Ting der gør mig gladere

Som du, kære læser, måske har set i mine to tidligere opslag i dag, er jeg lidt knotten for tiden. Jeg er bare træt i hovedet, af at høre negative nyheder. Andet er der ikke i det. 

Der er heldigvis også gode ting i verden, og nu vil jeg fortælle om noget af det, der ofte gør mig lidt gladere. Foruden det åbenlyse selvfølgelig: Min dejlige kæreste, min familie og mine venner. 

* At skrive om mit Camillaland, og om mine andre specialinteresser.

* At læse i min nye bog om Kjellerupbanen. (Den jernbane der gik igennem min hjemby Kjellerup, 1912-1968.)

* At "lege" med piktogrammer, og pynte ting med dem. Især når der er nye piktogrammer tilgængelig.

* At det er min fødselsdag på søndag.

* At se på dyr, når de vel at mærke har det godt. Både i virkeligheden, og på skærmen. Det bedste er dog, at være tæt på en kat, så jeg kan høre/mærke den spinde. Eller at se når kattene leger.

* At se børn lege og have det sjovt, og lege sammen med dem. Det er mange år siden sidst, men jeg elskede dengang at tage børn med på en fantasirejse. Så kunne jeg fx fortælle om hvordan der var nede i havet, og børnene kunne snakke med. Jeg kunne inddrage dem ved at sige ting som "Se den fisk derovre, hvor ser den sjov ud. Casper kan du fortælle Emma og Marie hvordan den ser ud? Hvilken farve har den? Hvor svømmer den hen?" Min nevø og mine to niecer og jeg har været utallige steder henne, og Casper har endda engang fanget en hval på stranden!! Ret sejt gjort af en dreng på ca 5 år!!

* At tegne og male, og lave andre kreative ting.

* Mange mange flere ting. 

Jeg holder af hverdagen...

... skrev Dan Turell.



Jeg holder også meget af min hverdag.
Især efter, jeg har fået en ny kæreste. 💘

Ny og ny... vi har været sammen siden d. 1/6-2018.
Men det er nyt, at jeg fortæller jer om det.

Jeg fik ikke skrevet, så meget her, som jeg gerne ville, i 2018.



Kæresten bor i Middelfart, og jeg bor i Skive.
Så jeg tilbringer rigtig meget tid i tog. 🚂🚃🚃🚃
Det gør ikke noget.
Jeg kan godt li' tog, og ikke mindst kan jeg li' formålet med rejsen.



Vi er sammen stort set hver weekend.
Det er super hyggeligt.
Vi ser en masse film, hører musik, går ture, og tager ud at spise.



Jeg er somme tider ret træt, hvis jeg først er kommet hjem om aftenen. 😪
Så får jeg lov, til at holde fri, fra mit dagtilbud, dagen efter.
Jeg tager også somme tider en fridag, den dag jeg skal afsted.



Personalet giver mig de fridage, jeg har brug for, og bakker i det hele taget op, om vores forhold.

Det, at have en kæreste, ses som en form for social færdigheds træning, ligesom det er at gå i klub, eller være på lejr.

Det er jeg selvfølgelig super glad for!!! 😃



Jeg har ikke noget,  jeg skal i min fritid.
Det er jeg også meget glad for.



Jeg er også glad for beslutningen, om ikke at få et nyt kæledyr.
For så kan jeg tage til Middelfart, når jeg vil.

Var dyret anskaffet, før jeg begyndte at komme sammen med kæresten, så ville pasningen af dyret selvfølgeligt være prioriteret højt. Så måtte han komme op til mig, i stedet for at jeg tager ned til ham, i flere dage ad gangen.



Jeg skriver meget på computeren, om mine special-interesser, og jeg skriver dagbog. 💻
Jeg spiller The Sims 2 på PC'en, og Township på tabletten.
Og så ser jeg rigtig meget standup. 😁

Det er nok for mig.
Jeg vil bare gerne slappe af.



Jeg nyder livet!!!
Ingen tvivl om det!!! 😊

Tak for alle henvendelser...

... angående Bibsens død.



Jeg har det OK igen.
Men jeg savner hende!!



Jeg har ikke sådan været ked af det og grædt, siden vi var ude på dyrehospitalet og sige farvel. 
Men jeg har følt mig trist, og det har været en underlig tom følelse.



Somme tider glemmer jeg, at hun ikke er her mere.

Rent pr refleks, ser jeg efter hende om morgenen og når jeg kommer hjem. 
I ved det der "Hej Bibs, er du OK?" hvor man lige lokaliserer hvor hun er i huset og om hun har det godt, eller trænger til vand. 

Og om natten, går jeg stadig forsigtigt, når jeg skal op og tisse, fordi jeg ikke vil komme til at træde på hende i halvmørket. 

Hver gang jeg åbner en skabslåge, så plejede hun at komme springende, så man skulle være hurtig inden hun hoppede ind i skabet. 
Jeg når lige at tænke "Nå nej, hun er her jo ikke" inden jeg skal lige til at lukke lågen hurtigt igen. 



Men livet går videre.

Jeg vil aldrig sige at hun "kun" var en kat, for ingen er "kun" noget, hverken et dyr eller et menneske.



Men det er rigtig ubehageligt at tænke på, at der er folk der tænker, at så skal man bare ha' en ny kat, som om katten er en ting. 

Katten er i det hele taget et dyr, som har meget ringe status, især på landet, og det gør mig virkeligt både ked af det og vred. 

Derfor går jeg stærkt ind for at forbedre kattenes rettigheder og vilkår, men jeg kan ikke kæmpe alles kampe på én gang. 



Til dem der spørger, svarer jeg at jeg ikke skal ha' en ny kat lige nu. 

Jeg afventer situationen, vedrørende om Blomst må ha' kæledyr, når hun flytter fra bostedet, engang først i 2017.

Hun vil nemligt gerne ha' en hund, og den kommer jo også til at blive en stor del af mit liv.



Lige nu har jeg det OK, uden kæledyr --- men jeg elsker dyr, og dyr skal være en del af mit liv på sigt, på én eller anden måde. 

Lige nu er jeg bare glad, for at kunne gi' resten af Bibsens foder til dyreinternatet. 
Jeg beholder hendes øvrige ting, og så må vi se om der kommer en kat i huset igen. 

Bibsen er hjemme!! ☺

Bibsen kom hjem i går aftes.

Hold op, hvor er det bare rart, at ha' hende her igen!!!! ☺

Nu sidder jeg med hende, og en kop dejlig te.

Jeg venter på, at der kommer en quiz i tv, og om lidt vil jeg strikke videre. 

Livet er herligt!!!! ☺ 

Svane med unger

Dette klip er på vej op at hænge herhjemme, men du kan bestille et magen til, for 30 kr.



Se flere papirklip i min netbutik, og husk at et evt. overskud går til velgørende formål, for psykisk handicappede.

 

 

 

 

Svaneparret nede i Gymnasiedammen, har for øvrigt også fået to unger i år.

 

Jeg har desværre ingen kikkert, så jeg har ikke kunnet se dem tæt på, men jeg er sikker på de er mindst lige så søde, som dem på papirklippet.

Dagens tema --- skildpadder

Der var engang en lille skildpadde, som klatrede op i et træ, sprang ud, baskede med poterne, og faldt ned med et brag.
Det gentog sig 100 gange.
Så kikkede stæremor på stærefar og hviskede "tror du ikke vi skal fortælle Knud, at han er adopteret?"
















Der var en konkurrence på pubben, om hvem der kunne drikke mest.
Kaj vandt, og fik en levende skildpadde i præmie.
Næste uge vandt Kaj igen, og fik en islandsk sweater.
Kaj spurgte "kan jeg ikke få samme præmie, som i sidste uge?"
Bartenderen sagde "hvad fik du da?"
Kaj svarede "en meget stor, men lidt for hårdt ristet burger!!"





Hvis du kender flere vitser om skildpadder, så vil jeg gerne høre dem.

"Flad"

Jeg er lidt "flad" i dag.

Det er nok fordi jeg savner Stampe, og det gør Bibsen også, kan jeg fornemme.
Hun ligger meget i kaninburet, og går stille rundt og leder efter ham.  





Jeg er chokeret over, at det gik så hurtigt.
Pludselig lå Stampe bare død, kun 2½ år gammel.





Jeg ved det jo ikke, men måske har hans død haft noget at gøre med det faktum, at han bed i antennekablet for ca. 14 dage siden.
Han virkede godt nok ikke påvirket af det, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det var det han døde af.
I så fald var det jo min skyld, fordi jeg ikke havde sikret ledningerne ordentligt.





Men det hjælper jo ikke at spekulere, for det kommer Stampe ikke til live af.
Nu skal vi videre.

Der er mange, der har spurgt om jeg vil ha' en ny kanin.
Det har jeg ikke lyst til, for vi kan jo ikke være sikre på, at Bibsen vil acceptere et nyt familiemedlem.
Nu skal hun ha' lov til at være i centrum.

Rainbow Bridge

Just this side of heaven is a place called Rainbow Bridge.

When an animal dies that has been especially close to someone here, that pet goes to Rainbow Bridge.
There are meadows and hills for all of our special friends so they can run and play together.
There is plenty of food, water and sunshine, and our friends are warm and comfortable.

All the animals who had been ill and old are restored to health and vigor; those who were hurt or maimed are made whole and strong again, just as we remember them in our dreams of days and times gone by.
The animals are happy and content, except for one small thing; they each miss someone very special to them, who had to be left behind.

They all run and play together, but the day comes when one suddenly stops and looks into the distance. His bright eyes are intent; His eager body quivers. Suddenly he begins to run from the group, flying over the green grass, his legs carrying him faster and faster.

You have been spotted, and when you and your special friend finally meet, you cling together in joyous reunion, never to be parted again. The happy kisses rain upon your face; your hands again caress the beloved head, and you look once more into the trusting eyes of your pet, so long gone from your life but never absent from your heart.

Then you cross Rainbow Bridge together....

Author unknown...

Farvel Stampe!! ;-(((

Stampe døde i nat.
Han blev ca. 2 ½ år gammel.



Jeg ved ikke præcis hvornår eller hvordan, men da jeg vågnede i morges, lå han ude ved kattebakken, og var død.

Først så det ud som om han trak vejret, men det må have været en refleks fra vinduet der blinkede på hans mave, for da jeg prikkede til ham med min hårbørste var han helt stiv.




Heldigvis kom der en personale ca. 8.45, og han kunne køre mig ud til dyrehospitalet, hvor vi afleverede Stampe til kremering. Det var godt, at bostøtten var i bil i dag.




Bibsen kan vist godt mærke, at der var/er noget galt, for hele dagen i går gik hun og mijavede på en helt anden måde, end hun plejer --- og nu hvor Stampe er væk, har hun lagt sig til rette i hans bur, og ligger helt stille, nærmest andæktigt.

Somme tider kan dyr fornemme noget, som vi mennesker ikke kan.




Jeg er selvfølgelig også påvirket af situationen, men jeg skal nok klare mig.

Selv om jeg selvfølgelig godt kan huske, at jeg fandt ham død, så tænker jeg ikke på det --- men derimod på de gode oplevelser, Stampe og jeg havde sammen.

Farver

Jeg fik lige lyst til at skrive med farvede bogstaver.
Det er nok fordi jeg er i så godt humør i dag.
Det er dejligt!!
(((-:




I lørdags var jeg på shoppetur i Århus, sammen med nogle af mine venner fra Idavang.

Jeg valgte dog at gå rundt for mig selv i Bruuns galleri, men man kan jo også have en masse sjov på selve turen frem og tilbage i minibussen.




Jeg købte ikke så meget denne gang, men det blev da til lidt glasmaling, nogle sakse til at klippe sjove mønstre med, en guldtus og en sølvtus, samt noget papir.
Ja OK, det lyder af meget, når man remser det op, men det fyldte ikke så meget i posen, og var ikke særlig dyrt.

Jeg havde nemlig valgt at tage færre penge med denne gang, og så bruge de resterende på kabelskjulere mv. herhjemme.
Sikkerheden for dyr og mennesker er trods alt meget mere vigtigt, end hyggeshopping.




Vi har næsten styr på kablerne nu.
Alt nær gulvet er fixet, nu mangler vi bare at sætte min router op på væggen (men det gør en af mine bostøtter på onsdag) og lige sætte nogle ledninger fast ved et par lamper.
Indtil videre har jeg rullet ledningerne op, så Stampe ikke kan nå dem.

Vi har brugt nogle plastikspiraler fra Jem & Fix.
De er 1½ meter lange, og der kan være ca. 3 kabler i hvert rør.
Det er både funktionelt, og ser pænt ud.

Kabel-kaos

Stampe er lidt knotten for tiden.

Men det faktisk er en stor lettelse --- for han kunne ha' været død i fredags, da han valgte at sætte tænderne i antennekablet til fjernsynet.



Det han er knotten over er selvfølgelig, at han ikke kan komme ud af buret, før alt er sikret, for det skal ikke ske igen --- både pga risikoen for ham, men også fordi dårlige kabler er pænt brandfarlige.






Alle kabler i hele lejligheden skal tjekkes for bidmærker og udskiftes hvis der er det mindste galt med dem, og så skal alt sættes fast til væggene med kabelskjulere og hvad det nu hedder.

Jeg satser stærkt på, at alt er ordnet inden ugen er omme --- jeg har nemlig mulighed for at få personalehjælp til det, her tirsdag til torsdag.




Men hold op jeg er sur på mig selv, for jeg vidste jo godt at det med antennekablet skulle ordnes. Det er bare aldrig blevet lavet, efter vi fik bygget om, omkring årsskiftet 2011/2012.
Så kom problemet med kablerne ved computeren til, og så eksallerede det bare.

Men Gud ske tak og lov, skete der ikke noget med Stampe, og nu kommer der styr på det!!

Stampes hjørne

Ja, han var altså ikke lige hjemme... men her kan du se, hvor let han selv kan hoppe ud og lege.

Hvem skal fotograferes, siger du???

Miiiiiiiiiiig!!

Aj altså, Stampe, kan du ikke lige sidde stille?

OK mor!!

 

 

 

Er du færdig nu, jeg vil gerne ud og lege??

"Dav kanin...

... jeg hedder Bibsen, hvad hedder du?"

Miraklet er sket!!

Jeg tror det er min, Stampes og ikke mindst Bibsens lykkedag i dag!

 

 

Bibsen har været urolig og stresset og skidt på gulvet, i rigtig lang tid, hvilket jeg jo også har skrevet meget om.

 

 Jeg troede, at det var fordi hun ikke kunne lide Stampe, fordi hun ikke kunne få lov at æde ham.

 

Men endelig fik jeg taget skridtet og ringet til en adfærdskonsulent, og tænk hun sagde "han er alt for stor til at spise, han er jo ikke en lille unge mere --- hun vil bare lære ham rigtigt at kende, i stedet for kun at se ham på afstand --- luk ham ud så de kan lege sammen!!" 

 

Nu sidder de og hygger!!

 

 

 

Bibsens hale er i ro, øjnene har normal størrelse igen, og sidst men ikke mindst har hun skidt i sin bakke!!
Konsulenten mener at de to bliver perlevenner, når det går så godt allerede.

 Jeg er simpelthen så lykkelig, tænk jeg troede at de aldrig ville kunne være i rum sammen mere.

Ravnemor

Jeg har meget dårlig samvittighed i dag.


Ved 3-4 tiden i nat lukkede jeg altandøren --- og her til morgen kunne jeg ikke finde Bibsen.
Bostøtten og jeg ledte længe, men vi kunne ikke høre hende, og vi blev ret nervøse.



Til sidst siger en af os "kan hun være på altanen?"
Vi kikker selvfølgelig derud med det samme, og hun var ganske rigtigt derude.

Stakkels Bibs lå og trykkede sig ned imod gulvet, inde bag det tomme kaninbur.



Ja, nu vil nogen nok tænke, at det er da ganske almindeligt, at en kat er ude om natten.
Men Bibsen er jo indekat, så for hende var det fremmed.



Jeg ved ikke om hun frøs, eller om hun bare spandt lidt, for at berolige sig selv, men hun rystede lidt og så med store øjne op på os --- "kommer du først og henter mig nu, mor???"



Hun har nok været frustreret over ikke at kunne komme ind til varme, kattebakke og vand.
Hun var i hvert fald særdeles glad for at se mig, og styrtede derefter straks ud til kattebakken.



I dag regner det, så gider hun ikke ud på altanen.
Men jeg håber hun glad og fro smutter derud, og lægger sig i solskinnet, når regnen holder op --- forhåbentlig har hun ikke fået traumer over nattens begivenheder.



Men, mon ikke jeg husker at tjekke om hun er derude, inden jeg lukker altandøren i fremtiden, efter denne ubehagelige oplevelse!!??

Det virker!

Bibsen kradser næsten ikke på de forbudte steder mere, efter at jeg er begyndt at aktivere hende mere, og Lucky bliver også mere rolig, når hans hjerne får lov at arbejde.


Jeg kommer Bibsens foder i kopper som jeg stiller rundt omkring, så hun skal lede efter det.
Man skal bare huske, at de ikke må stå hvor hunden kan nå dem (for han er mere sulten end hun er) og at det skal være nye steder hver gang, ellers er det jo ikke en udfordring at finde maden.


Jeg spreder også nogle stykker kattemad ud på gulvet i hjørnerne osv. og så går de begge to og snuser sig frem til det. Det er også god beskæftigelse.
De ser ikke, hvor jeg lægger det, for det er næserne, de skal bruge, og ikke deres øjne.


Det er dejligt, at man kan se de trives, og at det hjælper på deres adfærd.

Sofakartoflen

Dumme Pokahontas!

 

Altså "mor" og "far" jeg er altså alt for gammel til tegnefilm!

Kan I ikke sætte en fed biljagt på i stedet for?

;-)

Bibsen...

... er endeligt begyndt at vise interesse for den nye måde at "fange" sin mad på.


I nat, da jeg lå i sengen, hørte jeg i hvert fald rasle/rulle bevægelser fra en af dåserne, og jeg hørte også at hun tyggede --- så det må være lykkedes hende at få noget mad frem fra gemmerne.


Men det er jo klart, at det først er kommet nu, for hun lagde jo ud med at være propmæt, så hvorfor skulle hun begynde at vise interesse for dåserne, før hun for alvor blev sulten?