I dag er det Verdens Autismedag...

... men for mig, er det bare en almindelig dag.
Jeg er jo ikke mere eller mindre autistisk, fordi det er den 2. april.

Jeg fejrer dog, at det er 17 år siden, jeg blev støttebruger for min daværende kontaktpædagog.

Vi var til Verdens Autismedag, og et brugerband fra Herning spillede.
De havde desværre ikke haft tilstrækkelig tid til at øve sig, og det lød ærligt talt ikke så godt.

"Min" pædagog mente det ville hjælpe, hvis hun hujede, klappede og sang med.
Men i samme øjeblik hun begyndte, hev jeg og en anden borger hende ned i stolen igen.

Jeg kunne mærke, at den gimmick duede kun, hvis man kendte hende i forvejen.
Det var der jo ingen andre, end os fra Skive, der gjorde.

De stakkels unge mennesker i bandet, så helt desorienterede ud.
Jeg forstod dem godt!!

Da jeg fik forklaret pædagogen, mit syn på sagen, kunne hun godt se, at hendes spontane indfald ikke var helt passende til situationen.
Så vi aftalte, at jeg og den anden pige, kunne være hendes støttebrugere.

Det har jeg været lige siden.

Du kender...

... Dyrenes Beskyttelse!?
De gør et fantastisk stykke arbejde, alt ros til dem.

Men, der er andre små behårede venner, som har brug for hjælp!!
For kun 50 kroner kan du give 5 kondomer, og være med til at støtte den nye forening, Tissemændenes Beskyttelse!!

Tilmeld dig i dag, 1. april 2019!!

Lidt træt i dag!!

Jeg har arbejdet i haven i 2 timer, i går, sammen med en hjælper.

Selv om det ikke var hårdt arbejde, er jeg lidt træt i dag.
Jeg kan mærke, at jeg har brugt min krop, på en anden måde, end jeg plejer.

Jeg har også brugt mange mentale kræfter, på at lave det nye ugeskema.

Først drillede printeren.

Bostøtten fik den geniale idé, at tage strømstikket ud og sætte det i igen.
Det hjalp.

Jeg troede faktisk, at jeg havde gjort det som det allerførste.
Men jeg har måske bare mærket, om stikkene sad fast.

Men nu ved jeg da, hvor kvitteringen for printeren er.
For den brugte jeg en halv times tid, med at lede efter, inden hun kom!!

Derefter viste der sig at være fejl på 6 ud af 7 dage, på ugeskemaet.
Piktogrammerne sad i forkert rækkefølge, eller havde den forkerte tekst.

Så det har jeg rettet, her til morgen.
Det tog mig vel en times tid.

Nu trænger jeg til, bare at slappe af!!
Det er heldigvis også, hvad der står på skemaet!!

Jeg har bestilt noget mad, via Vigo.
Det er en tjeneste, hvor man kan bringe varer fra Rema 1000, ud for hinanden.
Hvis jeg skal hen at handle, kan jeg tjekke i appen, om der er nogle kunder i nærheden, der gerne vil have nogle varer med.

Det er smadder smart!!

Hjernetelefonen.

Jeg har fået en ny bostøtte kontaktperson (( igen!! )) og det betyder jeg har lejlighed til, at lave en helt ny ugeplan, sammen med hende.

Omfanget af støtte er uændret, og mine arbejdstider ligeledes.

Men jeg føler ikke, jeg har lige så mange mentale kræfter som før det første kontaktperson skift, omkring december 2017.
Tilsyneladende har jeg et større behov, for struktur og forudsigelighed i hverdagen, end jeg havde dengang.

Derfor er det vigtigt for mig:

* At den nye plan er mere detaljeret.
* At forventnings niveauet er bedre afpasset til min funktionsevne.
* At den nye plan er visuel, i form af dagskemaer.

Vi har skrevet en kladde, som jeg selv laver selve skemaerne ud fra.

Jeg har valgt, at det skal være med piktogrammer.
De er nemmere at aflæse end tekst, når jeg er meget træt, fx om morgenen.

Jeg taster alle punkterne ind i et program, der hedder Picto-Selector, og vælger et piktogram til hvert punkt.
Så printer jeg dem ud, så der bliver 1 ark til hver dag. 7 ark i alt, som genbruges ugentligt, på min opslagstavle.

Det er let nok, at bruge Picto-Selector.

Det svære er, at tænke hver enkelt detalje i mine hverdags gøremål igennem, og vurdere om det er en ting, jeg vil bruge kræfter på, i den næste tid.

Det kommer til at tage noget tid, men jeg tror det er besværet værd.

Hensigten er ikke, at alt skal være forudsigeligt.

Man kan sammenligne hjernen med en mobiltelefon.

Når tingene er trygge og forudsigelige oplader batteriet.
Når tingene er utrygge og uvante, aflader batteriet.

Det gælder om, at holde et vist batteri niveau, så jeg har mentale kræfter nok, til en uforudset situation, ligesom mobilen skal have strøm nok, til et vigtigt opkald.

Måske har jeg brug for, at ringe efter hjælp på min hjernetelefon --- eller måske kommer ringer hjernetelefonen for at fortælle om noget spændende, som det vil være rart at have mentale kræfter til.

Tandlæge.

Jeg har haft ondt i tænderne, i et par uger.
Så jeg var til tandlæge i dag.

Jeg er ikke bange for tandlæger.
Men jeg har (( heldigvis!! )) aldrig haft tandpine før, så jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente.
Det har min autist hjerne det ikke godt med!!!
😣

Så jeg havde det lidt underligt.
Jeg vidste ikke, om jeg skulle glæde mig, til at finde ud af, hvad der var galt ~ eller om jeg skulle være nervøs og utryg.
🙁

Heldigvis havde jeg intet at frygte.
Tandlægen og klinikassistenten var rigtig søde.
😄

Det viste sig, at tandpinen skyldes, jeg har en visdomstand, der rører på sig.
Den ligger heldigvis langt nede i tandkødet, og kan ikke gøre skade.
Den kan "kun" gøre ondt, og det vil den måske gøre, engang imellem.

Jeg skal tage Panodil og Ipren, 4 gange om dagen, i de næste par dage.

Jeg er meget glad, for at det bare var derfor!!!
😊