søndag den 28. juli 2013

Endelig færdig!!

Jeg har slet ikke fortalt/vist at jeg er blevet færdig med mit akrylmaleri, kaldet Gøjefrøen.




Her er det færdige resultat:










Herunder kan du se de forskellige stadier, i tilblivelsen af maleriet.













onsdag den 24. juli 2013

En chance

Som du måske ved, har der været en del fravær af struktur, mht. hvilke personaler der kommer og hvornår, her i min ferie.

Det var jeg ret sur over --- men så gik det op for mig, at ferien faktisk er en chance for mig, til at prøve at klare nogle flere ting selv, og finde ud af hvor mine styrker og svagheder ligger.

Når det hele kører på hverdagsrutinerne, så kan vi let komme til at overse, hvis der sker ændringer, mht. om jeg har lært nogle nye ting eller er blevet dårligere til noget.




Det første, jeg fandt ud af, er at hvis jeg skal kunne holde bedre orden i min lejlighed, så skal der ryddes grundigt op, og jeg skal turde sige farvel til de ting, der bare roder og ikke har nogen funktion.
Altså min bamse fra barndommen har jo ikke nogen praktisk funktion, men affektionsværdi, så den skal selvfølgelig ikke smides ud --- men det er der mange andre ting, der skal, for at min lejlighed bliver mere overskuelig.




Nu er jeg så i gang, med at rationalisere, og jeg har valgt at kaste mig over køkkenet først.




Jeg vil tro, at jeg har pakket 2/3 af mine køkkenting i kasser, der skal stilles i kælderen.
Så kan jeg finde ud af, om jeg kommer til at savne noget af det, i løbet af et par måneder, og det jeg ikke savner bliver givet væk til genbrug.

Jeg fandt også ud af at langt det meste, af de madvarer jeg havde stående i skabet var for gammelt.
Væk med det.

Nu mangler jeg bare at fjerne de gamle vejledninger på hylderne, med sprit.
Der er ikke brug for at skrive nye ting, for den nye indretning er meget mere overskuelig.














mandag den 22. juli 2013

Smil --- det er sommer!!

Har hemmeligheder i ærmet, cola i munden og Shu-bi-dua i ørerne.


Katten hopper rundt og leger, og på onsdag skal kæresten og jeg ses igen.


Det er dejligt vejr, og bostøtten har hjulpet mig med at gøre rent.


Hvad mere kan man ønske sig??? :D :D :D


Ha' en god dag, alle sammen!!




 

torsdag den 18. juli 2013

Jeg håber ikke...






... at indlæggelserne varer for længe, hvis folks hunde skal vente udenfor imens!!
:-O

Så jeg må ikke...






... ringe på klokken om natten --- efter jeg er brudt ind gennem hoveddøren??
Man må da heller aldrig noget.
;-)))



lørdag den 6. juli 2013

Somme tider er det OK at spørge...

... hvilket køn en person er, og hvilken seksuel orientering han/hun har.
Men det er aldrig OK at grine hysterisk, når man hører svaret.

Det er en gammel vits, men den dukkede op i min erindring i går.

Jeg fandt nemlig ud af, at min nye Facebook-veninde er transperson, og aktiv i interesseforeningen LGBT. 




Transperson:

Fællesbetegnelse om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

At være transkønnet har ikke noget med seksuel orientering at gøre.

[Se også: Transkønnet. Transseksuel. Transvestit. Ved fødslen tildelte køn.]





Når jeg skriver om det, her på min blog, så er det fordi det var en aha-oplevelse for mig, at en så smuk kvinde kunne være født som dreng.
Man kan overhovedet ikke se det på hende, med mindre man har set billederne af hende som mand. 




Jeg troede at dét at være transperson, var noget helt andet, nemlig en seksuel tilfredsstillelse, ved at gå i dametøj.

Nu ved jeg, at det at være transperson, ikke handler om sex, men om identitet.
Det er altid rart, at lære noget nyt!!

fredag den 5. juli 2013

Ny mobil :-D






Endelig fik jeg "overtalt" min kontaktperson (økonomiministeren) til at jeg skulle ha' en ny mobil.

Altså selvfølgelig er det mig, der bestemmer, jeg er jo ikke umyndig.

Han kan kun råde og vejlede, men vi var enige om at trække den til min gamle Sony Xperia U ikke kunne mere --- og her i sidste uge var den altså døende.




Hold da op, hvor har den Xperia U dog været ringe!!!!

Ikke alene er den mega langsom --- det kunne jeg måske leve med --- men der var også noget alvorligt galt med lyden, her på det seneste.




Den havde til sidst kun én højttalerstyrke --- virkelig høj og skinger --- så det var umuligt for mig at holde den op til øret, det gjorde simpelthen ondt hel ind i hjernen, og jeg måtte bede folk skrive mails i stedet for at ringe.
Jeg er jo ret lydfølsom.  




Når folk ringede til mig gik der 10 sekunder, før de kunne høre min stemme --- hvilket var nok til at nogen lagde på og ringede op igen, og så skete der det samme, selv om de prøvede flere gange. 
Ret irriterende, hvis jeg ikke havde et nummer, jeg kunne ringe tilbage eller skrive til.



Blomst har også en Xperia U, og hendes er lige så slem.
Vi er enige om, at U må stå for ussel og umulig.




Nu er jeg den lykkelige ejer af en Samsung Galaxy S3 mini, og det er som at komme til et lykkeland!!

Ny opfindelse...





... kalk med D-vitamin, nu som creme??
Det havde hjemmesygeplejersken godt nok ikke hørt om før. ;-)






Ikke nok med det, så stod der 1*50 mg. Seroquel, det findes heller ikke.
Sikke en kreativ læge, der har lavet min medicinliste!!





Det er farligt når der kommer en vikar og følger ordinationen, de andre kikker måske mest på den fuldt doserede æske der altid ligger som ekstra!!??

Nyt fra simmerne

Det er længe siden, jeg havde spillet The Sims 2, men her for et par dage siden tog jeg nogle timer med dem, og der er sket rigtig mange nye ting, i deres liv.




Lige nu spiller jeg med to 16-årige piger som hovedpersoner --- Jannie Måge og Pernille Johansen. De er kærester, og er ofte i byen sammen, hvilket giver mig mulighed for at ta' billeder af dem, i alle mulige sjove situationer.





Jeg synes nemlig, at noget af det sjoveste ved spillet, er at ta' billeder.

Jeg lægger dem gerne ud på nettet, dels for at de kan danne grundlag for samtaler med andre The Sims 2 fans, men også fordi jeg gerne vil vise andre mennesker, spillets mangfoldighed.
Det er jo et supergodt spil, selv om det er gammelt.

Du kan finde flere biller på mit fansite, sims2forever.










Stort eller lille R??






DR Ultra gør meget ud af sundhedsoplysning for børn.
I lørdags sendte de nemlig filmen Asterix indtager rom.
I morgen kommer så Asterix til udpumpning, og ikke mindst Asterix på antabus i næste uge.




Men Mirakulix skal vist på overarbejde, for dér blev det lige afsløret, hvad trylledrikken består af.




Ja, for alle TV-oversigterne skrev nemlig Rom med lille r.
Det viser hvor nemt det er at bruge copy/paste.
;-)))



onsdag den 3. juli 2013

Det går meget bedre...

... efter jeg fik kom-i-gang-sparket.




Jeg har erkendt, at jeg har tendens til at være doven.
Det er første skridt.

Jeg har også fået et bevis på, at dovenskab kan kureres, ved hjælp af positive tanker.

Det er det bedste, der er sket for mig, rigtig længe!!








Det er mærkeligt, men bare dét at vide jeg er doven, det giver mig mere energi.
Jeg troede jo, at jeg led af et sløvsind, som ikke kunne kureres, så jeg havde ligesom givet op.
Nu ved jeg, at dovenhed er noget helt andet, og at man ikke skal lade det styre sit liv.

Selvfølgelig må man være doven engang imellem, og ligge på sofaen og slappe af.
Men det er ikke OK at ligge der hele dagen, og slet ikke hvis det er hver dag.




Man skal ha' en positiv indstilling til sig selv og sin hverdag.
Jeg er meget alene hjemme, og før føltes det virkelig overvældende..
Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle lave i alt den tid.




Jeg havde ganske vist en masse ideer, men tiden flød ud, og jeg sad bare der i sofaen og så TV eller skrev dagbog, om ingenting.

Klokken fire eller fem om eftermiddagen kunne jeg være så træt af at kede mig, at jeg simpelthen ikke gad mere den dag.
Så tog jeg dyne og pude med ind på sofaen og faldt i søvn foran tossekassen, og vågnede først når hjemmeplejeren ringede ved titiden, for at minde mig om at ta' mine sovepiller.




Jeg var ked af, at det hele bare flød sammen for mig, og opfattede mig selv som deprimeret.
Men så fik jeg kom-i-gang-sparket, og det var som en åbenbaring.
Camilla, du er jo ikke syg, bare doven!!



Der er kun gået lige knapt en uge, men hold op hvor har jeg nået meget!!

Jeg har ryddet op, og jeg har arbejdet med mit broderi, lavet papirklip, spillet The Sims 2 og lavet en masse på Sims2forever.

Jeg har også været huslig, i langt højere grad end jeg plejer, idet jeg selvstændigt har klaret mange af de opgaver, som jeg plejer at få hjælp til af personalet.




Når personalet er her, er jeg også meget mere frisk.

Fx sagde pædagogen i går "vi har en time tilbage --- skal vi spille et spil, eller er du træt, så kan du bare sige hvis du gerne vil være alene??" og jeg svarede helt spontant "jeg vil gerne ha' du hjælper mig med at rydde op, skal vi ikke gå ned i kælderen og hente en flyttekasse til de ting, der skal til genbrug??"
Det ville ikke være sket for en uge siden, men hold op hvor var det rart at få gjort.

tirsdag den 2. juli 2013

Nej, jeg er ikke bitter!!

I 2007 blev der indført en såkaldt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, til unge med fysiske og/eller psykiske handicap.


Uddannelsens indhold er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger, og da de unge har mange forskellige typer handicap, er der tale om vidt forskellige forløb.


Det er jo en OK tanke, men at indføre en STU-afgangshue er altså at gå for vidt!!
Men når jeg siger det, så svarer folk "du er bare bitter, fordi du ikke selv har en hue!!"


Nej, det er jeg ikke. Jeg synes bare at det at få hue på, er en smuk dansk traditon, som bør forblive forbeholdt elever på de gymnassielle uddannelser.
Ikke HG, social- og sundhedshjælper, pædagog eller landmand, og derfor heller ikke STU.
Det er blevet så kommercielt. Find dog jeres egen identitet, i stedet for at abe efter studenterne.


I øvrigt tillykke med din uddannelse, uanset hvad du er færdig med.
Det er ikke dig som person jeg går efter, det er danskheden der er i fare!!