Onsdag morgen med bostøtten

Jeg  er så heldig at jeg har bostøtte hver mandag til fredag, om morgenen. (Foruden hver tirsdag og torsdag eftermiddag.) 😄

Bostøtten kommer kl. 9.00, men det er meget vigtigt at jeg er oppe før. Helst skal jeg stå op kl. 7.40, hvor vækkeuret ringer første gang. ⏰

Det er nemlig bedst at jeg har tid til at skrive om mine specialinteresser ~ kaldet særinteresser af psykiaterne ~ fordi jeg vågner med en masse idéer i hovedet. Det er bedst at jeg får stillet trangen til at beskæftige mig med det, før jeg skal noget vigtigt. 📙

Min koncentrationsevne er stadig ikke god, men det hjælper på det. 😃

Jeg skal egentligt i bad, hver mandag, onsdag og fredag morgen. Det sprang jeg med vilje over i dag. Men jeg glemte, at jeg også skulle smøre mit ansigt og mine hænder i specialcreme, fordi jeg har et udbrud af atopisk eksem. Det må jeg gøre når jeg kommer hjem. 🏡

Jeg havde nemlig travlt med at huske på at vi havde aftalt at fjerne påskepynt i dag. Det er jo længe siden påsken sluttede!! 🐣

Jeg havde selvfølgelig taget mit strukturskema for onsdag frem, men der står jo ikke noget om eksem og påskepynt. 📅

Til gengæld stod der oprydning, opvask, ophængning af vasketøj og pakning af arbejdstaske. Så det klarede vi først. 🏠

Bostøtten hjalp med at tage et påskeophæng ned fra loftet, for jeg er så højdeskræk, at jeg ikke tør stå på en stol. Så tog jeg de andre ting, og satte dem i skabet. For at de kunne være der, måtte jeg tage nogle andre pynteting ud, som fik påsketingenes pladser. 🐤

Bostøtten hjalp også med at få noget gammelt klister af væggen på badeværelset, hvor jeg satte en perleplade op. Ifølge skabelonen skulle den forestille en stjerne. Jeg synes den ligner solen. Men solen er vist også en stjerne?? 🌞

Jeg har sat den ved siden af håndvasken, fordi jeg synes det er som om, den ønsker mig godmorgen. Jeg kan snakke lidt med den, når jeg vasker mig og sådan. Jeg kan lige forestille mig, at den siger "Husk at vaske dig bag ørerne!" 😂

Så var det ved at være tid, til at gå. Det regnede en smule, men bostøtten protesterede ikke, da jeg tog sommerjakke og gummisko på. Det mente jeg var passende påklædning.

Men inden jeg var nået på arbejde med bussen, kom der skybrud!!! Jeg skulle bare gå 100 meter, fra busstoppestedet, men jeg var drivvåd da jeg ankom!!! Mine strømper er våde endnu, men det gør ikke noget, for skoene er sikkert heller ikke tørre, når jeg skal hjem, om et kvarter. 🌧

Jeg skrev til bostøtten, at vi er nødt til at blive bedre, til at vælge tøj. Vi må hjælpe hinanden. Det vil jo ikke hjælpe, hvis hun forklarer hvordan vejret sandsynligvis bliver, hvis jeg ikke hører efter. 🙉

Alt i alt, var det en god morgen. 🌄

Nu skal jeg snart hjem fra arbejde. Så ser vi, hvad resten af dagen bringer. 🔮

Godt og skidt ~ heldigvis mest godt!!

Jeg er stadig skuffet over at jeg ikke formår at bruge bloggen, sådan som jeg ønsker mig. Men, som nævnt tidligere, ser jeg det som et udtryk for, at mit fokus har været udadvendt. 💭

Men, det er tid til en update!! 💻

Det går generelt rigtig godt for mig. 😃

Jeg er trappet helt ud af et af de præparater jeg har fået, nemlig Invega. Jeg gik fra 6 til 3 til 0, uden nogen form for problemer. Så det er et overstået kapitel. 👍

Det andet præparat vi har ændret på, er Cymbalta. Der er jeg gået fra 120 til 90 til 60 mg. Det er ikke mere end en uges tid siden seneste justering, så det er for tidligt at vurdere. Men på 90 mg havde jeg det i hvert fald godt. Jeg valgte at være på den dosis i 8 uger, for jeg følte ikke jeg var helt sikker, efter de første 4 uger.

Indtil videre går det godt på 60 mg. 😊

Når lægen og jeg har talt sammen (videokonsltation om 3 uger) vil hun gerne have, at vi venter ca et år, med at justere mere. 📅

Jeg synes at det er lang tid, at vente. 🙁

Men jeg forstår hende godt. Det er godt at se, hvordan medicin ændringerne påvirker mig, på lidt længere sigt. 👀

Vil jeg fx blive mere udfordret af ændringer i hverdagen, som følge af årets gang?? Årstider og begivenheder kan påvirke mig på en ny måde, fordi jeg er vant til at have en vis medicindosis, i blodet, og dertil kommer alle de ting, man oplever i privatlivet. Det er naturligt at humøret skifter, men vil det blive for svært for mig?? Det kan man ikke vide, allerede. Så det giver god mening at se tiden an. 👓

Indtil videre er 2022 gået godt for mig. 😊

Dog har jeg været meget træt, men det er vist bare, fordi jeg har givet mig selv for meget lov, til at slappe af. Så er det svært, at komme igang igen.

Men jeg er villig til at gøre en indsats!! 🏭

Vi har erfaret, at det er tanken om at skulle gå, hen på arbejdet, har været svær for mig. Lysten til at møde op, og være aktiv derhenne, har ikke været påvirket. Jeg har "bare" ikke overskud til at gå afsted, selvom jeg møder senere end de andre. 💭

Her i marts har vi derfor testet den "metode" hvor morgenstøtten bliver indtil vi kan gå hen til bussen sammen. Bostøtten har som regel mulighed, for at være her til kl. 10.00. 

Bussen kører kl. 10.18. Men for mig er det underordnet, hvor længe jeg skal vente alene ~ bare det foregår ved stoppestedet, og ikke hjemme i sofaen. 🚌

Der er et skur, med en bænk. Havde der ikke været noget af sidde på, havde jeg nok købt en rygsæk, der kan foldes ud til en taburet. Dem man ofte benytter på fisketure. 🐟

Der er det ene minus, at jeg ikke får motion, men det må vi kompensere for. 

Det kunne fx være, at jeg kunne gå nogle ture i arbejdstiden, eller med bostøtten, om eftermiddagen. Det har vi tid til, fordi vi kan bytte om på opgaverne. Der er blevet tid om morgenen, til at lave husarbejde, såsom at støvsuge eller rydde op. 

Jeg er ikke lige morgenfrisk hver dag, men det føles meget mere overskueligt, at lave praktiske ting, end at skulle ud at gå. 

Det er ligesom en nemmere overgang, mellem fritid og arbejde, end en gåtur, der er fuld af indtryk, og hvor jeg er nervøs for, om jeg er for træt, til at orientere mig i trafikken. 

Nogle mennesker slapper af, når de går. Men mine sanser er konstant på overarbejde, og så er gåturen ikke spor rar. Jeg er stresset, når jeg når frem. Jeg er endda streset, før jeg går, fordi jeg ved at turen bliver en stor udfordring. 😥

Jeg synes jeg er kommet OK fra start, med den nye morgenrutine. Men mit fremmøde er stadig ikke godt nok. Jeg vil meget gerne kunne klare at komme afsted, 4 dage om ugen. Dér er jeg ikke endnu.

Men jeg tror på det!! 🍀

Juleferien.

Kæresten og jeg havde en dejlig juleferie sammen.

Men man kunne godt mærke, at jeg var stresset. 

De daglige rutiner var væk, og det betyder meget. 

Men vi havde det rart, og det er det vigtigste!!!

Jeg var og er stadig glad, og jeg synes det har været en god jul og juleferie.

Jeg er "bare" hjernetræt. 

Man kunne mærke, min stress, ved at jeg hele tiden glemte ting og gjorde ting forkert.

Fx så jeg forkert i togkøreplanen flere gange, hvilket slet ikke plejer at være et problem. Normalt kan jeg tidspunkterne næsten udenad. 

Jeg kom også til at købe de forkerte printerpatroner, og det opdagede jeg først, da printeren protesterede højlydt. Jeg har stadig ikke fået købt papir til den, for det har jeg også glemt.

Den værste forglemmelse/misforståelse var dog, at et familiemedlem ville sende en blomst, som jeg troede jeg ville få til familiens julefrokost. 

Så jeg havde ikke reageret, da den ikke var fremme inden jul. 

Det krævede lidt detektivarbejde, at finde ud af, hvad der var sket. Men det viste sig, at være en misforståelse, omkring min adresse, som åbenbart stod forkert på nettet. 

Så jeg måtte ind at forsøge, at ændre min adresse på nettet, for det lovede jeg selvfølgelig mit familiemedlem at gøre. Ifølge både Krak og De Gule Sider eksisterer jeg slet ikke. 

Så det krævede igen et detektivarbejde, at finde de steder, hvor det skulle rettes. Det første sted, der kom frem på Google, var en liste over foredragsholdere, som jeg havde skrevet mig på, i tidernes morgen. 

Jeg må gå videre med det senere, for selvfølgelig skal jeg kunne findes på nettet. 

Familiens julefrokost 4.juledag blev aflyst, pga. corona-situationen. Det havde helt sikkert været en hyggelig dag, men jeg tror det er godt for mit mentale helbred, at den er blevet udskudt. 

Jeg tror simpelthen ikke, at jeg ville have kræfter til det, og det ville jo være synd for alle, hvis jeg bare sad og hang, henover bordet, eller måtte lægge mig ind på et værelse. Sådan en gæst, gider "man" da ikke have, når man har inviteret til fest. Så må man hellere ses en anden gang. 

Nu er det hverdag igen, og alligevel bliver det anderledes end jeg plejer.

Jeg skal nemlig sige velkommen til en ny bostøtte, og farvel til en anden, pga. nogle omstruktureringer. 

Jeg går til det, med positivt sind, men det kan blive lidt svært, er jeg bange for. 

Jeg tager én dag ad gangen, det har jeg det bedst med, kan jeg mærke. 

Jeg er glad nok. 

Jeg er "bare" hjernetræt. 

Det bli'r jul alligevel

Jeg har ikke pyntet så meget op i år, og jeg har opgivet at skulle have et juletræ i år. 

Jeg har heller ikke selv fremstillet julepynt, og jeg har valgt ikke at sende julekort i år.

Jeg havde forventet det af mig selv. 

Men det er OK. Det bli'r jul alligevel.

Jeg har købt alle de nødvendige julegaver, men måske vil jeg købe én til. Alle gaver er købt på nettet. Det er smart, man kan det. Jeg betaler gerne lidt ekstra, for at få gaverne leveret til min dør. 

Jeg har fået lov til at ta' gaverne med hen på værkstedet. Så hjælper personalet, med at pakke dem ind. 

Jeg har ingen børn, som kan blive skuffede. Der er intet jeg skal, ud over at købe julegaverne. Så det er bare mig selv, der har skullet skrue forventningerne ned. 

Jeg har brug for en rolig december i år, og det får jeg, når bare jeg er realistisk omkring min egen formåen. Jeg kan tage revanche næste år. 

Det vigtigste er, at kæresten og jeg hygger os, og at vi får en god juleaften sammen med familien. 

Det er fuldstændigt ligegyldigt, om vi spiser flæskesteg eller pizza. Bare vi har det rart. 

Det er jeg sikker på, vi får. Det bliver en god jul. 

Medicin

Jeg har, i samråd med min bostøtte, og ikke mindst min nye læge, vurderet at jeg er stabil nu. 

Jeg er rolig, jeg bliver ikke vred og udadreagerende mere, og jeg er i stand til at træffe fornuftige beslutninger. 

Derfor er jeg begyndt at trappe ud, af noget af medicinen.

Jeg bliver ikke medicinfri. 

Men der kan være store fordele for mig, ved at reducere i min medicin. Enten sætte styrkerne på de enkelte præparater ned eller fjerne ét ad gangen --- eller ved at "lægge sammen" så jeg i stedet for to næsten identiske præparater kun får ét, evt. i en større dosis. 

Vi gør det, fordi medicin ofte får flere og flere bivirkninger, ad åre, for den enkelte patient. 

Ikke mindst er jeg blevet meget overvægtig. Derfor vil vi gerne fjerne noget af det medicin, der gør mig mest sløv. 

Så får jeg sandsynligvis flere kræfter, til at gå ture med bostøtterne, og være mere aktiv generelt. Det kan måske reducere min vægt. (Selvfølgelig skal jeg også spise sundt!!) 

Indtil videre er 1 præparat fjernet helt. (Invega, 6 mg.)

Hver 4. uge skal jeg til opfølgning hos lægen, sammen med en af bostøtterne. 

Er det gået godt i perioden, kan vi tage næste skridt. Og så fremdeles. 

Dog holder vi en lille pause, her i julen, for at jeg ikke skal være ramt af eventuelle symptomer, i en tid, der kan være stressende for alle. Desuden er det bedst, jeg kan få fat på min læge, hvis jeg får det skidt, og lægehuset er jo ikke åbent i juledagene. 

Det bliver spændende, at se hvor langt jeg kan komme ned, men det må ikke naturligvis gå ud over mit generelle funktionsniveau.