Jeg holder af hverdagen...

... skrev Dan Turell.



Jeg holder også meget af min hverdag.
Især efter, jeg har fået en ny kæreste. 💘

Ny og ny... vi har været sammen siden d. 1/6-2018.
Men det er nyt, at jeg fortæller jer om det.

Jeg fik ikke skrevet, så meget her, som jeg gerne ville, i 2018.



Kæresten bor i Middelfart, og jeg bor i Skive.
Så jeg tilbringer rigtig meget tid i tog. 🚂🚃🚃🚃
Det gør ikke noget.
Jeg kan godt li' tog, og ikke mindst kan jeg li' formålet med rejsen.



Vi er sammen stort set hver weekend.
Det er super hyggeligt.
Vi ser en masse film, hører musik, går ture, og tager ud at spise.



Jeg er somme tider ret træt, hvis jeg først er kommet hjem om aftenen. 😪
Så får jeg lov, til at holde fri, fra mit dagtilbud, dagen efter.
Jeg tager også somme tider en fridag, den dag jeg skal afsted.



Personalet giver mig de fridage, jeg har brug for, og bakker i det hele taget op, om vores forhold.

Det, at have en kæreste, ses som en form for social færdigheds træning, ligesom det er at gå i klub, eller være på lejr.

Det er jeg selvfølgelig super glad for!!! 😃



Jeg har ikke noget,  jeg skal i min fritid.
Det er jeg også meget glad for.



Jeg er også glad for beslutningen, om ikke at få et nyt kæledyr.
For så kan jeg tage til Middelfart, når jeg vil.

Var dyret anskaffet, før jeg begyndte at komme sammen med kæresten, så ville pasningen af dyret selvfølgeligt være prioriteret højt. Så måtte han komme op til mig, i stedet for at jeg tager ned til ham, i flere dage ad gangen.



Jeg skriver meget på computeren, om mine special-interesser, og jeg skriver dagbog. 💻
Jeg spiller The Sims 2 på PC'en, og Township på tabletten.
Og så ser jeg rigtig meget standup. 😁

Det er nok for mig.
Jeg vil bare gerne slappe af.



Jeg nyder livet!!!
Ingen tvivl om det!!! 😊

Virkelig forvirring!!

Jeg har været i dejligt selskab med min kæreste, her fra torsdag til søndag.

Vi har haft det rart sammen.

Men jeg ved ikke, om det er muligt, at jeg kan blive mere rundtosset i hovedet, end jeg blev her i weekenden??

**

Lige før jeg skulle til at pakke i torsdags, kom jeg til at slå min hånd ind i en dørkarm.

Hvem Fxxxxx har da også fundet på, at den skulle stå lige ved siden af døren???

😉

Det var "selvfølgeligt" min højre hånd, hvor min lillefinger har været brækket.

Så det gør altid meget mere ondt, end hvis jeg slår den venstre.

Jeg skal være utroligt forsigtig med den, indtil jeg er sikker på, der ikke er sket skade på lillefingeren.

Ja, og så var det ret besværligt, at pakke, når hånden var sat midlertidigt ud af funktion. 

Jeg kom bagefter tidsplanen.

For at undgå at blive endnu mere stresset, ved at skulle skynde mig ned til stationen og ikke kunne bære tasken ordentligt, måtte jeg tage en taxa. 

Rejsekortet er en smart opfindelse, idet man får en god rabat.

Men det er også en stress faktor for mig, fordi jeg har så svært ved at huske, at bippe mig ind og ud.

Til dem der ikke ved det, så er Rejsekortet et elektronisk billetsystem, der kan bruges til både busser og tog. 

Jeg tænker det er bilfabrikanterne der har opfundet det, idet det tilsyneladende kun er til for at forvirre passagerne, og skræmme dem væk fra de offentlige transportmidler????

😕

Når man stiger på skal man bippe sig ind, ved at holde kortet hen til en kortlæser, og når man skal skifte transportmiddel skal man bippe sig ind igen. Først når hele rejsen er slut, skal man bippe sig ud. 

Ikke alene, har jeg svært ved at huske det.

Men for at forvirre passagerne har man besluttet at når man skal med bus, sidder rejsekort læseren inde i bussen, men når man skal med toget, er kortscanneren på stationen. Ydermere ikke nødvendigvis på perronen. 

Her i Skive har de været så geniale, at sætte den oppe på gangbroen og mange passagerer får en ufrivillig løbetur op og ned ad trappen, og når ofte ikke toget. 

Det bliver værre.

Den instans, der ejer perroner og skinner, hedder Bane Danmark.

De har sat info standere op på alle togstationer i Danmark.

Hvilket jo er meget smart. 

Med mindre der sker et nedbrud, så alle skærmene viser forkert, og højttaler informationerne også er forkerte. 

Det var så i torsdags.

Lad mig sige, det gav en anelse forvirring, på Århus Banegård. 

I Skive var det direkte morsomt. "Hold øje med om du står på den rigtige perron" blev der sagt i højttaleren. Der er 1 perron!!!

😂

Er der mon noget om det???

Det siges, at det ikke er størrelsen, det kommer an på.

Jeg er dog ikke utilfreds, med størrelsen, på rullen med bobleplast!!

Afprøvet og anbefales!

Jeg ved, at vi er mange autister, der har svært ved at overskue et bad.

Ofte er vi simpelthen for mentalt udmattede, til at tænke hele badeprocessen igennem.

Hvor det for andre, er en selvfølge, kan vi have svært ved at huske, om shampoo eller balsam skal i håret først, og om det var højre eller venstre fod, vi lige har vasket.

Der kommer denne vaskecreme --- Tena Wash Cream --- ind i billedet.
I hvert fald er den god for mig.

Man kommer det på en klud, og gnider det på de dele af kroppen, som man har brug for at vaske.
Der skal ikke bruges vand, men hvis man har brugt for meget creme, kan man tørre det overskydende af, med et håndklæde.

Det er forskelligt, hvordan man har det, i varmen.
Ingen kan vel lide at svede, men nogle af os, har virkeligt svært ved at fokusere på andet, når vi har sved på kroppen.
Der er vaskecremen igen en hjælp, for mig.

Hvad der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for alle.
Men denne creme, er en stor hjælp, for mig.
Jeg saver bare, at kunne få en lille tube, der var nem at tage med sig i tasken.

Cremen er beregnet til at bruge, fx på hospitaler og plejehjem, hvor patienterne ikke kan komme ud i bad. Derfor skal man købe den på apoteket, i sygeplejeforretninger eller på nettet.

Du kan fx købe den her i Tenabutikken. 

De har også andre produkter, som kan bruges til vask uden vand. 

Verdens underligste e-mail???

Jeg føler, jeg har sendt verdens mærkeligste e-mail.

Men jeg føler mig lidt, som ambassadør for autisme og ADHD, når jeg endelig tager mig sammen, til at skrive sådan en e-mail.

Når jeg tør stille spørgsmål, der kan virke mærkelige, i andres øjne.

Det lyder, som om jeg har en form for storhedsvanvid, ved at kalde mig ambassadør.
Men det er vi jo på en måde allesammen:

~ Når vi tør stille spørgsmål.
~ Når vi fortæller om os selv.
~ Når vi udtrykker vores behov, ønsker og forventninger.

Jeg skal nok skrive, når jeg har fået svar fra firmaet.