Julekort-produktion

Træt

"Camilla-moar er det her det rummelige arbejdsmarked??" 

8-O

Somme tider er man bare træt. 
Det er jeg i hvert fald i dag, for det var en begivenhedsrig dag i går.

Selv om det er gode oplevelser, så kan det godt blive for meget for mig, når der sker så meget på én gang. 




En af pædagogerne på mit arbejde, har altid sin hund med om tirsdagen, så jeg ville ta' fusen på hende, og møde op med Buller, og spørge om det er her, hunde kan gå på arbejde. 

Det blev godt modtaget, og gav anledning til en masse snak og positiv kontakt med kollegaerne, så det var jo helt fint, og Buller var en god støtte hele dagen i går og i dag, da det var lidt svært, når der skete så meget. 





Men først skulle vi jo afsted, men af uvisse årsager kom min morgen-støttepædagog ikke, så vi ventede i 100 år og en ostemad, inden jeg ringede efter hjælp, for jeg tænkte han kom jo nok snart. 

Der kom så en anden og hentede mig, men på vej ud ser vi at mit nye køle-fryse-skab står klart i gangen. 
Så bliver jeg i tvivl, om hvorvidt jeg overhovedet skulle ta' på arbejde, for ville viceværten ind med det nu, eller hvordan, jeg troede først det var om eftermiddagen. 
Men jeg tog over på arbejdet, for nu var jeg jo blive hentet, og Buller stod jo også klar med madpakken.

Da jeg var kommet over på arbejdet ringede jeg til min faste bostøtte, for jeg skulle jo vide hvad han havde aftalt med viceværten, og om jeg skulle ta' hjem igen. 
Det skulle jeg, men jeg nåede lige at gøre lidt rent på arbejdet først.





Om eftermiddagen skulle bostøtten og jeg hen i banken, fordi jeg skulle ha' oprettet netbank.
Det tog kun ½ minut, men bankdamen var bare så vrissen.

Undskyld vi er her, så du kan ha' et job og tjene penge, tænker man bare!!

Min forsvarsmekanisme, i sådan en situation, er tilsyneladende at gå i grine-mode. 
Jeg bliver helt fjollet. 
Jeg ved ikke hvorfor, men min bostøtte er heldigvis med på den, og forstår hvorfor jeg reagerer sådan, så det blev til en halv times tid med dårlige vitser om bankansatte osv. 





Men vi nåede heldigvis snart til dagens højdepunkt!

Det var nemlig min tur til at ha' gutterne fra klubben på besøg, og de var her fra ca 19-20.50.
Jeg havde valgt filmen Bad grandpa, og vi havde købt sodavand og chips, og der var rør-selv-kaffe.

Det var rigtig hyggeligt, at ha' besøg, men også svært fordi jeg ikke er så vant til det.
Jeg bliver let nervøs, i sådan nogle situationer, men det føles alligevel rart.

Det bliver noget, vi skal træne i fremtiden, ved at jeg skal øve mig i at invitere en eller nogle få venner hjem til mig, og lave andre aftaler, om fx at ta' i biografen. 

Men nu kommer det, som jeg synes er allermest fjollet, og på en måde giver udtryk for min autisme --- faktisk synes jeg at det sværeste af det hele, er at skulle ha' et nyt køle-fryse-skab.

Det har været svært, at forholde sig til det gamle var i stykker, 2 viceværtbesøg og hvad gør jeg med mad osv. 

Men nu er det overstået, og jeg skal "bare" vænne mig til det nye skab. 






Sådanne dage kan gøre mig helt flad.

Men det er blevet nemmere med tiden --- og det er hér jeg får chance, for at prøve at klare nye ting selv, og dermed få et pejlemærke om, hvordan jeg klarer en uvant situation, og hvor mine nærmeste udviklings-zoner ligger.

Som sagt, bliver der sat ind nu, på det at lære at ha' gæster og ta' initiativ til aktiviteter med venner, og det bliver spændende at arbejde med. 





Jeg føler mig ret brugt, men på den gode måde.
Jeg ta'r en slapper i dag, med Bulle, men i morgen er jeg klar til nye opgaver og udfordringer. 
:-D

Hils på...

... Felis Rediculum fra planeten Vaim.

Jeg tror, at enhver katteslave (= ejer) har tænkt på, om katte i virkeligheden er udsendinge fra en anden planet, for ærligt talt, så kan katte te sig temmelig fjollet engang imellem!!

Men da jeg så Felis Ridiculum lande med sit rumskib ude i haven, så blev jeg beroliget --- Bibsen er tydeligvis en helt almindelig, jordisk kat. 





Men hun har desværre lige været syg, så vi måtte en tur til dyrlæge i mandags.

Diagnosen var maveinfektion, og Bibsen blev sat på diæt, foruden at hun fik to injektioner, med henholdsvis antibiotika og et beroligende middel. 





Bibsen fik i øvrigt også en masse ros, for hendes fine facon, pæne pels og gode tænder, og for at opføre sig pænt henne hos dyrlægen, og i bilen. 
Det eneste tidspunkt, hvor jeg blev nødt til at holde hende, var da hun skulle ha' taget temperatur.





Diæten indebærer at hun får sin mad rationeret, og noget af maden putter jeg i en foderbold, så hun selv skal gøre en indsats, for at få sin mad, ved at trille rundt med bolden, så nogle få foderstykker kommer ud ad gangen. 

Det synes hun tilsyneladende er vældig sjovt, og hun leger gerne i lang tid med bolden, selv om der ikke er mere mad tilbage i den. 

Hurraaaaa!!

Apropos barn-ung-voksen temaet i seneste indlæg, så blev jeg sørme 32, her den sjette, og i dag fylder mine to niecer 16 år. 

Hvor tiden dog flyver, og tænk jeg er dobbelt så gammel som dem!! 
:-S

Jeg er endda ældre end min søster (pigernes mor!) som påstår stadig at være 29, så for et par år siden aftalte vi, at jeg kunne være storesøster de næste 30 år.

Nå men nok om det.
Jeg er i det mindste ikke blevet så gammel, at jeg ikke bliver blød om hjertet, når jeg ser denne her...

Blomst er go' til kager --- den smagte fantastisk!!
:-P

Barn - ung - voksen??

"Hej læge, hvad fejler jeg?" spurgte jeg --- "Du har børnesår!" lød svaret.
Så føler man sig virkeligt voksen...
*ironi*

Så hvis nogen spørger, så lider jeg af impetigo.
:-)




Jeg har været nødt til at ta' en lillebitte, diskret forbinding på.
Den fylder kun næsten halvdelen af hovedet.
;-)))