lørdag den 21. april 2012

Sproglige udfordringer

Jeg elsker sprog!

Samtidigt er jeg meget fascineret af andre lande og deres kulturer, og i en længere periode har jeg været insteresseret i de østeuropæiske lande.


Så engang imellem sidder jeg og hygger mig med et russisk sprogkursus på computeren.


Det er længe siden jeg sidst har øvet, men i dag prøvede jeg igen, og konstaterede at jeg stadig kunne huske det meste.


Jeg er dog stadigt totalt nybegynder, og har kun et aktivt ordforråd på 15-20 ord, der stammer fra kursets første par afsnit.

Men kan genkende mange flere ord, når jeg hører dem, også fra de senere afsnit.


Mit kursus hedder Byki Russian, og selve undervisningssproget er engelsk.
Det er meget smart, for så får man opfrisket sit engelsk samtidigt.

Men det er lidt sjovt, at noget af det første man lærer at sige er "Jeg er amerikansk statsborger, og jeg har en sygeforsikring!"
;-)


Jeg synes det er et rigtig godt kursus, især fordi der er forskellige aktiviteter som, fx vendespil, og flere muligheder for at teste sig selv.






fredag den 20. april 2012

Pluto

Så er Pluto færdig.
Det er et vægophæng, dvs. der er ingen dekoration på bagsiden.






Han er ca. 20*20 cm.

Du kan købe ham i min netbutik.
Der kommer snart flere Disney vægophæng.


Jeg lavede også Tigerdyret i dag, men der blev nogle små fejl, da jeg samlede ham.
Derfor er han selvfølgelig ikke til salg.

Men det gør ikke noget, for han er fin nok til, at jeg selv kan have ham hængende.
Jeg skal jo også huske at beholde nogle af tingene, så jeg har noget pænt at kikke på.
Ikke alene mangler jeg altid noget "nyt" pynt at skifte med, men det virker jo også som reklame, når her kommer gæster.


torsdag den 19. april 2012

Hvordan skal man vide...

... om der er noget i vejen med ens hud, når man aldrig har haft andre huder?


Min hud har altid føltes som sandpapir, men jeg troede jo det var sådan, det skulle være.

Nu ved jeg at der findes mange forskellige hudtyper og -tilstande, og at man skal behandle kroppen ud fra de individuelle behov.

Det passer vist, at man bliver klogere med tiden.
;-)

Nye "venner"

Det er gået op for mig, at min hud er meget mere tør og ru, end den bør være.
I øjeblikket er det især mine håndrygge og mine læber, der driller.


Indtil nu har jeg aldrig kunnet finde en creme eller læbepomade, der virkede.

Derfor gik jeg på apoteket, for at gøre et sidste forsøg --- og da fik jeg på det nærmeste en åbenbaring, da jeg opdagede produkterne fra Decubal.




Ekspedienten på apoteket anbefalede to cremer:


Original Clinic Creme

1) Skal bruges på læberne, så længe der er sår / revner i huden. Herefter skal jeg gå over til Decubal Lips & Dry Spots Creme. Begge dele skal smøres på så tit som muligt, i løbet af dagen.

2) Skal bruges på hænderne om natten, så længe de er røde og skællede. Jeg skal smøre hænderne ind, og derefter tage engangshandsker på.


Decubal Hand Creme

Skal bruges på hænderne så tit som muligt, i løbet af dagen --- også efter huden er helet, for at forebygge.






Jeg lyver ikke --- på bare to dage har de to cremer virkelig gjort en forskel.
Mine sprækkede læber er helet fuldstændigt, og mine hænder er godt på vej til at blive bløde igen.


Jeg vil lige understrege, at jeg får ikke penge for at reklamere for produkterne!
Jeg skriver derimod om min erfaring med Decubal, som public service, fordi jeg er virkelig imponeret, og vil gerne hjælpe andre med at slippe af med deres hudproblemer.


Jeg vidste godt, at Decubal fandtes, men jeg troede det var plejehjems produkter, og at det var meget dyrt.
Nu er jeg blevet væsentligt klogere!

Produkterne er ganske vist dyrere end dem fra supermarkedet, men til gengæld virker de hurtigt og er meget drøje i brug.


Efterhånden vil jeg helt sikkert købe mere Decubal --- og produkterne er oplagte som gaveønsker til min 30 års fødselsdag i september.

mandag den 16. april 2012

Masser af papirklip

Jeg har lavet papirklip i ca. fire timer i dag.
Nu er min pegefinger samme facon som papirkniven, der i øvrigt også er løbet tør for nye, skarpe blade.


Intet er helt færdigt, men foruden Cirkeline uroen, så har jeg tre vægdekorationer på vej --- Pluto, Tigerdyret og Æslet.
De venter bare på at jeg får bevæget mig ned til boghandleren, for at hente de sidste farver karton.
Så det skal jeg i morgen.

torsdag den 12. april 2012

Bollerne...

... blev rigtig gode!
:-D


Godt nok er de lidt flade, men så er de til gengæld store i omkreds.
Dejen er meget blød, det havde jeg ikke lige tænkt på.

Det er en god opskrift --- og det ville være synd at komme mere mel i --- så måske skulle man anskaffe nogle forme, at bage dem i?


Men med, at bollerne er blevet flade.
Så smører man dem da bare på undersiden, i stedet for at dele dem.
;-)

En gulerod til læsehesten




Det er lang tid siden jeg begyndte på  Nøglen til Rebecca, af Ken Follett --- for jeg har været for travl / stresset til at læse, men nu er jeg i gang igen.

Det er en rigtig spændende bog, og jeg kan næsten ikke lægge den fra mig igen!

En god start

Min nye fys viste sig at være ganske flink.


Hun undersøgte min ryg meget grundigt.
Hun kunne mærke at min ryg var meget stiv, og at alle bevægelserne i foregik omkring én hvirvel.

Derfor skal jeg træne musklerne i ryggen og lænden bedre, og først og fremmest skal jeg lære at spænde og afspænde musklerne i den nederste del af kroppen. Jeg skal øve det mange gange om dagen.


Det er dejligt, at det første møde gik godt, og at hun allerede har en idé om hvad hun vil med mig.

Jeg glæder mig til næste torsdag, hvor jeg både skal træne i motionsrummet og have behandling.

onsdag den 11. april 2012

Jeg er spændt

Jeg skal starte hos en ny fysioterapeut i morgen.

Det bliver spændende at se, hvad hun er for en fisk!

Mon de bliver gode?

Jeg har lige lavet en bolledej, som skal hæve i køleskabet, til i morgen.


Jeg er ikke vant til koldhævning.
Men jeg har engang --- for mange år siden --- oplevet at dejen blev kæmpestor og fyldte hele køleskabet.
Så jeg er lidt spændt.


Men jeg regner med at kunne servere lækre havregrynsboller i morgen eftermiddag.

Kommer du?
;-)



"Mine" svaner




Svanemor er i fuld gang med at bygge rede nede i gymnasiedammen, og hendes mand forsøger ihærdigt at skræmme os væk.

Det er dog ikke lykkedes endnu, men mon ikke han fortsætter resten af sommeren?

Hjemmedag

Det er længe siden, jeg har skrevet --- men bare rolig, jeg har det fint!


Jeg har hjemmedag i dag.


Jeg har sovet længe, og nu tusser jeg bare lidt rundt, chatter lidt, spiller lidt sims og laver lidt papirklip.

Det eneste jeg skal i dag, er lige at ordne kaninburet, og det er jo hurtigt overstået --- og jeg ved jo, hvor glad Stampe bliver, når han får friskt hø.






Jeg har overvejet at bage nogle boller, men det bliver nok først i morgen.
Papirklippet er vigtigere, for det er en bestilling.

fredag den 6. april 2012

To små historier

Her kommer et par små historier om en fyr, der har betydet meget i mit liv.
Han var den første autist jeg mødte, og nu har jeg kendt ham i 16 år, det er halvdelen af hans liv.
Vi gik i klasse sammen på Krabbeshus Heldagsskole, og i dag er vi begge to på Idavang, dog ikke i samme gruppe.



 Læreren forklarer om at have forskellige fritidsinteresser:
- "Camilla er spejder..."
En elev spørger: "Er jeg også spejder?"
Klassekammeraten svarer: "Nej Thomas, du er autist!"



En anden dag er vi med bybussen, og Thomas sidder for sig selv,på sin yndlingsplads, oppe foran.

Han kikker undrende på damen på sædet ved siden af og råber så ned til vores lærer i den anden ende af bussen: "Kiiiiiiiiiiiiiirsten, jeg siger ikke noget til damen om hvorfor hun er så brun i hovedet og har tørklæde på!"

Nej for det vidste han jo godt, at han ikke måtte, man er vel en velopdragen ung mand!
Han vidste bare ikke at resten af bussen hørte med, når han talte til Kirsten.
;-)

onsdag den 4. april 2012

Stakkels Cirkeline!

Åh nej!!

Jeg tog fejl af hudfarven og baggrundsfarven.

Jeg skyndte mig selvfølgelig at skrabe det forkerte karton af, da jeg opdagede det, men jeg ved endnu ikke om klippet kan reddes.
Men det regner jeg nu med, at det kan, men limen skal lige tørre helt først.






Men hvorfor er det lige, at tingene går galt for mig???

Sidst jeg lavede denne type klip (en julekanin) gik det smadder godt, lige til jeg skulle klippe hul til ophæng --- det kom til at sidde forkert og flere dages arbejde var spildt.


Det er ganske vist lidt sværere at lave denne teknik, end det jeg normalt beskæftiger mig med, men svært er det jo heller ikke.

Men måske er jeg på én eller anden, ubevidst, måde mere nervøs når jeg skal lave disse klip?
Jeg mener --- der er jo ikke noget at være bange for.
Cirkeline springer næppe op og bider næsen af mig.


Kan man i øvrigt, i det hele taget, være angst for karton?

I så fald vil jeg gerne bede om det latinske navn, så jeg har en diagnose at undskylde mig med, næste gang jeg laver fejl --- det er jo blevet moderne nu om dage, at give alting et fint navn.
;-)

mandag den 2. april 2012

Undskyld hr. betjent...

... hvor må jeg parkere min kamel?



Påskeliljer...

... er desværre giftige for katte.


Men heldigvis er påskeliljer, lavet af karton, også festlige at se på:




Men desværre har jeg ikke haft tid til at lave nyt påskeklip i år.
:-(

Programmet i dag...

... står på papirklip.


Jeg har fået en bestilling på uroer med Cirkeline og Bamse, så dem skal jeg i gang med, her over middag.
Det er en af mine gamle skolekammerater, der har bestilt dem til sin 1-årige datter.