fredag den 29. juni 2012

Sejt!

Linette kan tale med træerne nu.
Det gad jeg godt kunne!



mandag den 25. juni 2012

Den dovne pige...


... bruger ikke alene en lang tråd, men snyder også med tape, i stedet for at sy hen over kanten på stoffet.

Det går langsomt, men fremad...



... med mit korsstings broderi.


Problemet er, at jeg ikke kan bestemme mig til, hvad motivet skal være.
Så ind til videre er jeg bare i gang med at lave en bort, der skal fungere som indramning.

Rammen er lysegrøn, mørkegrøn og gul.




Jeg vil gerne høre din mening om hvilket motiv, jeg skal lave.
Jeg forestiller mig at tegne det op på ternet papir, og så bruge det som mønster.


Sidste gang jeg forsøgte at lave et broderi ud fra fantasien, blev jeg desværre nødt til at kassere det, da jeg var kommet til at lave kludder på bagsiden, og det var for svært at pille op igen.
Heldigvis var jeg ikke kommet så langt.


Jeg føler mig lidt som Bedstemor And, når jeg sidder og nørkler.

Farve i ansigtet




Jeg ved godt det ikke er nytår nu, men jeg har alligevel lavet en slags "forsæt" her for et par dage siden.


Det er, at jeg vil gøre mere ud af mig selv, og specifikt at jeg vil bruge make-up hver dag.

Ja, det behøver jeg selvfølgelig ikke, hvis jeg bare hænger hjemme i sofaen.
Men jeg mener når jeg skal ud i verden.


Ind til videre går det godt med min nye plan.


Mit mål er ikke forfængelighed, men der imod at opnå en følelse af friskhed, ja ligefrem et mål for at stå tidligere op om morgenen.

Det tager syv minutter at tage make-up på øjnene, og jeg  kan jo altid lægge mig ind i sengen igen, og vente på personalet kommer og "vækker" mig.

Opdatering

Jeg har opdateret de fleste af siderne i topmenuen, her i de seneste par dage.

Jeg mangler bare lige at gøre linksiden færdig, men der kommer stille og roligt flere henvisninger på.

Glad for Madlog

Jeg er blevet rigtig glad for at bruge Madlog.


Jeg synes det er rigtig spændende at tælle kalorier, selv om min kæreste siger det kun er noget anoreksi patienter gør.


Det hjælper mig med at forstå, hvad der er sundt og usundt.


Fx vidste jeg ikke, at kartofler var så kalorieholdige, så jeg kunne se med egne øjne, at det er rigtigt når Y. siger jeg skal spise flere grønsager og færre kartofler.

Hun er jo ikke helt dum!
;-)



madlog.dk: Madlog - din kalorietæller online
Madlog - din kalorietæller online. Tæl kalorier og få vægttabet til at holde. Det bedste værktøj når du vil være slank og sund.



Jeg er også begyndt at bruge skridttæller igen, som app på min mobiltelefon.
Der er mange forskellige skridttæller apps på Android Marked, jeg tog bare den øverste.  


Jeg startede lige så stille op i fredags, med et mål om at gå 5000 skridt om dagen.

I dag satte jeg det op til 6500 og sådan vil jeg trappe opad, indtil jeg når op på de 12.000 skridt, der anbefales hvis man ønsker at tabe sig.


Men jeg er jo ikke i form, så det skal gøres langsomt.
Jeg har gået ca. 12.000 skridt i dag, men det gør jeg jo ikke hver dag endnu.

Københavner tur --- måske...



I dag fik jeg at vide at jeg måske kan komme til København, fem dage i slutningen af august.
Det er sammen med min gruppe på Idavang.


Men det er desværre ikke sikkert, at turen bliver gennemført.

Vi skal nemlig være mindst otte brugere, og måske er der mere stemning for en kortere tur til Århus.

Det kommer jo bl.a. an på, hvad folk har råd til.



lørdag den 23. juni 2012

Brilleabe on / off

Mine øjne er så mærkeligt indrettet, at somme tider er briller nødvendige og til andre tider er briller unødvendige, selv om jeg laver præcis samme ting.

Derfor har jeg været brilleabe on / off siden 1991.





Lige nu er jeg bare mega træt af mine briller, ikke mindst fordi de hele tiden skal pudses!

Jeg har også erfaret at de langt hen ad vejen er unødvendige, men i nogle tilfælde kan de altså ikke undværes.



Jeg har hidtil altid afvist kontaktlinser, fordi jeg ikke kan lide at røre ved mine øjne.
Jeg var fx så nervøs for at stikke mascara børsten ind i øjet, at jeg først for alvor begyndte at bruge makeup som ca. 20-årig, selv om lysten var til stede før.


Men nu har jeg erfaret, at jeg godt kan berøre mine øjenæbler.
Jeg kan bare bedst lide at gøre det uden spejl.
Men det må kunne læres, for mascarabørsten og øjendråberne er jeg jo heller ikke bange for mere. 



For noget tid siden fik jeg noget eyeliner ind på overfladen af øjet, og det skulle selvfølgelig fjernes med en vatpind, og efterfølgende renses med saltvand, hvilket jeg klarede uden problemer.
Jeg måtte dog konstatere ved samme lejlighed at flydende eyeliner er ikke noget for mig, fordi det snasker for meget. Men måske var det bare et dårligt mærke, eller noget?



Samtidigt er der jo kommet linser frem, som man kan bruge i en hel måned, uden at skifte.
Så hvem ved, måske prøver jeg linserne på et tidspunkt?


torsdag den 21. juni 2012

Madlog




"Min" sygeplejerske viste sig sin madlog i dag.


Det er et website, hvor man kan holde styr på hvad man spiser, hvor meget man motionerer, om man taber sig i kilo og centimeter osv.


Jeg blev straks bidt af ideen, så nu har jeg købt en måneds medlemsskab, til 49 kr.
Jeg synes det er rigtig spændende.


Ifølge madlog må jeg spise 1793 kcal om dagen, eftersom jeg har indtastet "stillesiddende" som aktivitetsniveau og "500 g." som ønsket vægttab pr. uge.
Det beregnes efter højde og vægt. Rigtig smart.


Mit BMI er 41, det er jo alt for højt, men det skal nok gå ned ad.


Jeg havde desværre taget 400 g. på, men S. sagde det var OK, fordi jeg har haft det dårligt med min krop, altså sovet for lidt og spist uregelmæssigt, fået ekstra medicin osv.
Det skulle lige på plads, før man kan forvente at jeg taber mig.

mandag den 18. juni 2012

Hej Tanja :-D

Velkommen som min syvende "faste læser" her på bloggen.


Jeg håber du bliver glad for at læse med.

Husk du er altid velkommen til at stille spørgsmål og skrive kommentarer.
Det gælder selvfølgelig også jer andre!

torsdag den 14. juni 2012

Respeeeeeekt!

Jeg har haft meget svært ved at sove i et par uger, og i dag tog vi så til lægen om det.


Lægebesøg er altid virkelig et sats for mig, for man risikerer desværre i dagens Danmark stadig at komme ind til en læge med stærke fordomme om psykisk syge mennesker.


De er ofte af den faste overbevisning, at ethvert problem den sindslidende har er selvforskyldt og typisk også at sindslidelse pr. definition er lig med svag begavelse.

Den første anklage er konsekvent "Du har vel taget dine piller, jeg sagde jo du..." og derved fraskriver han sig med det samme ethvert ansvar for patientens tilstand.
Ja, sygdom er selvfølgelig sjældent lægens skyld, men det sker alligevel ofte at læger fx glemmer at to mediciner virker rigtig dårligt sammen og efterfølgende nægter at have gjort noget forkert.

Så fortsætter regnen af "Har du nu..." hvilket tydeligvis afslører at lægen har stillet sin diagnose allerede i telefonen, og i virkeligheden ikke gider se på det defekte brokkehoved til patient.



Derefter begynder den virkelige kamp imod lægen, nemlig det at overbevise ham om at det er nødvendigt at han undersøger dig.
Er man psykisk syg skal man pr. nemlig definition fremvise biologisk målbare beviser for at man virkelig er syg. Alt andet er klynk og så skal man bare gå hjem og ta' sig sammen.

Det skal helst være i form af virkelig ulækker byldebefængt betændelse, som lægen bliver direkte skræmt af og så han udbryder "Føj for Satan, den vil jeg sgu ikke ha' selv". 
Så giver han dig nemlig piller som virker med det samme, alene for at du ikke skal smitte ham.



Nå men nok om mine dårlige erfaringer, for sådan var det slet ikke i dag.
Jeg vandt en flink læge i lotteriet, og blev for en gangs skyld virkelig taget seriøst.
Det var en surrealistisk oplevelse, for det er man jo slet ikke vant til.


Hun målte blodtryk, lyttede på mit hjerte og tog 4 glas blod. Jeg sagde at jeg havde glemt at komme til en anden blodprøve og spurgte om hun også kunne tappe den.
Ja, da så var vi vist oppe på 7 glas i ét stik.


Ét eneste stik!!??
Det er første gang i mit liv, at jeg har oplevet nogen blodsuger finde mine ekstremt små og rullende blodårer, der ligger gemt dybt inde i de tykke arme  i første forsøg.

Alle andre plejer at stikke 5-6 gange og så sige nej nu vil vi ikke mere, tag hellere op på sygehuset - laboranterne er meget bedre til at stikke, de gør jo aldrig andet (næsten).
Men nej... det er som regel værre, fordi jeg ankommer som den 17. patient der ikke "vil" stikkes, og så er de onde i sulet over at sådan nogle som mig ødelægger deres skema, for en blodprøve skal pr. definition overstås på 3 minutter og da skal hun have nået at vende hvert glas ti gange.



Nå, men hele denne uforventede succesoplevelse endte med at hun ordinerede Seroquel Prolong, Panodil Zapp og Laktulose. Wauuuuuu, 3problemer og løst og 7 glas blod tappet på én gang.



Sol og måne må stå spevielt godt i dag.
:-D

Den kloge narer den mindre kloge

Jeg kom lige i tanke om en sjov episode fra min tid på specialskolen.


Jeg snakkede meget med 14-årige Anja, der var infantil autist og mentalt retarderet.
Hun var simpelthen så sød og sjov, og vi lavede en masse fis og ballade.


Jeg opdagede at jo mere vi talte sammen, des bedre blev hun til det.
De voksne troede vist hun var for handicappet til at lære nye ting, men jeg gav ikke op.

Hun lærte hele tiden nye ord og hun "opdagede" nye begreber ved at at hvis vi fx så en sommerfugl så talte vi om hvor flot den var og se den kan flyve osv.


Der gik sport i det.
Hver gang klokken nærmede sig en hel time, så galdt det om at finde Anja, så jeg kunne spørge hende hvad klokken var.


En dag talte vi om farver.
Jeg stillede spørgsmål såsom "Hvilken farve er det?" og vi skiftedes til at bestemme en farve, som den anden skulle pege på.


Jeg vidste, at jeg skulle være meget konkret i mit sprog, for hvis jeg formulerede mig kluntet så ville Anja komme til at svare forkert, og det var jo succes hun skulle ha' ikke nederlag.


Men så glippede det lige.
Jeg pegede på hendes orange bukseben og spurgte "Hvad er det?" i den tro at hun ville sige orange. Men der blev jeg lige sat på plads, for Anja svarede som sandt var: "Ben!"


Tøsen vidste selvfølgelig ikke hvorfor jeg lo, men det var også fuldstændigt ligemeget, for hun grinede selv endnu højere.
:-D

onsdag den 13. juni 2012

LOL

Tegne terapi



Jeg var ret ked af det, her i formiddags, og havde brug for et par timer alene.

Så kom jeg i tanke om, at indenfor psykologien findes der et begreb, der hedder tegne terapi. Meningen er at man skal tegne sine følelser, fordi det er nemmere end at fortælle dem med ord.


Jeg besluttede at prøve at tegne nogle af de ting, der betyder meget for mig, altså positive glade ting.
Meningen skulle være at komme i bedre humør (det hjalp også næsten med det samme) og gerne at grine lidt af det hele.


Ind til videre har jeg tegnet mig selv i midten --- kæresten (der er blind af kærlighed til krebinetter og kiksekage - en intern joke, vi har kørende) --- katten og kaninen (der pønser på at overtage verdens herredømmet) --- min papirklippe hobby og en hånd, der symboliserer både selvtillid generelt, men også at jeg har overvundet min neglebidning.


Det har været ganske underholdende at tegne ind til nu, men den er selvfølgelig ikke færdig.
Med andre ord: Terapien virkede, og jeg kan bestemt anbefale det til andre --- hvad enten det handler om at tegne sammen med en behandler eller gå i gang på egen hånd.



PS:

Mine behandlere arbejder med kognitiv ressourcefokuserende og anerkendende psykologi / pædagogik.

Vi spørger derimod IKKE Freud om hvorfor min saks peger op imod kærestens understel, og hvorfor min selvtillids tommelfinger er så stor!
;-)

tirsdag den 12. juni 2012

Hvad er det for folk...

... der går frit rundt her i byen???


I banken blev min bostøtte kontaktet af en ukendt mand.

Han rullede med øjnene og sagde "Du skal da vist have suppe til aftensmad, for du har allerede gulerødderne fremme!"
Så gik han bare, uden at sige mere???


Næste nummer i køen virkede heller ikke som den skarpeste ske i skuffen.
Han havde mistet sit hævekort... som var fra Estland... og i øvrigt var han da ikke kunde her i butikken men ovre i Danske Bank???


Hvad sker der???
Jeg troede festivallen var forbi, og folk var ædru igen.

Åbenbart ikke.
;-)

fredag den 1. juni 2012

Autistisk indkøb

Min bostøtte, Y., og jeg var ude at købe sandaler og bluser i går.


Først fandt jeg et par sandaler, som var rigtig gode, og sagde "De er perfekte, er prisen OK, Y?"
Hun svarede: "800 kr. er en god pris for Ecco, men skal du ikke lige prøve nogle flere par?"
Næ... hvorfor i alverden skulle jeg det?


Nå, så gik vi hen i tøjbutikken.
Ekspedienten fandt fem bluser, men så sagde jeg at hun ikke behøvede at finde flere.
Jeg gik ind og prøvede dem, og spurgte Y. om de sad pænt og var i OK pris.
Det var de.
Så valgte jeg de to jeg bedst kunne lide, og spurgte om de fandtes i andre farver.
På den måde kom jeg hjem med seks bluser, men kun to forskellige designs, hver i tre farver.



For et par år siden sagde jeg til min anden bostøtte, X., at jeg manglede strømper.
Vi gik ned i Føtex, jeg fandt et godt tilbud og købte 20 ens, sorte par.

Han troede jeg var blevet tosset, og da vi kom hjem blev det endnu værre.
Jeg smed nemlig alle de gamle strømper ud, selv om nogle enkelte par måske var OK.
Han spurgte hvad jeg havde gang i.

Jeg havde da ikke i min vildeste fantasi tænkt på, at mine handlinger kunne betragtes som ikke normale.
Men da jeg forklarede ham meningen --- at nu passede alle strømper sammen, så man ikke kunne trække to forkerte i bunken --- så syntes han at det egentlig var ret smart.



X og Y. synes vidst, at jeg har en mærkelig måde at købe ind på.
Hva' skal jeg sige --- jeg er jo bare autist.
;-)

Humor på højt plan