torsdag den 1. december 2016

Glædelig 1. december




Den er ikke perfekt, men det er min helt egen adventsdekoration!!!




Den blev godt nok først færdig i tirsdags, 2 dage efter 1. adventssøndag. 

Skidt med det!!! 

Hovedsagen er at jeg hyggede mig med at lave den.



Det var lidt sværere end jeg troede, at sætte mos på. 

Jeg tror aldrig jeg har gjort det før, for jeg plejer at bruge gran.

Men det var en go' udfordring. 
:-D



I aften vil jeg lave en dekoration med mit kalenderlys. 

Men jeg vil prøve at være færdig, til kl 20.00, så jeg kan se Ludvig og julemanden, på TV2. 

Det er en genudsendelse, men jeg vil gerne se den igen.
Lars Hjortshøj er god som julemand. 

Måske vil jeg også se julekalenderen på DR1. 
Det er en præmiere, så jeg ved ikke, om det er noget for mig. 



Jeg køber altid en af de julekalendere, der støtter velgørende formål.
I år har jeg købt TV2 kalenderen.



Jeg har også købt en pakkekalender til mig selv.  

Den er fra The Body Shop, og jeg forventer stærkt, at den indeholder forskellige kropspleje-produkter eller makeup. 
I dag var der en lækker shower-gel med æbleduft, i pakken.



Jeg har brugt ret mange penge, på det seneste.
Alt for mange!!!

Derfor er det godt, jeg har en lille ting at pakke ud hver dag.
Så tror jeg nemlig ikke, at jeg bliver fristet, til at købe ting til mig selv, i løbet af måneden.



Mine lommepenge skal gå til frimærker, så jeg kan sende julekort og små gaver til mine pennevenner. Det er dyrt, at sende breve. 
:-(

Men det er rart, at skrive julekort, og at modtage julekort og breve. 

Foredrag: At være CAMILLA

Jeg har besluttet, at tilbyde mig selv som foredragsholder igen, efter jeg har holdt en pause med det, i et par år. 



Mit foredrag hedder At være CAMILLA

Det handler om mit hverdags-liv, som voksen autist og ADHD-person. 






Målgruppen er voksne autister og ADHD-personer, samt pårørende og fagpersoner der arbejder med unge og voksne indenfor spektret. 

Jeg snakker med arrangørerne --- fx institutioner, uddannelsessteder eller foreninger --- om hvem der forventes at komme den pågældende dag, og tilpasser foredraget til dette. 




Jeg kommer snart med flere informationer, ligesom jeg er i gang med at udarbejde noget PR-materiale. 

onsdag den 30. november 2016

Tysk

Jeg får ikke penge, for at reklamere, men jeg er nødt til at dele min begejstring med jer!!!




Jeg er begyndt at genopfriske, og lære mere tysk, ved hjælp af en app, der hedder Mondly.

Og det er smaddersjovt!!!







Ja, vel at mærke, hvis man kan li' sprog, ligesom mig.
;-)

CT-scanning

Det gik fint, til scanning i mandags. 

Min kæbe skulle CT-scannes, fordi min alm læge tror, at jeg har en øre-spytsten. 



Jeg var ret nervøs, fordi jeg havde læst på nettet, at man skulle kunne trække vejret i en helt bestemt rytme. 

Det var jeg bange for, at jeg ikke kunne finde ud af. 



Det viste sig, at det stillede radiografen (tror jeg han var) ingen krav om.
Det var åbenbart ikke relevant.

Jeg skulle "bare" kunne holde min kæbe først helt lukket, og dernæst helt åben. 



Det var ikke vildt ubehageligt, at blive scannet. 

Men jeg det var ikke særligt rart. 

Jeg klarede det dog, uden problemer, og det varede heldigvis ikke ret lang tid. 



Det var mest fordi der lugtede forfærdeligt meget af klor, inde i scanneren. 

Men det er selvfølgelig, fordi de er nødt til at rengøre den --- især nu hvor mange mennesker er snottede. 
Og det er jo et hult rum, så lugten kan ikke komme væk. 



Nu glæder jeg mig, til at få at vide, hvad scanningen viste, så vi kan finde årsagen til min hovedpine, og bekæmpe den!!

Forberedelser til statusmøde

Jeg ved ikke, hvordan det foregår for andre, men vi plejer at holde et statusmøde, ca en gang om året.



Det er et møde, med min sagsbehandler og mine primære støttepersoner, hvor vi snakker om hvordan det går med mig, og om den hjælp jeg får fra Idavang (Autisme Center Skive).



Sagsbehandleren vil selvfølgelig gerne vide, om jeg stadig har gavn af støtten, og om mine behov har forandret sig i løbet af året.
For hvis tilbuddet ikke passer til mig længere, skal det naturligvis ikke fortsætte.



I mit sind, er der dog ingen tvivl, om at den hjælp jeg får, er den helt 100% rigtige. 
Og jeg ved, at det synes mine kontaktpersoner også.



Alle mennesker udvikler sig, og det gør jeg også. 
Men min samlede situation forandrer sig ikke, på bare ét år. 

Min autisme og ADHD forsvinder aldrig, og det er vores forventning, at mit støttebehov er livslangt. 



Men der er sket små fremskridt i 2016, og små sejre er altid værd at fejre.

Jeg er begyndt at få mere psykisk ro indeni, --- især fordi jeg øver mig på, at sætte mit ambitionsniveau ned. 



Det har hjulpet meget, at vi har helt klare aftaler, omkring 1-2 små opgaver pr dag, som jeg skal fokusere på. 
I dag skal jeg fokusere på, at sortere vasketøj og vaske op. 
2 små opgaver, som tager omkring 20 minutter i alt. 



Jeg har vist skrevet det før, men her får I det (igen):

Tit har jeg følt, at jeg skulle mestre alting. 
Det føltes, som at skulle male hele verden, med en lillebitte pensel. 

Når jeg lader støttepersonerne hjælpe mig, med at fokusere på nogle få opgaver/områder som jeg skal udvikle mig indenfor, er det som at få et lærred at koncentrere sig om at male på.



Inden mødet laver mine støttepersoner en rapport, som beskriver hvad vi har arbejdet med i det forløbne år, og hvad vi vil arbejde med i det kommende år. 



Jeg plejer altid, at være meget nervøs, op til statusmøderne.
Men det er jeg ikke i år, i hvert fald ikke endnu.

Mødet er dog først d 21/12.



For i år, kan jeg virkeligt mærke, at det mine støttepersoner og jeg gør, er det helt rigtige. 

Jeg kan mærke, at jeg udvikler mig. 
Skridtene er små, men de går i den helt rigtige retning. 



Selv den længste rejse, starter med et enkelt skridt.