om bier.

I nat lå jeg og tænkte på, at hvis man har ørevoks i ørerne, har man så bivoks i bihulerne???

Hvordan kommer bierne ind og ud, uden man bemærker det, og er det honning der kommer ud af næsen, når man nyser???

Det satte gang i en masse tanker, om bier.

Jeg elsker jo ordspil, og her er nogle af dem.

> Hvis en bi flyver i den forkerte retning, er den så bipolar? Er det i så fald bedst, at give den medicin med mange bivirkninger??

> Er bistadet opfundet af en kubist??

> Er en bilist en bi på listefødder??

> Synger bier "I beelive I Can Fly??"

> Når tyskerne herser "Bitte bitte!" er det så fordi bierne skal skynde sig at komme, inden teen bliver kold??

> Er bier bange for Honey Monster?? ( Ham fra Guldkorn reklamerne. )

> Er det dyrt, at begrave et bi-lig??

> Vokser bier deres bikini-linje?? Eller er deres hud for bi-sart??

> Er Bilal en doven bi, der bare laller rundt??

> Må man placere et bistade på et stadion?? Skal det i så fald være på den billige langside??

> Hvad koster en voksenbillet til voksmuseet i Birkerød??

> Hvordan er det for en bi, at vokse op i Bilboa??

> Hvor mange billag skal der være i en honninglagkage??

> Kalder biseksuelle bier deres kæreste for Honey?? Og hvor rejser de hen på honeymoon??

> Foretrækker bier at bestøve valmuer, frem for andre blomster, fordi valmuens frø bliver til birkes??

> Siger bier nogensinde "Så voks dog op!!" i et skænderi??

> Flyver bier i et biplan, eller planlægger de det bare??

> Havde mine penge vokset bedre, hvis jeg satte dem i Bikuben?? ( En bank, der ikke findes mere. )

> Er alle disse spørgsmål lidt for bizzare??