Kabel-kaos

Stampe er lidt knotten for tiden.

Men det faktisk er en stor lettelse --- for han kunne ha' været død i fredags, da han valgte at sætte tænderne i antennekablet til fjernsynet.



Det han er knotten over er selvfølgelig, at han ikke kan komme ud af buret, før alt er sikret, for det skal ikke ske igen --- både pga risikoen for ham, men også fordi dårlige kabler er pænt brandfarlige.






Alle kabler i hele lejligheden skal tjekkes for bidmærker og udskiftes hvis der er det mindste galt med dem, og så skal alt sættes fast til væggene med kabelskjulere og hvad det nu hedder.

Jeg satser stærkt på, at alt er ordnet inden ugen er omme --- jeg har nemlig mulighed for at få personalehjælp til det, her tirsdag til torsdag.




Men hold op jeg er sur på mig selv, for jeg vidste jo godt at det med antennekablet skulle ordnes. Det er bare aldrig blevet lavet, efter vi fik bygget om, omkring årsskiftet 2011/2012.
Så kom problemet med kablerne ved computeren til, og så eksallerede det bare.

Men Gud ske tak og lov, skete der ikke noget med Stampe, og nu kommer der styr på det!!

Tak!!!

I går morges, var jeg fuldstændigt stiv i skroget, da jeg vågnede - især i mine ankler.
Jeg satte mig bare hen i sofaen, og regnede ikke med at jeg skulle andet, hele dén dag.

Men jeg er virkeligt glad for at min morgenhjælper fik mig overtalt, til at tage afsted!

Jeg har nemlig hjælp af en personale - på alle hverdage - til at komme op, blive vasket og få tøj på, få morgenmad og medicin - de ting, man nu skal om morgenen - så jeg kan komme afsted til mit dagtilbud.

Det hjælper mig rigtig meget, for jeg vil jo gerne afsted. Det er bare meget svært for mig om morgenen, at overskue at komme i gang med dagen. Jeg har ingen kræfter, hverken fysisk eller psykisk, til at sparke mig selv i gang - og så er det rigtig godt, at der kan komme én og hjælpe mig.

Jeg gyser, når jeg tænker på, at uden morgenhjælpen ville jeg blive totalt isoleret, og ligge i min seng hele dagen. Jeg ville aldrig komme nogen steder hen, og ville forsumpe totalt.

Tænk på hvor meget samfundet kunne tjene, hvis de psykisk syge, med behovet, fik hjælp om morgenen.

Så ville mange flere kunne tage en uddannelse og komme i arbejde (og ikke mindst fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet) - færre ville være ensomme, deprimerede og f.eks. begynde og drikke - færre ville være ianktive og overvægtige - ja rigtig mange ville få et bedre liv, og være mindre afhængige af dyr medicin og behandling!!!