fredag den 18. september 2020

Diddl-musen

For tiden skal man jo have mundbind på, i de offentlige transportmidler. Det er Diddl ikke så glad for. Hans snude og ører er lidt for store. Men det lykkedes!!

Jeg håber bare ikke, at vi får et angreb af luftbårne fodvorter, for jeg ved ikke, hvor jeg skal skaffe skoovertræk i hans størrelse!! 😂


 


Jeg fik ham i fødselsdagsgave, af mine svigerforældre. De fandt ham på et loppemarked, da vi var på ferie på Ærø i august. Så han har været med i bilen, uden at jeg opdagede ham. 

fredag den 4. september 2020

Ting der gør mig gladere

Som du, kære læser, måske har set i mine to tidligere opslag i dag, er jeg lidt knotten for tiden. Jeg er bare træt i hovedet, af at høre negative nyheder. Andet er der ikke i det. 


Der er heldigvis også gode ting i verden, og nu vil jeg fortælle om noget af det, der ofte gør mig lidt gladere. Foruden det åbenlyse selvfølgelig: Min dejlige kæreste, min familie og mine venner. 


* At skrive om mit Camillaland, og om mine andre specialinteresser.

* At læse i min nye bog om Kjellerupbanen. (Den jernbane der gik igennem min hjemby Kjellerup, 1912-1968.)

* At "lege" med piktogrammer, og pynte ting med dem. Især når der er nye piktogrammer tilgængelig.

* At det er min fødselsdag på søndag.

* At se på dyr, når de vel at mærke har det godt. Både i virkeligheden, og på skærmen. Det bedste er dog, at være tæt på en kat, så jeg kan høre/mærke den spinde. Eller at se når kattene leger.

* At se børn lege og have det sjovt, og lege sammen med dem. Det er mange år siden sidst, men jeg elskede dengang at tage børn med på en fantasirejse. Så kunne jeg fx fortælle om hvordan der var nede i havet, og børnene kunne snakke med. Jeg kunne inddrage dem ved at sige ting som "Se den fisk derovre, hvor ser den sjov ud. Casper kan du fortælle Emma og Marie hvordan den ser ud? Hvilken farve har den? Hvor svømmer den hen?" Min nevø og mine to niecer og jeg har været utallige steder henne, og Casper har endda engang fanget en hval på stranden!! Ret sejt gjort af en dreng på ca 5 år!!

* At tegne og male, og lave andre kreative ting.

* Mange mange flere ting. 

Nyt TV-koncept!

Hvis jeg, meget imod min forventning, bliver statsminister en dag (jeg stiller ikke op!!!) så vil min første lov være, at alle nyhedsmedier skulle dele deres indhold op i 2 tydeligt adskilte kategorier:

1. Det vi ved.

2. Det vi tror, vi ved.


For det er da p*sse belastende, at tænde for TV-nyhederne, og høre på diverse teorier om hvorfor noget er sket, sker lige nu eller vil ske i 10 minutter, før de begynder at fortælle om fakta. 


Men det er nok bare mig, der er blevet en sur gammel k*lling. 

Jeg får snart lange løg!!

 Jeg ved godt, at udtrykket "at jeg snart får lange løg" henviser til mænds testikler. 

Men jeg tror altså også, at jeg er ved at få det!!


Kort sagt, så er jeg dødtræt af at høre om corona!!

Det betyder ikke, at jeg undgår at tage situationen alvorligt. 


Jeg kan bare ikke rumme, at høre mere om folks private lommeteorier. 

Så hold dog mund, med mindre du har en uddannelse indenfor området og reel viden om sygdommen, tænker jeg. 

Jeg er så ligeglad med din mening om mundbindene eller om regeringen. 

Jeg er ved at brække mig over det!! 


Jeg forstår slet ikke, hvorfor folk overhovedet diskuterer emnet, når de ikke har reel viden om det. Det har jeg heller ikke, derfor holder jeg min k*ft lukket. 


Når vi danskere bliver bedt om at holde afstand, bruge mundbind og de andre ting, så skal man bare adlyde!! Ville I også nægte at følge brandvæsenets ordrer, og først bruge dyrebar tid på at diskutere dem, hvis jeres hus brændte???


Nu har jeg sagt min mening. Det er ikke et oplæg til diskussion.

Det er "bare" en update på, hvordan jeg har det lige nu, og en forklaring på hvorfor jeg ikke magter at snakke med ret mange mennesker, lige nu, og da slet ikke at se en nyhedsudsendelse i TV. 


Der er flere ting, der gør mig træt i hovedet for tiden, men det her er nok det mest belastende, fordi jeg bliver konfronteret med det, hver eneste dag. 

onsdag den 25. marts 2020

At rydde op.

Jeg er næsten færdig, med et større projekt, som består i, at rydde op.

Et af værelserne i mit rækkehus, havde nærmest forvandlet sig, til et pulterrum.
Stort set var det kun skrivebordet, med min PC, som var brugbart, fordi der var rod alle steder.

Nu har jeg fyldt en masse kasser, med ting, der skal afleveres til en genbrugsbutik.
Vi kan ikke aflevere det lige nu, for der er lukket pga corona.
Men det er også OK for mig, at kasserne står i min entré, fordi de er lukkede og stablede.

Jeg er helt færdig med selve oprydningen.
Nu mangler jeg bare, selv at tørre støv af, hvilket jeg skal gøre i dag.
Så vil min bostøtte hjælpe, med at støvsuge i morgen.

Jeg har tænkt på, hvorfor det har været forholdsvis let for mig, at gennemføre netop dette projekt, når andre projekter kan være meget svære.
Hvordan har jeg kunnet bevare motivationen, selv om jeg gik i stå nogle gange??

Svaret må være:

> Det var tydeligt for mig, at se et behov, fordi de genstande jeg ønskede at fjerne, fyldte mere og mere.
Der var simpelthen ikke plads nok i rummet.

> Dermed kunne jeg også se et formål, med projektet.
Det var tydeligt, at resultatet bliver et rum, hvor der er plads til at være, og hvor det er rart at være.

> Jeg arbejdede alene, med hjælp fra bostøtten.
Hun satte mig igang, og var i huset imens.
Derved kunne hun fortælle mig, hvor længe jeg skulle arbejde, og hvornår der var pauser.
Og jeg kunne spørge hende om hjælp. 
Imens jeg ryddede op, lavede hun nogle af de ting, jeg ikke selv kan.

> Der var tilfældigvis kasser til rådighed, som passede perfekt til formålet:
Forholdsvis små flamingo kasser, med låg.

> Jeg kunne se, hvor langt jeg var kommet.
Det kan være svært at vurdere mængden af genstande i en bunke af skrammel, og flytter man det bare et andet sted hen, varer den fornemmelse ved.
Kasserne gjorde en forskel, idet jeg kunne tælle dem.
Derved fik jeg en fornemmelse af, hvor jeg var kommet til.

> Der var en naturlig balance imellem aktiviteter og pauser.
Vi hentede et antal tomme kasser fra skuret, ad gangen.
Når de var fyldt, var det tid til pause.

Alt i alt, er resultatet blevet rigtig godt.