onsdag den 25. april 2018

Verdens underligste e-mail???



Jeg føler, jeg har sendt verdens mærkeligste e-mail.

Men jeg føler mig lidt, som ambassadør for autisme og ADHD, når jeg endelig tager mig sammen, til at skrive sådan en e-mail.

Når jeg tør stille spørgsmål, der kan virke mærkelige, i andres øjne.

Det lyder, som om jeg har en form for storhedsvanvid, ved at kalde mig ambassadør.
Men det er vi jo på en måde allesammen:

~ Når vi tør stille spørgsmål.
~ Når vi fortæller om os selv.
~ Når vi udtrykker vores behov, ønsker og forventninger.

Jeg skal nok skrive, når jeg har fået svar fra firmaet.



onsdag den 18. april 2018

Grin bare!! :-D

Der skete noget ret usædvanligt for mig, i går.

Jeg skulle have noget, på den nederste skabs-hylde.

Jeg knæler ned på huk.
10 sekunder efter, falder jeg bogstaveligt talt på røven!!
Ja, grin bare!!

😂😂😂

Jeg kom ikke til skade, for heldigvis ramte jeg ikke bordet bag mig.
Men hold op, hvor blev jeg forskrækket!!
Den havde jeg ikke set komme!!

Jeg fik et dumt "ryk" i nakken, og det kan jeg stadig mærke.

Jeg var ret svimmel bagefter.
Men jeg tror mest, det var på grund af forskrækkelsen.

Jeg er helt OK.
I dag synes jeg faktisk, det var ret morsomt.