onsdag den 31. august 2011

Lettelse!

Jeg tog en vigtig beslutning i går - nemlig at meddele mine spejderleder kollegaer, at jeg alligevel ikke er klar til at vende tilbage til "jobbet" her efter sommerferien - og at jeg måske slet ikke kommer tilbage.

Heldigvis tog de det ikke ilde op, og jeg fik en sød mail:

Kære Camilla
Det gor mig oprigtig ked af det. både for dig og for spejderne.
Jeg er dog glad for at du melder ud, at det ikke er nu, du er klar.
Skulle du få lyst en gang senere, er du hjertelig velkommen.
Mange spejderhilsner

K.

Jeg er bare så lettet i mit hjerte, over at jeg har taget mig mod, til at sige fra!
:-D

Det er simpelthen for stressende for mig, at være spejderleder/-assistent, og lige nu er jeg nødt til at sætte mit helbred øverst på dagsordenen - selv om det kan føles svært, fordi jeg ikke ønsker at være egoistisk.

Men som min psykolog siger: Hvis dit skib er ved at synke - så tag din egen redningsvest på først - for ellers er du ikke i stand til at redde de andre passagerer fra bølgerne.

tirsdag den 30. august 2011

Nu skal det være slut...

... med at stresse!
Jeg har været meget stresset, i det seneste stykke tid.
I samme periode har jeg stort set ingen bundne opgaver haft.
Mit kaos sidder indvendigt.


Det er som om jeg har en lille, grim, nisse siddende på skulderen.

Altså, jeg ved godt at der ikke er nogen nisse - det er bare for at forklare situationen, at jeg kalder det sådan.

Nissen hvisker hele tiden ind i mit øre, at jeg skal gøre en hel masse ting - bare sådan almindelige hverdagsting. Problemet er bare, at nissen vil have, at det hele skal ske på én gang, og den finder hele tiden på nye opgaver.

Men som der står på Psykiatrifondens ungdoms website så handler det om, hvordan jeg tænker, og ikke bare om hvad jeg gør.

Hvis jeg hele tiden sammenligner mig selv med andre, så får jeg det let dårligt med mig selv.
Man kan ikke måle sit livs værdi, ved kun at se på de resultater, man har opnået.
Langt det vigtigste er nemlig, at tænke på hvordan man har haft det imens.

Jeg har været meget fokuseret på, at jeg "skulle" nå en masse ting, for at jeg ikke virkede doven, i sammenligning med andre mennesker.
Nuvel, jeg får da lavet en masse praktisk, men jeg får det ikke bedre i mit hoved, af at være mere produktiv, og jeg bliver træt alt for hurtigt, og når slet ikke at nyde resultaterne af mine anstrengelser.

Nu er jeg ved at indse, at jeg ikke "behøver" være som andre.
Det er OK at jeg ikke kan så mange ting, som "de" kan, og at jeg ikke er så udholdende.
Bare jeg har det godt med mig selv og mit liv.

Nu tør jeg sige fra, både over for andre mennesker, og over for nissen.
Det er rart at kunne.

Så nu vil jeg smutte ind til kæresten, smække benene op og se om ikke han finder en god film til os!

lørdag den 27. august 2011

Snus


Bibsen og Stampe snuser til hinanden.

Jeg har flyttet buret, så det står ved siden af computeren, frem for henne på skænken.
Jeg sidder jo meget ved PC'en og det er da kedeligt for både Stampe og mig, at jeg sidder med ryggen til.

I øvrigt... sikke et rod, jeg har.
Det må jeg gøre noget ved, senere på dagen.
;-)

mandag den 22. august 2011

Tilbageblik på uge 33

I mandags/tirsdags flyttede kæresten jo herover.

De skulle med lastbilfærgen fra Kalundborg til Århus, og den sejler ikke så tit.
Og kl. 15 kunne de ikke få plads, så de kunne først komme med kl. 23.
Med andre ord, var klokken omkring fire om morgenen, før de var her!

De havde glemt at tage madpakke med - og man kunne ikke købe noget på færgen - så de var selvfølgeligt skrupsultne. Det var første gang, jeg har stegt kylling midt om natten...
;-)

Kæresten har brugt ugen på at installere sig, og sådan noget tager jo tid.
Imens han har "leget" handyman så har jeg strikket og set film, inde hos ham.
For det første, han satte op, var selvfølgelig alt hans elektronik, og ikke mindst Brøndby flaget over skrivebordet. 

Om tirsdagen var jeg på café i Viborg, sammen med to andre brugere og en personale fra Idavang.
Det var hyggeligt, men stedet var ikke lige noget for mig. Der var alt for fint.
Jeg syntes også, at 48 kr. for en cola, var lige i overkanten... men når man er i godt selskab, så er det OK.

Onsdag var jeg til fodpleje. Om torsdagen havde jeg bostøtte om formiddagen og var til træning om eftermiddagen. Fredag eftermiddag var jeg til fys-behandling.

Det har alt sammen været OK ting, men ellers har jeg bare været træt og ikke fået lavet noget som helst herhjemme.
:-(

Jeg var også for træt til at tage hen på Idavang, onsdag og fredag.
Det er jeg ked af, for jeg vil jo gerne derhen.

Og om fredagen havde jeg en aftale, nede på biblioteket, med ham jeg underviser i læsning. Jeg vågnede først ti minutter inden, og kunne ikke lide at fortælle det ærligt, så jeg undskyldte mig med, at jeg havde haft krampe i mit ben. Det havde jeg også, men det var latterligt at bruge som undskyldning, for så slemt havde det slet ikke været.

Jeg er efterhånden meget fortvivlet over, at det er blevet sådan.
Jeg kan ikke finde ud af, om det er reel træthed, eller om det bare er dovenskab.

Men jeg tror simpelthen, at jeg tærer for hårdt på mine batterier, så de brænder ud før tid.

Jeg er lidt som en maskine, der enten kan være tændt eller slukket - jeg mangler en knap, der kan regulere intensiviteten. Det er noget, jeg skal lære - noget, jeg vil arbejde med.

lørdag den 20. august 2011

Det går fremad


Jeg har strikket en del, her i den seneste tid.

Symaskinen virker jo ikke, så jeg må styre min lyst til at være kreativ, på en anden måde.
Det er også smart, at jeg kan tage mit håndarbejde med ind til kæresten, og at man kan se TV imens.

Det er meningen, at det viste strikketøj, skal blive til hjemmesko til min mor.
Jeg kom til at strikke to pinde blå et sted, men skidt med det, jeg laver bare nogle flere af den slags striber, så det ligner de skulle have været der fra starten.

Jeg strikker ikke så hurtigt, og kun kort tid ad gangen, men jeg vil skyde på, at hjemmeskoene er færdige om et par uger - den første er jo allerede lavet.

Tillykke Bibsen

Min kat bliver 1 år i dag.


Tænk, så lille var hun, da jeg fik hende - 17 uger gammel.
Nu er hun officielt gået ind i de voksnes rækker, men er selvfølgelig stadig ung og fræk.

Neglelak


For mange kvinder er neglelak en selvfølge, og en uundværlig del af deres outfit.
Men for mig, er det at have lakerede negle, en stor sejr!

For det første fordi jeg har været neglebider i mange år, men stoppede sidste år, og nu er mine negle pæne igen.
Dog er jeg meget emsig med, at de skal være helt korte, og jeg tager aldrig på weekend uden min negleklipper.

Men det andet er den væsentligste grund til at jeg er så glad for mine negle.
På grund af min impulsivitet har jeg aldrig før kunnet sidde stille, så længe som det tager for neglelakken at tørre. Men det kan jeg nu, og det er bare dejligt, for jeg elsker makeup og den slags.

Det er nok, fordi jeg får Ritalin nu, men også fordi jeg har fundet en god, hurtigt tørrende lak (Nail finity fra Max Factor) og fordi jeg har lavet en rutine, der virker.

Jeg stiller minuturet på 13 minutter, og så sidder jeg med hænderne fladt på spisebordet, og laver ingenting imens - mobilen er slukket, men der kan sagtens være musik imens.
Herefter laver jeg almindelige ting, men er forsigtig, for lakken er jo ikke helt tør endnu.

Efter en times tid renser jeg klatter af med en vatpind, dyppet i lakfjerner, og hvis lakken ikke dækker nok, så tager jeg et nyt lag på, senere på dagen eller næste dag. Jeg kan ikke sidde to gange 13 minutter med så kort mellemrum.

Jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes mig, at kunne tage neglelak på!
Jeg føler mig mere velplejet og lækker, og det er dejligt, når jeg ikke kan bruge makeup, pga. irriterede øjne.

torsdag den 18. august 2011

En ny ven


Jeg har fået lov til at have kærestens kanin inde hos mig.

Kræet hedder Stampe, og han er bare dejlig.

Jeg var noget skeptisk over hvad katten ville sige, men Bibsen har taget godt imod den nye beboer.
De har snuset til hinanden, og både Stampe og Bibsen forholder sig roligt og opfører sig som dyr nu skal.

fredag den 12. august 2011

Om ikke andet...

... så har jeg fået øvet mig i at skifte nål i symaskinen.

XXXXXX vil stadig ikke sy - den knækker nåle - og det begynder virkeligt at gå mig på nerverne!

Men så må jeg jo bare strikke i stedet for.
Det er også hyggeligt, og så kan man jo se TV imens, og sidde med et glas cola indenfor rækkevidde.

Sygehus under opførelse

Jeg er ved at bygge et sygehus i mit sims spil.

Indtil videre er stueetagen på hovedbygningen næsten færdig.


Som det kan ses er der reception og trappe/elevator opgang i midten - skadestue med venteværelse, operationsstue med tilhørende bad samt et skanningsrum til venstre i bygningen - og kantine med sofahjørne til højre i bygningen.
I det tomme rum, øverst, skal der være kontor/personalerum.

På 1. sal regner jeg med, at der skal være fødsels- og barselafdeling, samt børneafdeling - og på 2. sal skal der være en sengeafdeling for voksne patienter.

Sygehusets personale skal bo i en anden bygning.
Der kommer en hospitalschef med kone, børn og et barnebarn - samt en læge og otte sygeplejersker.

---

Sygehuset skal bruges til en film, som jeg er ved at lave.
Den handler om et ungt par, der hedder Susanna Langerak og Daniel Flyvholm.
De venter deres første barn, og meningen er at filmen skal følge ham/hende igennem hele livet.



Hvis filmen bliver god vil jeg lægge den på nettet.
Bliver den lang, så deler jeg den op i afsnit á ca. ti minutters varighed.

Indtil videre har jeg dog kun filmet én scene, for jeg er nødt til at bygge sygehuset først, så Susanna kan føde sit barn dér.

torsdag den 11. august 2011

Bamse og Banditten

Jeg fandt en rørende historie på Frem i lyset.

Det er historien om hvordan den multihandicappede dreng - kaldet Banditten - mødte sit største idol - Bamse - og om hvordan det har påvirket hans hverdag, lige indtil nu hvor han er en ung mand i 20-års alderen.


Oplevelser som denne kan betyde uendeligt meget, for et sygt barn.
Når barnet er aller længst nede, kan det, at få et stort ønske opfyldt, ligefrem være livreddende.

Og klarer barnet ikke skærene, så vil forældrene i det mindste føle glæden ved at kunne give deres børn muligheden for at få et sidste ønske opfyldt - som et lyspunkt midt i deres sorg.

I dag kan man endda uddanne sig til hospitalsklovn!
Husk at støt dem, når der samles penge ind - de gør virkelig en forskel!

Jeg - en mesterdyrker!

Det går fremad, med min bondegård, i Farmville spillet.


Jeg kan nu kalde mig mester i at dyrke sød rød peber, kikærter, rabarber, grønne roser, gule peberfrugter, kirsebær, bomuld, appelsiner, lime, sukkerærter, hvede, auberginer, squash, jordbær, jordnødder, tranebær og forglemmigej.
Og lige efter billedet blev taget, er jeg også blevet mester i at dyrke gulerødder.

Dertil kommer at jeg er mester i heste- og kaninpasning.

Desuden kan jeg også kalde mig mester i lagkagebagning.

Jeg er lige rykket op på level 57.

onsdag den 10. august 2011

Minder om morfar

I går kunne min morfar have været fyldt 81 år.
Men han døde i marts måned, fordi han havde en lungesygdom.

Men i stedet for at sørge, så tænker jeg på de gode oplevelser, jeg havde med ham.

Morfar var meget opfindsom og kreativ.
Lidt ligesom Jørgen Clevin var.

Derfor tænker jeg især på, når han tegnede for os.

Til fester lavede han somme tider en historie, hvor en tilskuer kom op og tegnede tre streger på en tavle. Så brugte han dem, til at illustrere historien. Han kunne få folks skæve streger til at blive til hvad som helst, og vi blev altid overraskede, fordi vi troede at tegningen ville komme til at forestille noget helt andet.

Jeg husker specielt den ferie jeg havde hos dem, sommeren før jeg skulle starte i skolen. Da lavede morfar en skattejagt for mig. Han fik deres rohdodendron buske til at virke som en spændende jungle, og jeg syntes det var meget spændende.

En anden gang fandt han på, at jeg skulle lave en tegnefilm, på en rulle papir, og den blev vist frem på et fjernsyn, som han havde lavet af en papkasse.

Sådan har jeg mange minder.
Men billedet af den syge, gamle mand i sengen, det findes ikke mere i min hukommelse.

Det er selvfølgeligt sørgmodigt, at han ikke er her mere, men han var alvorligt syg og havde det ikke godt mere. Mormor kalder det nådigt, at han fik fred.

Jeg er sikker på, at han hygger sig oppe i himmelen, som legeonkel for alle englebørnene.

mandag den 8. august 2011

Oprydning


Nogenlunde sådan ser der ud hjemme hos mig i øjeblikket.
Her er fuld af rod, men nu skal det have en ende!

Jeg har været godt i gang med at rydde op her i eftermiddag.
Nu mangler jeg bare gangen og badeværelset, men jeg skal lige have en pause først.
Det synes jeg, at jeg har fortjent!

Når jeg er færdig med at rydde op, så kan jeg "belønne" mig selv med en ekstraopgave, da jeg stadig har tøj, der skal lægges sammen fra i går. Men det vil gå legende let, for jeg har lige ryddet op i tøjskabene.

søndag den 7. august 2011

Ulovlig parkering


HVEM har efterladt denne bunke XXXX på mit køkkenbord???
Det kan da umuligt være mig.... fløjter og krydser fingre på ryggen.
;-)

Plan for uge 32 - 2011

Mandag:
  • Idavang - 09.45-12.30 - forberede undervisning, strikke, ugesamtale, spise madpakke.
  • Fys-træning 13.00-14.00.
  • Måske bage nogle boller.
  • Aftensmad: Rugbrød.

Tirsdag:
  • Bostøtte??? - vaske tæpper/dyner mm. - handle - rydde op og gøre rent.
  • Bestille mere stof på nettet.
  • Biograftur med klubben - fra kl. 17.00.
  • Aftensmad: Spise sandwich med klubben.

Onsdag:
  • Motion med Idavang - med bussen kl. 09.09, hjemme ca. 11.45.
  • Er det mon i dag, spejder starter???
  • Aftensmad: Rugbrød.

Torsdag
  • Bostøtte om formiddagen - min faste hjælper kommer tilbage.
  • I banken.
  • Vægtkontrol (måske er vi nødt til at flytte det).
  • Fys-træning på hold - 13.00-14.00.
  • Vaske tøj.
  • Aftensmad: ?

Fredag
  • Idavang - 09.45-11.45 - læseundervisning.
  • Måske ordne nogle ting, vedr. kærestens indflytning, næste mandag.
  • Aftensmad: ?

Lørdag
  • Tur til Silkeborg med et par venner + en personale - fra kl. 09.00.
  • Aftensmad: Rugbrød.

Søndag
  • Total afslapning - det trænger jeg nok til!
  • Aftensmad: Noget fra pizzeriaet.

Tilbageblik på uge 31

Ja, kort sagt, så fik jeg ikke lavet ret meget, af det jeg havde tænkt mig.
:,-(

Mandag var jeg godt nok henne på Idavang, men jeg fik hverken strikket eller lavet skoleopgaver. Min snak med kontaktpersonen var heller ikke særlig givtig. Vi var vist begge to for trætte, efter ferien, til at være seriøse.

Jeg kom ikke til fys, for der kom slet ingen bus, og jeg kunne ikke nå at cykle.
:-(

Tirsdag var her "kun" bostøtte fra 10.00-12.00.
Men vi fik da ryddet godt op og gjort rent - det var dejligt.

Jeg fik også bagt nogle boller, men så kom jeg til gengæld ikke i klub.

Men jeg fik bestilt stof, til mine sofapuder, og noget sygrej.

Så det var jo fire gode ting.
:-)

Til gengæld fik jeg ikke handlet, før om torsdagen. Bostøtten og jeg havde ikke tid, og jeg kunne ikke selv overskue at tage afsted, da alt min energi var brugt op.
Så tirsdag og onsdag stod på gamle skorper fra skabet, og så selvfølgelig bollerne, men det er jo ikke meget at få to boller til aftensmad - det får man i hvert fald ikke energi af.
:-(

Onsdag var jeg til motion med Idavang om formiddagen, men derefter orkede jeg ikke mere dén dag.

Torsdag havde jeg bostøtte fra 14.00-16.40.

Dér fik jeg endeligt handlet, men jeg var stadig så træt, at jeg ikke rigtig havde fået lavet et system med maden, så det var nærmest tilfældige ting, jeg kom hjem med. Ikke rigtig noget, der egnede sig til at spise sammen. Men noget skulle jeg jo have... tror bare det var rösti med remoulade, og et par boller, til aftensmad den dag.

Ellers snakkede vi bare, jeg havde ikke overskud til andet.

Fredag gav morgenvækkeren mig lov til at blive hjemme fra Idavang fordi jeg havde ondt, og var for træt, til at tage afsted.
Heldigvis skulle den unge mand, som jeg underviser i læsning om fredagen, til tandlæge, så vi mistede ikke timer.

Da jeg havde sovet et par timer ekstra kriblede det i fingrene, for at komme i gang med at lave lapper til mit patchwork, og det gjorde jeg så, ca. fra 13-15.

Derefter tog jeg bussen hjem til mine forældre, og var der i weekenden, men det har jeg skrevet om i to andre indlæg.

Nu er uge 31 næsten slut.
Jeg mangler "bare" lige at vaske tøj i aften.

Jeg har savnet mit vaskekort lige siden torsdag, som egentlig er min vaskedag, så nu er mit skab gabende tomt, så jeg bliver nødt til at vaske i aften, selv om jeg ikke gider. Men jeg gider jo aldrig vaske tøj, uanset hvilken dag...

Jeg fandt vaskekortet i de bukser, jeg havde på, sidste gang jeg vaskede.

Til aftensmad vil jeg prøve at svinge mig op til, at lave noget pasta og kødsovs.
Jeg har slet ikke lavet rigtig mad, i den her uge.
:-(

I det hele taget har ugen bare været øv, det meste af tiden.
Men der er da heldigvis også sket gode ting.

Jeg må ikke glemme mit motto: "Små sejre er bedre end store nederlag!"

Bibsen på weekend


Jeg er yderst taknemlig for, at jeg må få lov at tage min kat med hjem til mine forældre, som nu, hvor jeg har været der i weekenden.

I det hele taget er jeg meget positivt overrasket og glad over, at de har taget så godt imod hende, som nyt medlem af vores familie.

Jeg ved, at min mor var noget skeptisk, da jeg udtrykte ønske om, at få en kat - og det forstår jeg godt, for tidligere har jeg været meget hård, ved mine kæledyr - fordi jeg ikke forstod deres behov.

Men jeg tror ikke længere, at mor og de andre, er i tvivl om, at Bibsen er en rigtig dejlig kat, og at jeg fint kan tage mig af hende, og give hende det hun behøver.

Jeg har lært meget om dyr, i de sidste par år, og er rigtig ked af det, der er sket med de andre dyr, jeg har haft.
Men jeg er nødt til at sige til mig selv, at jeg vidste ikke bedre.
Jeg forstod ikke, at dyr har brug for andet og mere end bare mad og hygiejne - men også omsorg, tryghed, sundhed og sikkerhed.

Derfor er det specielt vigtigt for mig, at Bibsen har det godt, og at jeg gør alt hvad jeg overhovedet kan for hende.

Bibsen er guld værd, og jeg kan stadig ikke fatte, at hun er min.
Jeg smiler, hver gang jeg ser hende, og tænker på hvor heldig jeg er.

At være social...

... er svært for mig, for tiden.

Men min mormor, og øvrige familie, var da glade for at se mig - her i weekenden.

Jeg kunne bare ikke sidde sammen med dem, ret længe, for jeg havde slet ikke overskud til at lytte til samtalen rundt om bordet. Ikke fordi, jeg ikke er interesseret, men fordi det gav for mange indtryk på én gang, og jeg blev forvirret i mit hoved.

Heldigvis er det accepteret, af familien, at jeg går ind i et andet rum og hviler mig.
Min mormor har et ekstra værelse, med en sovesofa, og der kunne jeg fint ligge og sove lidt.

Det er måske lidt tarveligt, bare at gå derind og lukke døren, men det er bare sådan det er - og det forstår de godt.
Jeg har en dejlig familie!


Jeg bruger min mobil meget, når jeg har brug for at slappe af.

Desværre havde jeg glemt mine høretelefoner hjemme, men normalt hører jeg en del musik på mobilen, når jeg er ude - når jeg trækker mig for at tage en pause. Ellers går jeg på Facebook eller SMS'er.

Min mobil hjælper mig meget i hverdagen.

fredag den 5. august 2011

Held i uheld

Jeg kom til at skære lapperne til mit patchwork 7 cm. på hver led, i stedet for 5,7.
Shit!!!

Men, da jeg fik fornuften tilbage, kom jeg i tanke om at puderne nok bare kunne blive i en lidt større størrelse, og jeg googlede efter størrelser på monteringspuder.
Man kan - Gud ske lov - godt få dem i 45*45 cm., så dagen er redet, ingen skade sket.

Pyyyyyyha, der kom jeg godt nok til at svede, men nu er jeg rolig igen.
;-)

Klister i hele lejligheden

Jeg kan ikke anbefale sukker scrub!

Det var lækkert nok, min hud blev fin-fin.
Men jeg spildte noget på gulvet, og kom til at jokke i det, uden at opdage det - så nu er her klister på gulvene i hele lejligheden.
:-S

Til gengæld gik det fint med hårkur og ansigtsmaske, og jeg føler mig som en prinsesse, så lidt godt kom der da ud af min wellnes aften.

torsdag den 4. august 2011

Der kom en kat...

Jeg ville tage et billede af det stof, jeg fik med posten i dag - til mine nye sofapuder.

Men straks jeg tog kameraet frem, så hoppede Bibsen op på bordet og poserede, som var hun professionel fotomodel!


Nå ja... stofferne kom da også med - degraderet til hjørnet.
;-)

At bruge kroppen


I går var jeg til motion, sammen med mine venner fra Idavang, for første gang siden december.
Jeg havde nemlig holdt en aftalt pause, men er begyndt igen nu.

Jeg gik til den, for jeg var super glad for, at være tilbage på holdet.
Det føltes rigtig godt.

Men hold op, hvor var jeg øm i morges - faktisk lå jeg i sengen helt til middag.
Dels var det hårdere for mine ben, end jeg troede, at komme i gang - og dels havde jeg igen ikke fået nok vand, så jeg havde en giga hovedpine.

Men begge dele er væk nu, og jeg er virkelig glad for at jeg kom afsted - hvilket også er beskrevet i forrige indlæg - og jeg har en rigtig god fornemmelse i kroppen nu.

I aften skal jeg nok lige prøve mit nye skærehjul, men ellers vil jeg bruge tiden på at forkæle mig selv.
Jeg vil tage et lækkert bad, bruge hårkur og lave en sukkerscrub til mine ben, bade mine fødder, dybderense mit ansigt og bare nusse om mig selv.

Det synes jeg, at jeg har fortjent - synes du ikke?
;-)

Tak!!!

I går morges, var jeg fuldstændigt stiv i skroget, da jeg vågnede - især i mine ankler.
Jeg satte mig bare hen i sofaen, og regnede ikke med at jeg skulle andet, hele dén dag.

Men jeg er virkeligt glad for at min morgenhjælper fik mig overtalt, til at tage afsted!

Jeg har nemlig hjælp af en personale - på alle hverdage - til at komme op, blive vasket og få tøj på, få morgenmad og medicin - de ting, man nu skal om morgenen - så jeg kan komme afsted til mit dagtilbud.

Det hjælper mig rigtig meget, for jeg vil jo gerne afsted. Det er bare meget svært for mig om morgenen, at overskue at komme i gang med dagen. Jeg har ingen kræfter, hverken fysisk eller psykisk, til at sparke mig selv i gang - og så er det rigtig godt, at der kan komme én og hjælpe mig.

Jeg gyser, når jeg tænker på, at uden morgenhjælpen ville jeg blive totalt isoleret, og ligge i min seng hele dagen. Jeg ville aldrig komme nogen steder hen, og ville forsumpe totalt.

Tænk på hvor meget samfundet kunne tjene, hvis de psykisk syge, med behovet, fik hjælp om morgenen.

Så ville mange flere kunne tage en uddannelse og komme i arbejde (og ikke mindst fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet) - færre ville være ensomme, deprimerede og f.eks. begynde og drikke - færre ville være ianktive og overvægtige - ja rigtig mange ville få et bedre liv, og være mindre afhængige af dyr medicin og behandling!!!

tirsdag den 2. august 2011

Godt hun ikke er metrolog!

Man skal ikke tro på alt, hvad ens mor siger.
"Nej nej, kun ude ved Vesterhavet" sagde hun, da jeg spurgte, om der kom regnvejr.

Men det gjorde der, skal jeg lige love for!
Selvfølgelig imens jeg var på vej, ned til Føtex, gående, iført en kortærmet bluse...
Men ikke nok med det - regnen stoppede præcis da jeg trådte ind ad døren til butikken!

Der følte jeg mig godt nok lidt forfulgt af en ond sky...
:-(


Men, man kan jo ikke bestemme vejret selv, så man må bare få det bedste ud af det.
Hvis jeg havde haft de her seje røjsere på, så havde det hele nok været meget sjovere.
Festlige er de i hvert fald.
;-)

Fladmast

Jeg har været meget træt i den seneste tid.
Måske er jeg ikke kommet mig over dehydreringen endnu.
Jeg er vant til at man kan blive sløv i varmen, men det er virkelig længe siden, at jeg har følt mig så fladmast som nu.

Jeg har slet ingen energi, og magter ingen ting.
Men jeg er ikke deprimeret, eller noget i den retning, bare dødtræt!

Jeg tvinger mig selv til at tage livet i små bidder.
I dag har jeg ryddet op med bostøtten, i to timer, og det var så dét jeg kunne i dag.
Aftensmaden bliver hvad fryseren byder på, for jeg orker ikke at gå ud og handle, og jeg kommer sandsynligvis ikke i klub i aften.

Jeg burde gå ind og sove, men jeg kan ikke slappe af.

Øv!

Jeg glæder mig!

Jeg har lige bestilt stof til nye sofapuder - patchwork med tre forskellige lilla stoffer.

Jeg har valgt at udfordre mig selv, idet der både skal applikeres hjerter og sys lynlåse i, men jeg trænger til at prøve noget nyt, så hvorfor ikke springe ud i det? Jeg øver mig selvfølgelig lidt først.

Der står på hjemmesiden, at de leverer indenfor 1-2 hverdage, så jeg håber ikke, at jeg skal vente ret længe - for det kribler i mine fingre!

mandag den 1. august 2011

"Tvangs-overspisning"

En af mine bekendte, Tina, har været i medierne flere gange, her i de seneste dage, bl.a i Politiken og i Aftenshowet.

Det handler om, at der angiveligt ikke skulle være behandlingspladser nok, til mennesker, der påstås at lide af såkaldt "tvangs-overspisning."

Min kritik handler ikke om Tina.
Jeg er fuldstændigt sikker på, at hun har et reelt problem, og at hun har brug for hjælp. 
Men det handler om den måde, hendes sag er blevet fremstillet på, og om påstanden om at der skulle findes en sådan spiseforstyrrelse.

For det første, så er Tinas historie ikke et typisk eksempel på en konkret lidelse, da hun har en kompleks sammensætning af mange forskellige psykiske og fysiske lidelser - hvilket kun bliver nævnt i en enkelt sætning, i Berlingskes artikel.
Det betyder naturligvis ikke, at hendes problemer er mindre virkelige end andres, men at det kan være meget vanskeligt, selv for en specialist, at udrede hvilken sygdom, der giver de enkelte symptomer. En person, der har flere sygdomme samtidigt, er derfor et særdeles dårligt eksempel på, hvordan den enkelte sygdom udarter sig.

Det er selvfølgelig ikke Tinas skyld, hun vil jo bare det bedste for sig selv og andre med samme problemstilling, og det er modigt at stå frem i medierne - men det er bare dårlig journalistik, ikke at forholde sig klart til ét emne ad gangen, og det er ikke særlig godt reserchet.
Med andre ord: Tina, og de andres, historie kunne være fortalt langt bedre, så budskabet kom klarere frem.

Dertil kommer selvfølgelig også det faktum, at alle mennesker er unikke, og at symptomer fremtræder på forskellige måder, afhængigt af ens grundlæggende personlighed og at man oplever tingene forskelligt.

Dernæst det væsentligste kritikpunkt: Findes denne spiseforstyrrelse overhovedet???

Det er jeg ret sikker på, at den ikke gør, men at den såkaldte "tvangs-overspisning" er et symptom, ikke en sygdom i sig selv, ligesom rigtig mange andre funktionelle sygdomme, såsom andre spiseforstyrrelser, depressioner, angst mv.

Det er alt sammen udtryk for, at personen har et problem i sine følelser, og at der er en konkret årsag til det - og disse funktionelle sygdomme kan ikke kureres ved hjælp af hverken adfærdsregulering, medicin eller diæt, med mindre man fjerner den udløsende faktor.

Den sygdom, som her kaldes "tvangs-overspisning" er nøjagtigt det samme som OCD, der er en gammelkendt diagnose, netop er kendetegnet ved, at personen har tvangstanker og tvangsmæssig adfærd. Det er i den sammenhæng fuldstændigt ligemeget om tvangssymptomerne handler om mad eller om noget andet.

Behandlingen er den samme, nemlig at finde frem til den udløsende faktor, og løse det reelle problem.
Dertil har man brug for en kognitiv psykolog, og det er bare at slå op i telefonbogen.

Måske synes du, at det er dyrt, men pengene er jo en investering i din fremtid, og du har pligt til at tage ansvar for dit eget liv, og ikke bare lade stå til.
Du kan ikke bare sidde passiv og vente på hjælpen kommer til dig.
Du betaler jo også selv for at gå til tandlægen, og det kan du jo også frit vælge fra, og hvad er forskellen på at tage ansvar for sine tænder og for sin psyke?
Jeg ville ikke tøve med at bede om et banklån, i sådan et tilfælde!

Først når du har fundet den konkrete årsag til din spiseforstyrrelse, giver det mening at begynde på kostvejledning, motion, adfærdsmodifikation og hvad det alt sammen hedder - for inden da vil det kun have negativ effekt, fordi patienten ikke er psykisk stærk nok til at gennemføre behandlingen.
Da er du ikke spor anderledes end andre overvægtige - det er noget, enhver læge og fysioterapeut kan klare, det behøver vi ikke specialister til!

Med andre ord: Der er ikke behov for en specialindsats på dette område - hjælpen findes allerede, men det er dit eget ansvar, ikke systemets!!!

Sims 2 billeder

Her kommer et par gamle billeder fra mit spil.
Jeg har ikke spillet så meget på det seneste, for jeg har prioriteret andre ting.
Man kan ikke få tid til det hele, og mine sims "sover" jo bare inde i computeren, når jeg ikke spiller, så der kan man sagtens holde en lang pause.


Lea elsker dyr! Desværre må de ikke have dem på kollegiet, men så er det godt at hun kan komme hjem til sine plejeforældre, og kæle med mamsteren.


Claus Præst prædiker, i den gamle kirke.
Den er siden blevet revet ned, og jeg har bygget en ny, med tilhørende sognehus og kirkegård.


Simone og Esben er blevet forlovede.
Hun kan ikke lade være med hele tiden at se på sin ring og tænke "er det nu virkelig sandt!?"

Ingen fys i dag :-(

Jeg havde glædet mig til at komme til fys.
Men så kom der ingen bus!

Ja, det kan da godt være den er kommet, efter jeg gik fra stoppestedet, men hvad ville det lige hjælpe, når klokken var over to, og min fys-tid var startet.

Så ville jeg ringe og fortælle dem det, så fyssen ikke skulle vente - men så siger telefonen bare mærkelige lyde!

Øv, siger jeg bare!

Veninder søges!

Jeg har en del bekendte på nettet, som jeg chatter med hver, eller næsten, hver dag.
De fleste af dem, har jeg mødt på DepNet.

Men jeg har faktisk ingen veninder, som jeg mødes med - bortset fra enkelte gange, hvor vi har været en gruppe fra DepNet sammen til små træf.
Det savner jeg, for jeg har jo et socialt behov, lige som alle andre tøser!

Det kunne være rigtig fedt, hvis jeg kunne finde nogen, der laver kreative ting, for det er så hyggeligt at lave den slags sammen.
Men vi kan selvfølgelig også lave andre ting - jeg er bare ikke til natteroderi på diskoteker og den slags.

Så, hvis der er nogen, der har lyst til at skrive/ringe sammen, og måske mødes med tiden, så vil jeg meget gerne høre fra jer!

Plan for uge 31 - 2011

Jeg har ikke særligt meget styr på dagene for tiden, fordi mine faste bostøtter har ferie.
Så jeg ved ikke helt, hvornår der kommer personale, da det kan blive rykket rundt, her i ferietiden.

I weekenden skal jeg muligvis hjem til mormor, men det ved jeg ikke endnu.

Men jeg har prøvet at lave en foreløbig plan for ugen.

MANDAG

Idavang - 09.45-12.30 - samtale med kontaktpædagog, strikke, evt. skoleopgaver.
Handle det mest nødvendige på vejen hjem.
Fys-behandling - 14.00-14.30.
Rydde op.
Bage grovboller.
Aftensmad: Paneret sej, kartofler, grønsager, ostesovs.

TIRSDAG

Bostøtte - 08.30-15.30 - regner jeg med - rengøring, indkøb, dosere medicin mm.
Bestille stof og sygrej på nettet.
Aftensmad: Gulerods nuggets, hjemmelavet kartoffelsalat, ærter.

ONSDAG

Idavang - 09.30-11.45 - motion.
Forberede læseundervisning til fredag.
Aftensmad: Chili con carne, ris.

TORSDAG

Bostøtte - regner jeg med??? - færdig med oprydning og rengøring - måske køre på lossepladsen???
Fys-træning - 13.00-14.00.
Aftensmad: Rest af chili con carne.

FREDAG

Idavang - 08.45-11.45 - læseundervisning.
Sy, hvis varerne er kommet - ellers strikke eller andet kreativt.
Aftensmad: Fisk i butterdej, eller noget der ligner, rösti, grønsager, hollandaise.