onsdag den 28. december 2011

Bare for sjov

Glimmertusser er mest til børn, og ikke noget jeg normalt bruger.
Men i dag fik jeg alligevel lyst til at prøve.




Ja, kønt er det ikke.
Men det er sjovt bare at lege med nye teknikker engang imellem.
Jeg savner at lege, og at være sammen med børn, fordi de er så opfindsomme og kreative.


Hvis jeg engang får mere psykisk overskud, så kunne jeg godt tænke mig at være frivillig hjælper i en SFO igen.
Det skal ikke være et rigtigt job, men måske en eftermiddag hver anden uge.

Så kunne jeg lave kreative ting med dem, ligesom da jeg "arbejdede" i SFO'en på Thorning skole.

Jeg kan nemlig lige nøjagtigt rumme at sidde ved et bord i et par timer, og lave noget kreativt (som jeg selv har prøvet før) med en gruppe interesserede børn, hvor imod jeg absolut ikke ville egne mig generelt som pædagogmedhjælper og skulle have overblik over alle børnene på én gang.

Jeg har jo også erfaring som spejderleder/assistent, og der fungerede jeg også bedst alene med en lille gruppe unger.

Det er sådan set lige meget hvad vi skulle lave - bare det er noget jeg er rimeligt sikker i, så jeg kan hjælpe børnene i gang. I fritteren lavede jeg også lidt mad med dem, og jeg passede skolebod med 6. klasse. Jeg ville f.eks. også sagtens kunne hjælpe børnene med at passe nogle dyr, tænde bål, skubbe gynger, lede traditionelle fælleslege (f.eks. kluddermutter) eller andet udendørs.

mandag den 26. december 2011

R. I. P. kære Basse

Min kærestes ældste marsvin, Basse, er afgået ved døden.

Det er selvfølgelig sørgeligt, men ingen lever evigt.
Jeg er sikker på hun genopstår som medlem af næste generations G-Force.
;-)


Jul

Min kæreste og jeg har holdt jul sammen for første gang.
Vi var hos min søster og hendes familie, sammen med mine forældre og min søsters svigerforældre.


Det var en god og hyggelig aften, og vi fik mange fine gaver.
Jeg fik bl.a. tøj og nogle lækre renseprodukter til ansigtet.
Af kæresten har jeg fået sims spil og computer højttalere.


Julestemningen kom til mig i sidste øjeblik, heldigvis.

Men jeg var fuldstændigt flad i går, og magtede altså ikke at tage med til familie julefrokost i dag.
Jeg ser ca. sådan her ud:






Man skal passe på sig selv, så vi julehygger herhjemme i stedet for.


Glædelig jul alle sammen, og ta' bare et godt nytår med.
;-)

torsdag den 22. december 2011

Juleklip

Det er ikke blevet til meget juleklip i år.
Jeg er ikke rigtig i stemning.

Faktisk har jeg kun lavet denne dørkrans, men der er jo et par dage endnu, så måske svinger jeg mig op til at lave lidt mere.


onsdag den 21. december 2011

Alle regnbuens farver




Jeg har haft meget tørre øjne i en lang periode, så jeg har stort set ikke haft makeup på i et år.
Men nu er mine øjne, på magisk vis, blevet sig selv igen.

Så nu kan jeg lege med hele farveladen, hvilket er en af mine yndlingsbeskæftigelser.
(-:

mandag den 19. december 2011

fredag den 16. december 2011

Ny mus

Den mus jeg lavede i eftermiddag viste sig at være for ustabil, idet blomsten sad for langt ude.
Så jeg har lavet en ny og lidt anderledes mus.

Den er meget pænere end den første, hvis jeg selv skal sige det!


Jeg har givet den 3D effekt, og det pynter virkeligt på den.
Endvidere har jeg valgt at give den knurhår.




På billedet mangler jeg lige at lave en sort streg ved øret, det opdagede jeg først senere.

Jeg synes det giver en god effekt at strege kanterne op med tus.
Jeg har aldrig gjort det før, men tænkte at hvis uroen skulle hænge over en seng, så ville barnet bedre kunne se motivet, hvis det var streget op, da musene jo er i en ret svag farve.

I går...

... var jeg ikke helt tilfreds med elefanten her.
Jeg syntes den så deprimeret ud, men var alligevel så klog ikke at smide den i papirkurven.

Da jeg så den i dag havde jeg et helt andet indtryk, og konstaterede at den bare manglede at få et par kinder malet på.
Alt afhænger af øjnene der ser!





Nu mangler jeg "bare" at lave musen færdig + en mere, og så klippe to store blomster.
Bagefter kommer det svære, nemlig at montere uroen.

Tegneren har nemlig glemt at lave huller forneden på elefanten, så jeg må selv gætte mig til, hvor trådene skal sidde.
Derimod havde han husket hullerne foroven på elefanten og musen.

Hvor er det dog bare irriterende, når nogen kun gør sit arbejde halvt!

Drømmen

Som tidligere nævnt, så har jeg talt med min psykolog om at det er vigtigt at have drømme og mål at stræbe efter. Vi har talt om, at mange af mine drømme er bristet tidligere, og at nogle af dem kunne jeg tage op igen. Det er aldrig for sent!


Nu har jeg fundet ud af, hvad mit mål skal være.
Jeg lider meget af højdeskræk, og det har hindret mig i at opnå en af mine drømme, nemlig at lære at ride, og ja generelt overvinde angsten for højderne.




Nu er jeg begyndt at arbejde med at minimere min angst, og ser ikke længere drømmen som uopnåelig, men dog stadig meget fjern.

Helt konkret er jeg begyndt på balanceøvelser hver dag, hvor jeg bl.a. står på en stol i 2-3 minutter ad gangen.

Snart frisk igen

Kristian er taget over til sin familie i Greve, så jeg er alene hjemme, og hygger mig med alle dyrene.


Jeg er jo stadig småsyg (halsbetændelse og influenza) men der går nok højest et par dage, før jeg er frisk igen. Min pencillinkur slutter på lørdag.

Men jeg er rimeligt frisk - heldigvis - det gør bare stadig ret ondt, når jeg hoster.
Så jeg er ikke på Idavang i dag, faktisk har jeg ikke været der i to uger.
Men jeg regner med at jeg skal derover på mandag.

torsdag den 15. december 2011

Jeg nåede ikke...

... at skrive dette indlæg i går.


Men jeg ville bare lige fortælle, at her d. 14. december 2011, er det præcis ét år siden, at jeg fik Bibsen.
Her er et billede, fra en af de første dage:



tirsdag den 13. december 2011

En hyggelig aften



Jeg er jo med i en klub hver tirsdag aften, sammen med ca. ti andre brugere fra Idavang.


Her i aften var vi på hjemmebesøg hos en af de andre, vi så Jydekompagniet 3 og fik sodavand og kage.
Det var rigtig hyggeligt.


Han bor på et bosted, hvor han har en lille hyggelig lejlighed.

mandag den 5. december 2011

Det er længe siden...

... at jeg har skrevet herinde.

Men bare rolig, intet nyt er godt nyt.


Jeg har godt nok haft en del ondt i ryggen, her på det seneste, og jeg har også ondt i halsen.
Men bortset fra det, har jeg det rigtig godt.

onsdag den 30. november 2011

Mit nye vindue



Jeg har haft håndværkere hele dagen, og de blev næsten færdig med mit vindue og altandør.
De kommer dog lige kort i morgen tidlig, for at lave den sidste finish.

Flinke folk i øvrigt.


Stampe, Bibsen og jeg har siddet i soveværelset hele dagen.
Det lyder nærmest som en straf, men det har været ret hyggeligt.


Dyrene har sovet det meste af tiden, og jeg har dels siddet med computeren (med hørebøffer på pga. larmen fra maskinerne) og dels lavet papirklip.

mandag den 28. november 2011

Kursus



Jeg er blevet optaget på et todages tegne- og malekursus, på Gallo skolen i Århus.
Kurset er i begyndelsen af januar, og jeg glæder mig meget.

Billedet ovenfor er et af mine første akrylmalerier.

søndag den 27. november 2011

Snart klar igen

Som du måske ved, har jeg haft en lille netbutik, engang i tidernes morgen.
Der solgte jeg forskellige hjemmelavede ting, primært papirklip og smykker.


Jeg vil gerne have butik igen, så derfor er jeg i fuld gang med at forberede mig.
Jeg regner med at åbne d. 1. januar 2012.


Så du kan ikke købe noget endnu, men du er velkommen til at smugkikke.


fredag den 25. november 2011

Flugt fra larmen

Stampe og jeg er rykket ind i soveværelset, da håndværkerne er ved at bore hul i muren, så jeg kan få mit nye vindue.

Det er vældig hyggeligt at være herinde.
Jeg har tegnet og lavet papirklip, og ind imellem holder jeg en pause her i sengen med min computer.




Jeg har kæmpet som en gal, med at lære at lave de tynde linjer fine, men nu synes jeg at resultatet er OK. Jeg skærer én ridse, og udvider den med spidsen af en passer.

Efterhånden er jeg blevet dus med skalpellen. Det er dejligt, for når man først får lidt erfaring, så er den meget lettere at bruge, end en papirkniv.


Måske når jeg også at lave lidt smykker i dag?
Jeg bestilte nye perler i tirsdags, og de kom allerede i går - og jeg glæder mig til at tage dem i brug.
Jeg købte også gummisnor, så jeg kan knytte et par armbånd.

onsdag den 23. november 2011

Jubiii :-D

I dag er håndværkerne gået i gang med at lave vores nye vinduer og altaner.
Jeg glæder mig til de bliver færdige!

Salon Camilla



Jeg har taget mig tid til at pleje mig selv i dag.


Først var jeg hos frisøren, hvor jeg bl.a. fik lækker olie i håret, så det blev blankt og fint.

Bagefter gik jeg ind ved siden af, og bestilte noget jeg har ønsket mig rigtig længe - nemlig en dybderens af mit ansigt. Det bliver d. 7. december, og jeg glæder mig som et lille barn!


Indtil videre må jeg nøjes med at lege hjemme spa, så lige nu sidder jeg med en ansigtsmaske på, og når jeg er færdig er det neglenes tur.

Det er egentlig ret hyggeligt, at gå og nusse lidt om sig selv.
Det vil jeg gøre noget oftere!

mandag den 21. november 2011

Jeg fik da syet lidt...

... henne på Idavang.
Men det meste af tiden gik desværre med at pille op, da jeg var kommet til at sy en firkant forkert på.


Det er egentlig ret hyggeligt at sy patchwork, og så er det smadder praktisk at sytøjet ikke fylder mere (endnu) end at det kan foldes sammen, og være i en toiletpung. Indtil videre er det jo bare firkanter, der nemt kan lægges oven på hinanden.


Nu har jeg sat musik på, fundet dynen og varmepuden, så er jeg vidst klar til endnu en omgang med nål og tråd.

Frisk luft

Jeg er begyndt at gå en del ture.
Det er dejligt med lys og frisk luft, og så er jeg blevet bidt af at tælle skridt.

Jeg er også kommet i meget bedre humør, efter jeg er begyndt at gå ture.

I dag har jeg gået 11609 skridt, hvilket er 7,54 km.

søndag den 20. november 2011

onsdag den 16. november 2011

Lejrbål

Det er hundekoldt udenfor, men jeg har slet ikke lyst til at være inde i dag.





Derimod får jeg en herlig trang til at slæbe en flok unger ned til "min" sø, sende dem på skattejagt og være klar med varm kakao og snobrødsdej når de kommer tilbage - og så bare sidde der til det er tid til at syge denne sang:


Det sker - hver eneste gang
når natten trænger sig på
når vi synger den sidste sang
er tiden pludselig gået i stå.

Det er ik' tilfældigt
at man bli'r natteravn
sådan en herlig sommernat
er tiden pludselig gået i stå.


Eller hvad med:


Imellem venner falder tiden aldrig lang
men flyver straks afsted
med både leg og sang.

Svundne glade dage
får vi ej tilbage
nyd dem derfor mens vi sidder sammen her!



Men vi går da ikke hjem uden at slutte med:


Spejderbror - her er min hånd
fast vi kæden slutter.
Liljens ring binder som bånd
os sammen i broderånd.

Kæden er smedet af stærke arme
gennemglødet af hjertets varme.
Du og jeg - det er et ord
patruljens og troppens bror.



Ja - i dag ville jeg gerne trække i spejderskjorten igen.
Jeg savner spejderlivet, men må jo erkende at jeg ikke har haft overskud til det længe.

Men hvem ved, måske kommer det?
Det håber jeg!

Fuld af pep

Jeg er fuld af energi i dag.
Det er så skønt!


Men bare rolig, jeg skal nok stoppe inden jeg kommer til at ligne Ole Henriksen.
Min kontaktpædagog og jeg er nemlig enige om, at han er bare for overfrisk!
;-)





Da jeg vågnede i morges var jeg selvfølgelig lidt morgentræt, men der gik ikke længe, så var jeg meget mere frisk end jeg plejer.


Jeg har lyst til et gå en lang tur - men desværre driller min ene lilletå, så jeg er nødt til at vente til jeg har været hos foddamen fredag formiddag.
Det er for dumt at gå helt ud til Herningvej, og så få så ondt i tåen, at man må humpe tilbage.


Til gengæld skal kæresten og jeg ud at cykle, her om et kvarters tid - og måske går jeg en lille tur senere.

tirsdag den 15. november 2011

Drømme

Jeg var til psykolog i torsdags, for første gang i lang tid.
Men hun er ikke ny for mig, jeg har nemlig kendt hende siden år 2000, og jeg er rigtig glad for hende.


Vi talte bl.a. om hvad der gjorde mig deprimeret - om der havde været noget skelsættende begivenheder i mit liv, der har udløst det.


Vi talte om bristede drømme, men ikke mindst om, at så må man finde nogle nye ting at stræbe efter.
Man skal ikke bare gå i stå, selv om man har haft nogle nederlag i sit liv.
Vi kan ikke ændre på fortiden, derfor handler det om at komme videre, og sætte sig nogle nye mål.


Nu er det store spørgsmål bare, hvad jeg egentlig drømmer om!?

Man skulle være kat

Bibsen er vældig i hopla her til aften.

Årsagen er at hun har fået katteurt drysset på sit kradsetræ, og nyt grus i sin kattebakke.
To store ting i en indekats liv.
;-)


Vi har haft nogle problemer med at Bibsen kradser i bjælkerne og sofaen, og med at hun skider udenfor kattebakken. Derfor de nye tiltag.


Indtil videre virker det vældig fint.
Bibsen har leget på kradsetræet i det meste af en time, og hun har brugt bakken.


Hun reagerer rigtig godt og positivt på katteurten, man kan rigtig se hun snuser det op.


Så jeg tror hun er glad i dag, og at hun sover godt i nat.
;-)

Gallo

Jeg har længe tænkt på at tage på en form for kursus eller højskole, bare for at komme ud og prøve noget nyt, indenfor det kreative område.


Så kom jeg i tanke om Gallo i Århus.

Jeg sendte en mail her ved 12-tiden og jeg er allerede blevet ringet op af en sød dame, der fortalte en masse og lovede mig at sende nogle brochurer.

Det lover godt!


mandag den 14. november 2011

Danse dagen lang...

... bekymre sig en anden gang.






Jeg kan kun huske TV-serien Fragglerne ganske svagt fra min barndom, men jeg hører titelsangen hver dag.

Jeg har den nemlig som ringetone på min mobil.
Det er en dejlig sang, som gør mig i så godt humør.


I dag har kæresten lært mig hvordan jeg selv kan lægge musik over på mobilen.
Det er jeg glad for, for musikken er en stor hjælp for mig, når jeg bliver stresset eller ked.

Smykker

Jeg har ikke rigtig held med mine papirklip for tiden, så jeg har besluttet at holde en lille pause med det.
Man må ikke køre sur i en ting, så er det bedre at gå over til noget andet, og så vende tilbage senere.



Så derfor besluttede jeg mig til at lave lidt smykker, her i eftermiddags.
Indtil videre er det bare blevet til et armbånd og et sæt ørehængere.


Cola nedtrapning - dag 15

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg synes det går med cola nedtrapningen.
Jeg drikker stadigt væsentligt mindre cola end før, men jeg synes stadig, at jeg drikker for meget.

Men jeg må bare erkende, at jeg er nødt til at tage én dag ad gangen, stille og roligt - og ikke sætte for store mål.

torsdag den 10. november 2011

Jeg er flov...

... over at min læge ikke kan lægge en simpel fingerforbinding.

Hun gav mig nogle pussenussede plastre på, som sad så løse at jeg kunne have spillet klaver med dem på.
Det holdt i en times tid, så måtte jeg sende kæresten afsted på apoteket.


For én gang spejder... så klarer man da den slags selv!
Kønt er det ikke, men det virker.


I nat...

... kunne jeg ikke sove.
Da mine øjne endelig faldt i gik der kun et par minutter - så vågnede jeg ved at min lillefinger knækkede. Ja, sådan lød og føltes det, og jeg var overbevist om at den var brækket for 117. gang.


Jeg skulle jo til fys alligevel, og hun sagde at jeg skulle ned til lægen, for hun kunne ikke se hvad der var galt, når jeg tidligere havde haft et kompliceret brud.


Men der gik et par timer, før lægen havde tid, og da blev min finger mere og mere normal.
Så nu kunne jeg godt mærke, at den ikke var brækket, men lægen måtte stadig hellere så på den.


Hun kunne ikke sige præcis hvad der er galt, men mente det var noget med en bruskknude, som var opstået ved et tidligere brud eller da de opererede fingeren i 1994. Så er der ligesom pladsmangel, og derfor føles slaget ekstra hårdt.


Men nu skal jeg passe ekstra meget på med fingeren, for jeg må ikke få flere slag på den foreløbigt, da den ikke må brække igen.
Jeg fik jo et kompliceeret brud i 1994, som var flere år om at hele, da det brækkede op 3-4 gange undervejs, og siden har min finger været hævet og skæv.


Så jeg har fået en vældig fin plasterforbinding på, som jeg skal gå med i mindst 5 dage, så vil hun se mig igen.

mandag den 7. november 2011

Cola nedtrapning - dag 8

Her i weekenden har jeg drukket cola light, i samme omfang som jeg plejer i weekenden.
Men nu er det blevet hverdag igen, og jeg er klar!

Så ku' jeg lære det!

Jeg sad med første færdige del, til en temmelig svær bamse uro...
... troede jeg.


For pludselig opdagede jeg, at den ene bamse havde et skævt øje.
Vel at mærke et øje, som jeg havde skåret ud som noget af det første.
Efterfølgende havde jeg så brugt halvanden time på resten af klippet, uden på noget tidspunkt at lægge mærke til det grimme øje.

Da følte jeg mig godt nok dum!

søndag den 6. november 2011

Endelig...

... fik jeg prøvet det nye papirklippe grej.




Den lille baby var alt, hvad det blev til i dag.
Det er en del af et ophæng, men jeg mistede tålmodigheden, og skar den anden del forkert.

Det var fordi jeg ikke er vant til at bruge skalpellen - den opfører sig anderledes end en hobbykniv, for den er skarpere og meget mere fleksibel.

Men jeg laver bare en ny i morgen, man skal ikke græde over spildt mælk.


Jeg er meget glad for det nye grej, og for at være i gang med papirklip igen.
Jeg har ikke haft ondt i mine arme, siden massagen i torsdags - og det er bare dejligt!

fredag den 4. november 2011

Smoothie med æble og appelsin

Jeg har prøvet at lave smoothie i dag, for første gang.


Anledningen var, at Rema 1000 havde smoothie base på tilbud - det er ellers hundedyrt.
Jeg ved selvfølgelig godt, at man kan lave det selv, men jeg er lidt doven for tiden.


Nå, men jeg tog...

- 2 æbler (Jungaroed)
- 2 appelsiner
- 4 dl. smoothie base

... og gav det en ordentlig tur med stavblenderen.
Der blev 4 glas ud af det, men det kommer jo an på hvor store glas man har.


Det viste sig at smage helt godt!

Så jeg vil helt sikkert lave smoothie igen - og næste gang bliver det noget med vindruer, ved ikke rigtig hvad der passer til, men det finder jeg nok ud af.


Jeg fik desværre ikke et ordentligt billede af den færdige smoothie, men smoothie basen ser sådan ud:




Den var som sagt på tilbud i min Rema 1000.
Men jeg tror det var et restparti, så jeg ved ikke hvad den koster i andre byer.

torsdag den 3. november 2011

Folk omkring mig...

... har været lidt bekymrede for mig, i den seneste tid.


Jeg går ikke så meget ud mere.
Jeg lader Kristian købe ind, og skal jeg absolut nogen steder hen, så følges jeg med ham eller personalet.


Jeg ved ikke hvorfor det er blevet sådan, men jeg er nødt til at komme op af sofaen.
Jeg skal sige ja når Kristian spørger, om jeg vil med ud at cykle - og jeg skal selv gå en tur hver dag.
Og så skal jeg snakke med min psykolog om det, på næste torsdag.




Jeg har lavet en god eftermiddags rutine, som jeg så småt er ved at vænne mig til.


Kl. 15.00 ringer min mobil, og så tager jeg min Ritalin og et lille mellemmåltid.

Et kvarter senere ringer den igen. Så ordner jeg kattebakken, tager skraldeposerne i hånden, går ned med dem, og går derefter en lille tur.

Når jeg kommer hjem er det Stampes tur til at få motion, så jeg lader ham løbe frit i 20-30 minutter, med mindre han selv forsøger at kravle ind i buret før.
Man må jo acceptere hvis han ikke har lyst til en løbetur, og så give ham tilbuddet senere.

Dejligt...

... at være til fysbehandling og træning i dag.

Men desværre slog jeg min - i forvejen dårlige - højre lillefinger.
Så jeg måtte sidde i 20 minutter med en ispose, og var nødt til at gå hjem lidt efter.
Sikke noget øv!

mandag den 31. oktober 2011

Tyvstart

Jeg er allerede tyvstartet på det sunde liv, for i en uges tid har jeg spist havregrød 1-2 gange om dagen.

Jeg køber noget grødpulver fra Urtekram (Brugsen/Kvickly) som bare skal blandes med kogende vand, og så stå fem minutter og trække. Det er nemt, og kan ikke brænde på.





Min appetit er lille for tiden, derfor er det godt med havregrød, da man kan fint klare sig med en lille portion.

Lige nu...

... sidder jeg og drømmer om hjemmelavet appelsinjuice.




Så i morgen går turen til den lokale grøntpusher.
Jeg glæder mig allerede!

Alternativet...

... til cola, er for mig at drikke te.





Jeg foretrækker Pickwick i breve, men jeg drikker også gerne andre teer.
Dog er jeg ikke fan af rød te (rooibos). 

Men hvorfor lige Pickwick, spørger du måske?
Jo, det er fordi jeg af og til sysler med lidt teposefoldning.

Det går kort sagt ud på, at man folder teposerne (altså det papir, der er udenpå tebrevet) til de mest fantastiske former, som f.eks. denne stjerne:




Pickwick tebrevene har lige præcis den rette facon til dette, og ydermere synes jeg at de er flotte i farverne. Derfor køber jeg altid dette mærke.

Nå ja... så er det jo også, fordi jeg synes teen smager godt.
;-)

Mine kontaktpersoner og jeg...

... er blevet enige om, at jeg skal stille flere krav til mig selv, mht. at gøre ting selvstændigt.
Jeg har snakket med flere af dem om det, og de har hjulpet mig frem til en metode, som vi tror på vil virke.

Jeg skal kode nogle tider ind i min mobil, hvor jeg vil gøre de forskellige ting.
F.eks. et fast tidspunkt at gå tur på, og også faste tider til måltiderne.

Men jeg må ikke sætte for mange ting på hver dag, for så kører jeg hurtigt sur i det.


Jeg skal lære at formulere, hvad jeg virkeligt vil, og vælge de mål, der giver mig flest point på humørkontoen.
Jeg skal vælge ting, som giver værdi for mig, ikke gøre ting fordi andre måske synes det vil være godt.
Jeg skal selvfølgelig stadig være imødekommende overfor andre mennesker, men jeg skal ikke gøre ting som jeg ikke selv har lyst til. Det handler om at udvikle selvværd.


Nu vil jeg tænke mig grundigt om, og vælge mine mål!

søndag den 30. oktober 2011

Jeg ville gerne...

... have været i kirke i dag, men det kom jeg desværre ikke.
Men det har været en udmærket dag, og den er heldigvis ikke slut endnu.


Jeg har brugt en del tid på The Sims 3, her i weekenden.
Efterhånden har jeg vænnet mig til, at spillet er anderledes end det sims spil jeg kender.


Nye ting er slet ikke så farlige som jeg somme tider bilder mig ind.
;-)




Christina og Martin er et af mine yndlingspar.
De bor i en dejlig bungalow, som de har fået en ekstra etage bygget på.




lørdag den 29. oktober 2011

Hvorfor...

... er jeg så træt hele tiden???




Jeg har nærmest ikke lavet andet end at sove, eller sidde og hænge, hele ugen.

Jeg sov bogstaveligt talt hele dagen i går (Kristian lokkede mig ud af sengen og ned i Føtex kl. 17.30).
Sidste søndag var jeg kun lige oppe for at tisse og se til dyrene - ellers sov jeg et helt døgn!!!
Og jeg har ikke kunnet passe nogen af de aftaler, jeg har haft hele ugen.


I dag endte det med, at jeg måtte melde afbud til en fødselsdagsfest, fordi jeg slet ingen energi har.


Jeg er ikke træt i hovedet - det er musklerne, den er gal med.
De er ømme, og jeg har ingen kræfter.
Jeg kan heller ikke holde på min hobbykniv, eller på en malerpensel, for tiden.
Det er som om jeg hele tiden er ved at falde i søvn!!??


I dag tabte jeg posen med kattegrus to gange.
Min bostøtte blev vist lidt irriteret, over at måtte finde støvsugeren for anden gang.
Jeg måtte også opgive at male på Gøjefrøen, fordi mine arme ikke er til at styre.


Men: Det mest mærkelig er, at jeg slet ikke er sulten for tiden!
Jeg tvinger mig selv til bare at spise en lille smule om dagen, mens appetiten dog er lidt bedre om aftenen.

Sådan har jeg aldrig haft det før i mit liv - kik selv på billederne til højre, så kan du nok regne ud, hvor madglad jeg plejer at være.


Jeg bliver altså nødt til at snakke med lægen, for det kan da ikke passe, at jeg skal have det sådan her...

Hverdagsliv...

... hos familien Abel.







Fra oven er det: Mona, Martin, Torben og Sofie.

Storesøster Linette har en magisk evne til altid at forsvinde, når kameraet tages frem.
De er så forfængelige, de teenagere...

Så er jeg i gang...

... med The Sims 3.



Her ses to af husene, ude fra vejen.
Danstrup bor til venstre, og Poulsen bor til højre.




Her ses husene fra havesiden.
Louise og Jan Poulsen har endnu ikke gjort så meget ud af deres have.



Familien Eriksen er i gang med at bygge hus overfor.
Det er lidt spændende, synes naboerne, fordi de bygger i en noget utraditionel stil - og det rygtes, at de vil bygge flere etager oven på!


Til højre ses familien Abels helt almindelige parcelhus - det ved man da hvad er.

Familierne Jensen og Frederiksen bor på en anden vej, men ikke så langt væk.


Jeg har ladet alle de oprindelige familier flytte ud af byen, for jeg kan bedst lide at skabe mine egne.
Jeg har også slået historieforløbet fra, for jeg vil selv styre hvad der skal ske med familierne.

Men pyha, jeg har givet mig selv en stor udfordring, idet jeg har givet Louise og Morten Danstrup hele fire børn: Teenageren Laura, skolebarnet Mads og tumlingerne Lea og Mikkel.
Mikkel er den eneste sim, indtil videre, som er født i spillet.

Makeup og hårprodukter...

... er en herlig opfindelse, for jeg ligner da noget der er løgn, her til morgen!




I aften skal jeg til 30 års fødselsdag, hos en af mine venner fra Idavang - og der skulle jeg gerne se lidt mere frisk ud.

torsdag den 27. oktober 2011

Øv, hvor blev jeg skuffet...

... da jeg åbnede kassen med de hobbyting, jeg havde bestilt.

Altså det er fine ting, men man får bare sådan en øv-følelse, når man finder ud af, at pakken slet ikke er fuld af ting. De var bare nødt til at bruge en stor kasse, fordi mit bølgepap ikke måtte bøjes.

For resten...

... min egen yndlings sport er:


Ritter Sport!

Men det havde du nok gættet.
;-)

Støt dem, der støtter dine børn!

Jeg vil bare lige minde dig om, at i disse tider begynder idrætsforeningerne at sælge julekalendere, til fordel for de lokale klubber.
Jeg har da også bedt min Facebook veninde lægge en kalender til side til mig.

Jeg ved ikke hvilken klub jeg støtter, men jeg ved at hele hendes familie går meget op i fodbold.
Det er sundt for børnene og for familien som helhed, og derfor støtter jeg det gerne - også hvis der kommer en lokal kalendersælger forbi min dør.


Jeg er ikke den store tilhænger af konkurrencesport.
I min verden er det prisværdige ved sport ikke hvem der scorer flest mål, men derimod hvordan spillerne lærer at arbejde sammen på et hold, og at den enkelte deltager forbedrer sin sundhed.
Det er værdifulde færdigheder, som man kan bruge videre i sit liv.

At sidde og ærge sig over at Danmark har tabt en vigtigt landskamp engang for tyve år siden er derimod ikke særligt konstruktivt eller godt for humøret...
;-)

Derfor glæder det mig at se, at der kommer flere og flere idrætstilbud, hvor man kan være med, selv om man ikke er den hurtigste, stærkeste eller klogeste på holdet.

Ligeledes glæder det mig, at kommuner og klubber arbejder sammen om at få socialt udsatte børn og unge til at dyrke sport, og at der samarbejdes omkring forebyggelse af overvægt og andre sundhedsproblemer. 


Det hele bygger på det faktum, at nogen tager sig tid til det hårde arbejde, der er i en klub.
Det handler jo ikke bare om at stå med stopur og fløjte - der er masser af ting, der skal gøres.
Jeg kender det selv, fra mit eget foreningsarbejde - for selv om det ikke var idræt, men derimod spejder, børneklub og Ten Sing, så handler det jo i bund og grund om det samme.

Måske har du ikke selv kræfter til at hjælpe rent fysisk.
Men det skulle nok kunne lade sig gøre for dig, at få råd til en 20'er til en julekalender.

På en god dag kan du måske svinge dig op til at klappe dit barns træner på skulderen og sige "Tak fordi du tager dig tid til ungerne, det er guld værd!"
Det varmer i hvert fald i et trænerhjerte!

Mmmm....

... hjemmebagt knækbrød!
:-p



Min bostøtte hjalp mig med at bage.

Hun er god til at inspirere mig, til at lave sund mad - og det er også hende, der er med mig til vægtkontrol hos sygeplejersken, ca. en gang om måneden.

Min vægt går endelig nedad.
Dejligt!

Luftkasteller

Jeg tænker hele tiden på at skabe noget nyt.
F.eks. har jeg en ide, om et nyt spejderkorps og om at lave et nyt sims spil.

Hver gang jeg ser et institutionsbyggeri tænker jeg at det kan jeg gøre bedre (jeg interesserer mig nemlig meget for, hvad de fysiske rammer betyder for beboernes/brugernes adfærd).

Ja, sådan bliver det ved hele tiden, indenfor de forskellige områder jeg beskæftiger mig med i hverdagen.

Egentlig har jeg slet ikke lyst til de ting.
Jeg har bl.a. prøvet at være med til at stifte en patientforening, og det gik slet ikke som jeg ønskede.
Jeg gider ikke alt det arbejde, der ville blive, hvis jeg hele tiden skulle opfinde nye ting.

Men det forstår mit hoved ikke.
Det vil ikke lade mig følge regler og rammer, som andre mennesker har lavet.

Jeg vil bare skabe noget nyt hele tiden.
I bund og grund er det fuldstændigt lige meget, hvad det er, bare det er noget nyt.
Når først jeg har opfundet en ting, så er jeg oftest ret ligeglad med den - så er hjernen i fuld gang med at bygge nye luftkasteller.

Når jeg bager kage, så siger nissen på skulderen, at jeg skal putte nogle andre ting i, end dem der står i opskriften. Så mislykkes min kage selvfølgelig, og da er nissen forsvundet og jeg står tilbage med håret i postkassen (og bliver tit meget ked af det).


Jeg vil bare gerne kunne slappe af i mit hoved.
Jeg ønsker mig bare, at kunne koncentrere mig om at være i nuet, frem for at leve i en fantasi.


I bund og grund er det vel mig selv, jeg flygter fra.
Jeg ønsker mig virkelig, at lære at acceptere mig selv.


Det er 17 år siden, at jeg fik min Asperger diagnose - og siden da, har jeg været på flugt fra mig selv.

Jeg har aldrig fået mit selvværd tilbage.
I virkeligheden er det det jeg drømmer om.

onsdag den 26. oktober 2011

Jeg har overgivet mig!

Jeg har ikke installeret The Sims 2 på min nye computer.
Jeg savner det meget, men jeg må se at komme videre, og i gang med 3'eren.





Åh, gid man kunne blande de to spil, for der er meget godt i 3'eren, men jeg savner altså en masse ting fra The Sims 2.

Jeg har svært ved forandringer.
Derfor er det et stort skridt for mig, at sige farvel til det spil jeg kender så godt, og har spillet siden 2005.

Folk synes tit det er latterligt, at jeg knytter mig så meget til ting.
Men sådan er det bare!

Det kribler...

... i mine fingre for at komme i gang med at lave mere julepynt.


Men desværre mangler jeg sort og hvid karton, så jeg kan ikke fortsætte i dag.


Men: I morgen skal jeg ned og hente en KÆMPE pakke fra Panduro Hobby.
Der er bl.a. forskellige slags karton, bølgepap og et sæt med lim osv. til decoupage.

Man er jo nødt til at bestille meget ad gangen, for at det kan betale sig at få sendt - for der er desværre ikke nogen gode hobbybutikker her i Skive.
:-(


Jeg har problemer med min hånd, når jeg skærer.

Selv om jeg har et "rigtigt" skæreunderlag er det alt for blødt, og giver for meget modstand. 
Det gør at jeg hurtigt får ondt i hånden, og hvis ikke jeg stopper, så får jeg krampe i den.

Men heldigvis er Kristians far uddannet typograf, og han har alt i professionelt udstyr, fra dengang hvor der var arbejde at få indenfor hans fag.

Så han sender noget over til mig, så jeg kan prøve om det er bedre for hånden - og så kan jeg vurdere om jeg vil inverstere i den slags ting.

Ta' det roligt, Camilla!

Jeg er blevet bidt af at træne i motionscentret.

Problemet er bare, at når jeg bruger maskinerne, så er fysioterapeuten er nødt til at stoppe mig, for ellers får jeg mega ondt dagen efter.

Jeg må kun ro sølle 1000 meter, og det er langt fra nok til at lukke munden på den lille nisse, der sidder på min skulder.

Men så er jeg bare nødt til at lave noget andet med kroppen, i stedet for.

Her klokken to cykler vi ud i svømmehallen.
Kristian vil vist ikke svømme, men så kan han sidde og se mig lege hval.
;-)

Boligforbedringer

For et par dage siden fik vi endelig besked om, at de begynder på vores boligforbedringer i slutningen af november.

Kæresten og jeg får begge to en sydvendt, rund altan på 5,7 m2, og jeg får endvidere et nyt vindue imod nord.

Vi glæder os meget!

tirsdag den 25. oktober 2011

3. maledag

Det skrider fremad med Gøjefrøen.



 
Jeg har ikke taget noget billede på dag 2, for der lavede jeg ikke noget nyt på maleriet, men gav bare et lag oven på det jeg havde malet den første dag.

Nu mangler jeg "bare" at lave den anden vinge, og så skal det hele nok have endnu et par lag maling. Jeg mangler bare at beslutte, om konturerne skal tegnes op.
I så fald skal jeg have fat i nogle tyller, til at sætte på tuberne med maling.

Kanterne maler jeg blå som baggrunden, men det gør jeg altid først til sidst, for at de ikke skal blive skrammede når jeg flytter billedet rundt på bordet.
Jeg har nemlig ikke noget staffeli, men jeg ønsker mig et.

Til sidst skal det hele have en gang lak.
Jeg har ikke prøvet at lakere et billede før, så jeg vælger den halvblanke - så kan det vel ikke slå fejl, og jeg kan bedømme om jeg vil have det mere mat eller "glossy" næste gang.

Jeg regner med at Gøjefrøen skal i en sort ramme, og at den skal hænge i mit soveværelse.

Det er skønt med massage...

... men hvor pokker kan hun tage ved!


fredag den 21. oktober 2011

Stort tillykke...

... til onkel Erik - julemanden fra Slagelse.
Han bliver 70 år i dag.

torsdag den 20. oktober 2011

Gad vide...

... hvor mange diagnoser man skal have, for at komme i Guiness rekordbog?

Ja, det er ikke fordi jeg samler på dem, og ærligt talt betyder antallet intet for mig.
Det handler om at have det godt, og udnytte det potentale man har!


Men hvis det er rigtigt, at jeg har dystoni, så har jeg fem diagnoser:
- Aspergers syndrom (1995)
- Periodiske depressioner (2000)
- Generaliseret angst (2002)
- ADHD (2009)
- Dystoni (2011?)


Nå ja, så var der også lige hende psykologen der mente at jeg led af en eller anden personlighedsforstyrrelse (2002) fordi jeg ikke interesserede mig for sex...

Ja, hallo Søster Blækklat, jeg skulle jo lige finde en at gøre det med, for det skulle da i hvert fald ikke være dig!
;-)

Gøjefrøen

Det går fremad med mit maleri.

I går syntes jeg fuglen lignede Kaj og Andrea på én gang.
Men nu synes jeg, at den er ved at få sin egen personlighed.


Jeg har jo ikke malet så meget, så jeg har kun nogle få tuber "professionel" akrylmaling - Amsterdam Expert Acryllic - suppleret med nogle små tuber fra Føtex.

Men, efterhånden som jeg har fået mere maleerfaring, kan jeg tydeligt mærke, at der er kvalitetsforskel.
Så det er helt sikkert, at når jeg får råd til det, så vil jeg købe mere af den gode maling! 

Kaos i kroppen


ADHD er noget man har indeni, og det er ikke altid andre lægger mærke til det.
De kan let glemme min ADHD og de særlige behov dette handicap medfører.

Men nogle gange er min ADHD meget tydelig.
Det er bl.a. når jeg har kaos i kroppen.
Og det har jeg nu.
Det begyndte så småt i tirsdags, var helt galt i går, og er begyndt igen i dag.



Det er svært at beskrive, hvordan mit kaos føles.
Men jeg vil prøve - for man kan ikke få hjælp, hvis ikke man prøver at forklare, hvordan man har det.

Mit kaos er en blanding af stress, nervøsitet/angst, træthed, rastløshed, indre uro, irritation, motorisk uro og sensoriske forstyrrelser.

Kaos medfører at jeg har en ultra kort lunte.
Jeg er i det orange felt, siger vi.

Det kommer ofte når jeg ikke har sovet godt, f.eks. hvis jeg er gået for sent i seng i nogle dage - eller hvis jeg ikke har fået nok at spise.
Men det kan også udløses af begivenheder, som er svære at håndtere.
Det kan f.eks. være hvis jeg skal til et vigtigt møde eller til et familiearrangement.

I morgen skal jeg til min onkels fødselsdagsfest.
Men hvis mit kaos ikke er væk i morgen formiddag, så bliver jeg nødt til at melde afbud.
For jeg har brug for at være hjemme i fred og ro, når jeg har kaos i kroppen.




Først og fremmest er jeg stresset, fordi jeg har pålagt mig for mange opgaver. Ikke noget jeg absolut skal, men ting jeg gerne vil have ordnet - f.eks. indretningen af mit nye hobbyhjørne.

Jeg er træt, fordi jeg har brugt min krop meget.
Jeg kan mærke, at jeg trænger til bare at hvile mig.

Men det vil kroppen ikke tillade.
Jeg får tusind impulser om ting jeg skal, og det føles som om jeg bliver suget op af sofaen med en stor støvsuger, og at jeg må kæmpe for at holde ved, så jeg kan få min hvile. Men det hjælper ikke en dyt, for når man fysisk kæmper imod en støvsuger, der er så stor at den kan sluge én, så slapper man altså ikke af i sine muskler, tvært imod.

Det er som om, at musklerne er levende.
De spræller og vrider sig, og vil ud igennem huden.

Samtidigt er især min høresans påvirket.
Alle lyde er forstærket, lyder skingre og gør ondt i ørerne.

Normalt synes jeg det lyder hyggeligt, når katten knaser sit tørfoder, men lige nu har jeg bare lyst til at smide katten ud af vinduet, fordi jeg ikke kan holde lyden ud.
Men bare rolig, jeg gør det selvfølgelig ikke!
Jeg elsker jo min søde kat, og det er på ingen måde hendes skyld at mine ører spasser.

Det gør ondt at være i min krop lige nu - både fysisk og psykisk.



Jeg kan slet ikke rumme andre mennesker, når jeg har kaos inden i.

Så jeg har lige ringet til kæresten, og sagt han skal ikke komme herind, for jeg er i det orange felt, altså jeg er virkeligt irritabel og min lunte er ultra kort.

Så skal jeg bare være alene.

Det hjælper med Ritalin.
Jeg tog fire ekstra piller á 10 mg. i går.
Men medicinen er ikke nok.
Der er ikke andet at gøre, end at vente på mit kaos går over.