At rydde op.

Jeg er næsten færdig, med et større projekt, som består i, at rydde op.

Et af værelserne i mit rækkehus, havde nærmest forvandlet sig, til et pulterrum.
Stort set var det kun skrivebordet, med min PC, som var brugbart, fordi der var rod alle steder.

Nu har jeg fyldt en masse kasser, med ting, der skal afleveres til en genbrugsbutik.
Vi kan ikke aflevere det lige nu, for der er lukket pga corona.
Men det er også OK for mig, at kasserne står i min entré, fordi de er lukkede og stablede.

Jeg er helt færdig med selve oprydningen.
Nu mangler jeg bare, selv at tørre støv af, hvilket jeg skal gøre i dag.
Så vil min bostøtte hjælpe, med at støvsuge i morgen.

Jeg har tænkt på, hvorfor det har været forholdsvis let for mig, at gennemføre netop dette projekt, når andre projekter kan være meget svære.
Hvordan har jeg kunnet bevare motivationen, selv om jeg gik i stå nogle gange??

Svaret må være:

> Det var tydeligt for mig, at se et behov, fordi de genstande jeg ønskede at fjerne, fyldte mere og mere.
Der var simpelthen ikke plads nok i rummet.

> Dermed kunne jeg også se et formål, med projektet.
Det var tydeligt, at resultatet bliver et rum, hvor der er plads til at være, og hvor det er rart at være.

> Jeg arbejdede alene, med hjælp fra bostøtten.
Hun satte mig igang, og var i huset imens.
Derved kunne hun fortælle mig, hvor længe jeg skulle arbejde, og hvornår der var pauser.
Og jeg kunne spørge hende om hjælp. 
Imens jeg ryddede op, lavede hun nogle af de ting, jeg ikke selv kan.

> Der var tilfældigvis kasser til rådighed, som passede perfekt til formålet:
Forholdsvis små flamingo kasser, med låg.

> Jeg kunne se, hvor langt jeg var kommet.
Det kan være svært at vurdere mængden af genstande i en bunke af skrammel, og flytter man det bare et andet sted hen, varer den fornemmelse ved.
Kasserne gjorde en forskel, idet jeg kunne tælle dem.
Derved fik jeg en fornemmelse af, hvor jeg var kommet til.

> Der var en naturlig balance imellem aktiviteter og pauser.
Vi hentede et antal tomme kasser fra skuret, ad gangen.
Når de var fyldt, var det tid til pause.

Alt i alt, er resultatet blevet rigtig godt.

Noget om bier.

I nat lå jeg og tænkte på, at hvis man har ørevoks i ørerne, har man så bivoks i bihulerne???

Hvordan kommer bierne ind og ud, uden man bemærker det, og er det honning der kommer ud af næsen, når man nyser???

Det satte gang i en masse tanker, om bier.

Jeg elsker jo ordspil, og her er nogle af dem.

> Hvis en bi flyver i den forkerte retning, er den så bipolar? Er det i så fald bedst, at give den medicin med mange bivirkninger??

> Er bistadet opfundet af en kubist??

> Er en bilist en bi på listefødder??

> Synger bier "I beelive I Can Fly??"

> Når tyskerne herser "Bitte bitte!" er det så fordi bierne skal skynde sig at komme, inden teen bliver kold??

> Er bier bange for Honey Monster?? ( Ham fra Guldkorn reklamerne. )

> Er det dyrt, at begrave et bi-lig??

> Vokser bier deres bikini-linje?? Eller er deres hud for bi-sart??

> Er Bilal en doven bi, der bare laller rundt??

> Må man placere et bistade på et stadion?? Skal det i så fald være på den billige langside??

> Hvad koster en voksenbillet til voksmuseet i Birkerød??

> Hvordan er det for en bi, at vokse op i Bilboa??

> Hvor mange billag skal der være i en honninglagkage??

> Kalder biseksuelle bier deres kæreste for Honey?? Og hvor rejser de hen på honeymoon??

> Foretrækker bier at bestøve valmuer, frem for andre blomster, fordi valmuens frø bliver til birkes??

> Siger bier nogensinde "Så voks dog op!!" i et skænderi??

> Flyver bier i et biplan, eller planlægger de det bare??

> Havde mine penge vokset bedre, hvis jeg satte dem i Bikuben?? ( En bank, der ikke findes mere. )

> Er alle disse spørgsmål lidt for bizzare??

Sanser på overarbejde.

Autister ( og andre, der er særligt sensitive ) har ofte betydeligt og varigt nedsat evne, til at sortere i sanseindtryk.

Vi lægger ofte mærke til en masse detaljer, som andre ikke bemærker.

Ydermere har som oftest, meget svært ved at abstrahere fra de indtryk, som ikke er relevante her og nu, eller ignorere indtryk, som vi ikke ønsker at forholde os til.

Det kan være svært, for andre at forholde os til, for det er individuelt, hvilke sanseindtryk der påvirker, og i hvilken grad / retning, de påvirker os.

For mig, kan det være lidt forskelligt fra år til år, men her er et bud på, hvad jeg tror vil påvirke mig, i år.

Positiv retning:
At kunne købe julegaver, og julevarer på nettet, hvis de vel at mærke, bliver leveret til min adresse.
At dufte / smage jule-te, æbleskiver, småkager, flæskesteg, and, risengrød, kanel, dadler, figener.
Julemusik, som jeg selv vælger.

Negativ retning:
Kontrasten mellem varme indenfor, og kulde udenfor. Fx når man går fra butik til butik.
At skulle stå i kø, især for at hente pakker ved pakkeshoppen.
Fristelser fra madboder.
Ubehaget ved at spise for meget. ( Det sker meget let for mig, fordi jeg ikke kan føle sult / mæthed, men går direkte fra utålmodighed, til velbehag, til ubehag. )
At røre ved juletræet, når jeg skal pynte det, og følelsen af bestemte former for materialer til julepynt. ( Blandt andet hessian, uld, filt og metaltråde. )
Lugten af gløgg, brændte mandler, honning, sirup, nelliker, vanilje, ingefær, og brunkager.
Konsistensen af risalamande. ( Det er svært for mig, at spise, fordi det i sig selv er blødt, men mandlerne er hårde. Desuden kan jeg heller ikke lide synet, hvis den røde kirsebærsovs bliver moset sammen med den hvide masse, som nogle bedst kan lide det. Men jeg kan godt lide smagen, og spiser gerne risalamande. )
Når personer med læbestift sætter aftryk på glassene.
Lugten, når stearinlys bliver pustet ud.
Lugten af mos, og brændt gran.
Når Gustav Vinkler synger julesange, og andre "crooner" melodier. ( Det gør mig sløv og søvnig! )
At have visse typer tøj på, fx min nissehue, men jeg synes den er pæn og "hører julen til."
Fyrværkeri, og lugten af krudt. ( Blandt andet fordi jeg er meget bange for fyrværkeri, efter at have set en fyrværkeri demonstration i folkeskolen. )
Bordbomber, "knallerter" og andet, der giver pludselige eller høje lyde.
Lugten og lyden af "stjernekastere."
"Nye" varianter af cola, med kanel / vanilje / kirsebær / ingefær. ( Sammenblandingen af 2 slags smag / duft forvirrer mig, ligesom risalamande gør. )
Før i tiden: At mange voksne røg, især lugten af cigarer og cerutter, og af tændstikker.

Julen kan være et kaos...

... når man er autist.

Autister er selvfølgelig lige så forskellige som andre mennesker.
Men flertallet af os, har brug for, at vores hverdag er ret forudsigelig.

I en tid, hvor mange parforhold varer kortere end før, er julen ofte ikke præget af de samme ro, som før, hvor familier altid havde deres egne juletraditioner.
Et år, holder man måske jul hos mor, et andet hos far, og nye stedforældre og stedsøskende ... bedstemors nye kæreste, onkels nye kone ... gør at julen er forskellig fra år til år.

Det kan være forvirrende nok, for helt almindelige børn, og for autistiske børn kan følelsen være meget stærkere, når en tradition brydes, og erstattes af noget nyt.

Det bliver ikke nødvendigvis bedre med tiden, for efterhånden som man vokser op, forventes man at være mere og mere fleksibel.

Vi autister, og vores pårørende, er nødt til at erkende, at der skal være en plan for julen, og især for juleaften, som ofte er forbundet med mange følelser.

Vi har ofte brug for at vide:

• Hvem skal jeg være sammen med??
• Hvad skal vi spise??
• Kommer Julemanden??
• Hvem får jeg gaver af??
• Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan lide gaverne??
• Hvor kan jeg trække mig tilbage til??
• Hvad hvis det hele bliver for meget for mig??
• Hvad skal der ske de andre dage??

Det er bedst, at skrive aftalerne ned, så alle deltagere i juleaktiviteterne, ved hvad der er aftalt. 

Med andre ord: 

Vores behov i julen, er nøjagtigt de samme, som årets 364 / 365 andre dage!!

Ugeskema.

Jeg har længe lovet, at vise jer mit ugeskema.

Her er første side.

Det er på A4-papir, og udgør en lille bog, sammen med de andre sider.

Der er 1-2 sider til hver dag.