tag:blogger.com,1999:blog-15362709244881963662024-03-06T04:05:51.290+01:00Camilla WP's blogCamilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.comBlogger600125tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-71490618623694727102023-02-19T08:23:00.001+01:002023-02-19T08:23:13.496+01:00Malebøger<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzYz7aVPk6rqw7kPqXq3mH9-Nvt9gRz-eEy2gx5QOyFCxJRN9TqEGyuyTyium3SFLHAVmQR5dx_V6iAK_eV851LaIVkbAiPZzWyp784Yvh_F3sLBQ8H2O1kPbUeXY374kzv4z1ajemlMtwWVXNIEMD2b9ZxlUTwCiXyrKYB7muH1WJfOI7h16VHaZGdA/s3238/20230219_080926.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3238" data-original-width="3072" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzYz7aVPk6rqw7kPqXq3mH9-Nvt9gRz-eEy2gx5QOyFCxJRN9TqEGyuyTyium3SFLHAVmQR5dx_V6iAK_eV851LaIVkbAiPZzWyp784Yvh_F3sLBQ8H2O1kPbUeXY374kzv4z1ajemlMtwWVXNIEMD2b9ZxlUTwCiXyrKYB7muH1WJfOI7h16VHaZGdA/s320/20230219_080926.jpg" width="304" /></a></div>Jeg har jo altid været glad for at tegne og male --- og i det hele taget udtrykke mig kreativt. <p></p><p>På det seneste er jeg blevet meget glad, for at male i malebøger. Især mandala malebøger. </p><p>Mandala er symmetriske, runde motiver. </p><p><br /></p><p>Man har kunnet finde eksempler på mandalaer, fra gamle dage, i alle kulturer i hele verden. </p><p>Nogle steder har man tegnet dem i sandet, eller malet med ler fra jorden, andre steder har man lavet mønstrene med sten, glas eller hvad man nu har haft til rådighed. </p><p>Mange gamle, danske kirker er udsmykket med mandalaer, i form af glasmosaikker i vinduerne. Man forbandt dem med noget guddommeligt, når solen skinnede på vinduerne. </p><p>Grunden til man har kunnet finde dem i hele verden, er angiveligt fordi mennesker overalt har efterlignet solens stråler. Alle på Jorden, kan jo se solen. </p><p><br /></p><p>For mig er det beroligende at male i en malebog, fordi jeg kan fokusere på at sætte farver sammen, fremfor at skulle opfinde et motiv selv. </p><p><br /></p><p>Jeg laver også gerne mandalaer med perler, på perleplader. </p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-55599470429405752522023-02-16T16:12:00.000+01:002023-02-16T16:12:27.522+01:00Opfølgning på medicin<p>Sidste år blev jeg sat lidt ned i medicin. </p><p>Det gik rigtig godt --- i 3 måneder. Så kom der en dum periode. Nu har jeg det fint igen. </p><p><br /></p><p>Jeg fik mere energi og var glad og positiv; men det blev hurtigt til alt for meget energi og nærmest eufori. </p><p>Jeg udviste tegn på, at jeg var på vej til at blive manisk, hvis ikke jeg kom tilbage på medicinen. Heldigvis kunne jeg <b>selv </b>mærke det. Jeg bad selv om, at blive sat op i medicin igen.</p><p><br /></p><p>Resultatet er blevet, at på ét præparat gik jeg fra 120 til 60 mg. Det har ikke givet problemer. Men det andet præparat, kunne jeg altså ikke undvære. </p><p><br /></p><p>Lægen og jeg er enige: Der skal <b>ikke </b>røres mere ved min medicin. </p><p>Jeg fik stor ros af hende, for både at tage initiativ til at undersøge, om jeg kunne klare mig med mindre medicin --- for selvfølgelig skal man ikke have mere end man har brug for --- og for at have selvindsigt nok, til at kunne opsøge hende igen, for at finde en ny løsning. I dette tilfælde begynde på medicinen igen. </p><p><br /></p><p>Det er næsten et år siden nu. </p><p><br /></p><p>Jeg har det godt. Mit energiniveau svinger lidt. Det må det også gerne, bare det ikke går for meget op eller ned. </p><p><br /></p><p>I de seneste dage har jeg haft en del overskud. Jeg ved ikke, om der er nogen særlig grund. Måske er foråret på vej?? Jeg er bare glad for, jeg kan lave mere, end jeg plejer. Men jeg husker også at holde pauser. Det er <b>meget </b>vigtigt. Ellers følges en dag med stor energi af to med nul energi. </p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-81663721814097201582023-02-16T15:52:00.003+01:002023-02-16T15:52:49.010+01:00Badeværelses-rutine<p>Jeg har et --- tilsyneladende evigt <b>--- </b>tilbagevendende problem: Jeg er dårlig til
forebyggelse.</p><p class="MsoNormal"><o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">Det viser sig også, når det drejer sig om personlig
hygiejne. <o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p>
<p class="MsoNormal">Jeg glemmer at gå i bad, før jeg lugter virkelig slemt. Gør
jeg det så bare?? Nej, jeg begynder at skælde mig selv ud først. ”Hvorfor er du
så ulækker…”</p>
<p class="MsoNormal">Det samme gælder, når min hud begynder at klø. Så bliver jeg
sur på mig selv, i stedet for at reagere konstruktivt; ta’ et bad og smøre
kroppen ind.<o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p>
<p class="MsoNormal">De diskussioner fører jo ikke til noget, udover at jeg
bliver i dårligt humør, og jeg kommer bagefter min tidsplan. Derfor forsøger jeg at undgå dem, ved at ha’ en fast rutine,
omkring personlig hygiejne.</p><p class="MsoNormal"><o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p>
<p class="MsoNormal">Jeg har haft badedag mandag, onsdag og fredag, så længe jeg
kan huske. Det er markeret med et piktogram på mit strukturskema for
pågældende dag. De andre dage står der bare ”på badeværelset.”</p><p class="MsoNormal"><o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p>
<p class="MsoNormal">Ude på badeværelse hænger der en oversigt over hvilken
rutine, jeg skal følge om morgenen og aftenen. Vi lavede prototypen for omkring en måned siden, så det er stadig
nyt for mig. Jeg har selv valgt piktogrammer og overskrifter.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3cKCwFSV-gTnSx13PBw8N4v5Njlz3TfZBBW-g-4466YsUKTwzuWf26yb3KiGSWb37J2QkyrBP6TCCmwF7lNjqyedu7Vd3U__WA9lzOzn7Gjw_CEC4Twf9B0xnSgFl-lyOHf3tNozPGON_kfbAu1m5XdoUhCuXWAp_IwXQpMcYbHBZDg9glKj3STsF9A/s4128/20230209_152747.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4128" data-original-width="3096" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3cKCwFSV-gTnSx13PBw8N4v5Njlz3TfZBBW-g-4466YsUKTwzuWf26yb3KiGSWb37J2QkyrBP6TCCmwF7lNjqyedu7Vd3U__WA9lzOzn7Gjw_CEC4Twf9B0xnSgFl-lyOHf3tNozPGON_kfbAu1m5XdoUhCuXWAp_IwXQpMcYbHBZDg9glKj3STsF9A/s320/20230209_152747.jpg" width="240" /></a></div><p class="MsoNormal">(Jeg indrømmer gerne at den ikke er pæn. Jeg kom til at lave
for store mellemrum, så det ikke kunne være på ét A4-ark. Da det kun er en prototype, valgte jeg at klippe-klistre, i
stedet for at lave det hele om.)</p><p class="MsoNormal"><o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p>
<p class="MsoNormal">I den kommende tid vil jeg <b>teste</b>, om oversigten opfylder sit
formål.<o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">Så retter jeg den til, og ændrer layoutet. For det er
vigtigt for mig, at det, der skal hænge permanent, ser pænt ud. <o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p>
<p class="MsoNormal"><b>Mine erfaringer indtil videre:</b></p><p class="MsoNormal"><o:p>* </o:p>Jeg opfatter oversigten som en <b>stor </b>hjælp.</p><p class="MsoNormal"><o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">* Jeg kan godt blive bedre, til at følge den.</p><p class="MsoNormal">* Jeg er
tilfreds, for i det store hele fungerer det godt. <o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><br /></p><p class="MsoNormal">Jeg kan være lang tid om at komme ind i en ny rutine. Det må
vi acceptere. Om en måneds tid kan vi vurdere, om oversigten har hjulpet mig, på lidt længere sigt. <o:p></o:p></p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-41974106860687377142023-02-16T15:43:00.000+01:002023-02-16T15:43:02.084+01:00Elastik-systemet --- en hjælp til at tælle<p>For mange år siden lærte jeg et trick, til at holde styr på
antallet af gange, man skal udføre en bestemt opgave.</p><p class="MsoNormal"><o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">Jeg vil gerne dele det med jer.<o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p>
<p class="MsoNormal">Min kollega ”Rosa” ville gerne svømme 500 meter. Det er 10
bassinlængder.<o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">Derfor satte pædagogerne 10 elastikker på hendes <b>VENSTRE </b>håndled.
<o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">Hver gang Rosa nåede kanten af bassinet flyttede hun 1
elastik fra venstre til <b>HØJRE </b>håndled.<o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">Når alle elastikker var flyttet fra venstre til højre, havde
Rosa nået sit mål.<o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p>
<p class="MsoNormal">På den måde kunne Rosa se hvor mange baner, hun manglede at
svømme, selvom hun havde begrænset talforståelse og dårlig korttidshukommelse. <o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p>
<p class="MsoNormal">Jeg bruger selv elastik-systemet, når jeg skal tælle ting. Jeg kan godt tælle, men jeg kan ikke altid huske, hvor jeg er kommet til. Når jeg bruger elastikkerne frigøres ressourcer, til at klare selve opgaven.</p><p class="MsoNormal"><br /></p><p class="MsoNormal">Somme tider har jeg elastikkerne på mine håndled. I andre tilfælde sidder elastikkerne på selve den genstand,
jeg skal bruge.</p><p class="MsoNormal"><o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><br /></p><p class="MsoNormal"></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8WhXiVFlHfuF2mRa2JZxPjV3-maAUVwg6n4mXGqcBgZordtOjnAG56ST4K2q-oFjoa44G5p6b6qPa7Yt5nEy5KM8k3oIldB8Ebo8qlnaqZeN7Ws5pdrFykd76HkMdnPPLf2bnFzVUMeH42A0meiD92Ejx-WdGwGxREGJ_wbqVUcuFyZosNxb_lvZrpg/s3072/20230209_163342.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2725" data-original-width="3072" height="284" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8WhXiVFlHfuF2mRa2JZxPjV3-maAUVwg6n4mXGqcBgZordtOjnAG56ST4K2q-oFjoa44G5p6b6qPa7Yt5nEy5KM8k3oIldB8Ebo8qlnaqZeN7Ws5pdrFykd76HkMdnPPLf2bnFzVUMeH42A0meiD92Ejx-WdGwGxREGJ_wbqVUcuFyZosNxb_lvZrpg/s320/20230209_163342.jpg" width="320" /></a></div>Jeg vil gerne drikke 5 glas vand om dagen. Derfor sidder
elastikkerne på mit vandglas. <p></p><p class="MsoNormal">Hver gang jeg har drukket et glas vand, sætter
jeg 1 elastik over på klemmen.</p><p class="MsoNormal"><o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p>
<p class="MsoNormal">Man kan bruge hvad som helst, i stedet for elastikker. Det
handler bare om, at en fysisk genstand flyttes fra én placering til en anden,
så man kan <b>se </b>det, i stedet for at tælle i hovedet.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal">Tænk på en sparegris: Man behøver ikke at tælle mønterne, for at <b>se</b> om man har få eller mange penge. </p><p class="MsoNormal"><br /></p>
<p class="MsoNormal">Det er bedst, hvis man systematisk flytter genstandene fra
venstre mod højre. </p><p class="MsoNormal">Det er nemmere at koncentrere sig, og huske hvad man har gang i, hvis man ikke hele tiden skifter
retning, midt i en opgave. </p>
<p class="MsoNormal"><br /></p><p class="MsoNormal">Jeg har ikke et forskningsresultat eller lignende at henvise til. Men jeg ved, at det især kan have stor betydning, hvis der er tale om et førskolebarn. Det gør det ofte nemmere at lære at læse en skrevet tekst, i den rigtige retning, eller forstå en sekvens af billeder. <o:p></o:p></p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-46821260207478492472022-05-11T13:17:00.000+02:002022-05-11T13:17:13.629+02:00Onsdag morgen med bostøtten <p>Jeg er så heldig at jeg har bostøtte hver mandag til fredag, om morgenen. (Foruden hver tirsdag og torsdag eftermiddag.) 😄</p><p><br /></p><p>Bostøtten kommer kl. 9.00, men det er meget vigtigt at jeg er oppe før. Helst skal jeg stå op kl. 7.40, hvor vækkeuret ringer første gang. ⏰</p><p>Det er nemlig bedst at jeg har tid til at skrive om mine specialinteresser ~ kaldet særinteresser af psykiaterne ~ fordi jeg vågner med en masse idéer i hovedet. Det er bedst at jeg får stillet trangen til at beskæftige mig med det, før jeg skal noget vigtigt. 📙</p><p>Min koncentrationsevne er stadig ikke god, men det hjælper på det. 😃</p><p><br /></p><p>Jeg skal egentligt i bad, hver mandag, onsdag og fredag morgen. Det sprang jeg med vilje over i dag. Men jeg <i>glemte</i>, at jeg også skulle smøre mit ansigt og mine hænder i specialcreme, fordi jeg har et udbrud af atopisk eksem. Det må jeg gøre når jeg kommer hjem. 🏡</p><p>Jeg havde nemlig travlt med at huske på at vi havde aftalt at fjerne påskepynt i dag. Det er jo længe siden påsken sluttede!! 🐣</p><p><br /></p><p>Jeg havde selvfølgelig taget mit strukturskema for onsdag frem, men der står jo ikke noget om eksem og påskepynt. 📅</p><p>Til gengæld stod der oprydning, opvask, ophængning af vasketøj og pakning af arbejdstaske. Så det klarede vi først. 🏠</p><p><br /></p><p>Bostøtten hjalp med at tage et påskeophæng ned fra loftet, for jeg er så højdeskræk, at jeg ikke tør stå på en stol. Så tog jeg de andre ting, og satte dem i skabet. For at de kunne være der, måtte jeg tage nogle andre pynteting ud, som fik påsketingenes pladser. 🐤</p><p><br /></p><p>Bostøtten hjalp også med at få noget gammelt klister af væggen på badeværelset, hvor jeg satte en perleplade op. Ifølge skabelonen skulle den forestille en stjerne. Jeg synes den ligner solen. Men solen er vist også en stjerne?? 🌞</p><p>Jeg har sat den ved siden af håndvasken, fordi jeg synes det er som om, den ønsker mig godmorgen. Jeg kan snakke lidt med den, når jeg vasker mig og sådan. Jeg kan lige forestille mig, at den siger "Husk at vaske dig bag ørerne!" 😂</p><p><br /></p><p>Så var det ved at være tid, til at gå. Det regnede en smule, men bostøtten protesterede ikke, da jeg tog sommerjakke og gummisko på. Det mente jeg var passende påklædning.</p><p>Men inden jeg var nået på arbejde med bussen, kom der skybrud!!! Jeg skulle bare gå 100 meter, fra busstoppestedet, men jeg var drivvåd da jeg ankom!!! Mine strømper er våde endnu, men det gør ikke noget, for skoene er sikkert heller ikke tørre, når jeg skal hjem, om et kvarter. 🌧</p><p><br /></p><p>Jeg skrev til bostøtten, at vi er nødt til at blive bedre, til at vælge tøj. Vi må hjælpe hinanden. Det vil jo ikke hjælpe, hvis hun forklarer hvordan vejret sandsynligvis bliver, hvis jeg ikke hører efter. 🙉</p><p><br /></p><p>Alt i alt, var det en god morgen. 🌄</p><p>Nu skal jeg snart hjem fra arbejde. Så ser vi, hvad resten af dagen bringer. 🔮</p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-9873741127915877622022-03-23T12:51:00.001+01:002022-03-23T12:51:35.149+01:00Godt og skidt ~ heldigvis mest godt!!<p>Jeg er stadig skuffet over at jeg ikke formår at bruge bloggen, sådan som jeg ønsker mig. Men, som nævnt tidligere, ser jeg det som et udtryk for, at mit fokus har været udadvendt. 💭</p><p><br /></p><p>Men, det er tid til en update!! 💻</p><p><br /></p><p>Det går generelt rigtig godt for mig. 😃</p><p><br /></p><p>Jeg er trappet helt ud af et af de præparater jeg har fået, nemlig Invega. Jeg gik fra 6 til 3 til 0, uden nogen form for problemer. Så det er et overstået kapitel. 👍</p><p><br /></p><p>Det andet præparat vi har ændret på, er Cymbalta. Der er jeg gået fra 120 til 90 til 60 mg. Det er ikke mere end en uges tid siden seneste justering, så det er for tidligt at vurdere. Men på 90 mg havde jeg det i hvert fald godt. Jeg valgte at være på den dosis i 8 uger, for jeg følte ikke jeg var helt sikker, efter de første 4 uger.</p><p>Indtil videre går det godt på 60 mg. 😊</p><p><br /></p><p>Når lægen og jeg har talt sammen (videokonsltation om 3 uger) vil hun gerne have, at vi venter ca et år, med at justere mere. 📅</p><p><br /></p><p>Jeg synes at det er lang tid, at vente. 🙁</p><p>Men jeg forstår hende godt. Det er godt at se, hvordan medicin ændringerne påvirker mig, på lidt længere sigt. 👀</p><p>Vil jeg fx blive mere udfordret af ændringer i hverdagen, som følge af årets gang?? Årstider og begivenheder kan påvirke mig på en ny måde, fordi jeg er vant til at have en vis medicindosis, i blodet, og dertil kommer alle de ting, man oplever i privatlivet. Det er naturligt at humøret skifter, men vil det blive for svært for mig?? Det kan man ikke vide, allerede. Så det giver god mening at se tiden an. 👓</p><p><br /></p><p>Indtil videre er 2022 gået godt for mig. 😊</p><p>Dog har jeg været meget træt, men det er vist bare, fordi jeg har givet mig selv for meget lov, til at slappe af. Så er det svært, at komme igang igen.</p><p>Men jeg er villig til at gøre en indsats!! 🏭</p><p><br /></p><p>Vi har erfaret, at det er tanken om at skulle <b>gå</b>, hen på arbejdet, har været svær for mig. Lysten til at møde op, og være aktiv derhenne, har ikke været påvirket. Jeg har "bare" ikke overskud til at gå afsted, selvom jeg møder senere end de andre. 💭</p><p><br /></p><p>Her i marts har vi derfor testet den "metode" hvor morgenstøtten bliver indtil vi kan gå hen til bussen sammen. Bostøtten har som regel mulighed, for at være her til kl. 10.00. </p><p>Bussen kører kl. 10.18. Men for mig er det underordnet, hvor længe jeg skal vente alene ~ bare det foregår ved stoppestedet, og ikke hjemme i sofaen. 🚌</p><p>Der er et skur, med en bænk. Havde der ikke været noget af sidde på, havde jeg nok købt en rygsæk, der kan foldes ud til en taburet. Dem man ofte benytter på fisketure. 🐟</p><p><br /></p><p>Der er det ene minus, at jeg ikke får motion, men det må vi kompensere for. </p><p>Det kunne fx være, at jeg kunne gå nogle ture i arbejdstiden, eller med bostøtten, om eftermiddagen. Det har vi tid til, fordi vi kan bytte om på opgaverne. Der er blevet tid om morgenen, til at lave husarbejde, såsom at støvsuge eller rydde op. </p><p><br /></p><p>Jeg er ikke lige morgenfrisk hver dag, men det føles meget mere overskueligt, at lave praktiske ting, end at skulle ud at gå. </p><p>Det er ligesom en nemmere overgang, mellem fritid og arbejde, end en gåtur, der er fuld af indtryk, og hvor jeg er nervøs for, om jeg er for træt, til at orientere mig i trafikken. </p><p><br /></p><p>Nogle mennesker slapper af, når de går. Men mine sanser er konstant på overarbejde, og så er gåturen ikke spor rar. Jeg er stresset, når jeg når frem. Jeg er endda streset, før jeg går, fordi jeg ved at turen bliver en stor udfordring. 😥</p><p><br /></p><p>Jeg synes jeg er kommet OK fra start, med den nye morgenrutine. Men mit fremmøde er stadig ikke godt nok. Jeg vil meget gerne kunne klare at komme afsted, 4 dage om ugen. Dér er jeg ikke endnu.</p><p><br /></p><p>Men jeg tror på det!! 🍀</p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-70721661875589682262022-01-04T11:31:00.001+01:002022-01-04T11:31:55.198+01:00Juleferien.<p>Kæresten og jeg havde en dejlig juleferie sammen.</p><p>Men man kunne godt mærke, at jeg var stresset. </p><p>De daglige rutiner var væk, og det betyder meget. </p><p><br /></p><p>Men vi havde det rart, og det er det vigtigste!!!</p><p>Jeg var og er stadig glad, og jeg synes det har været en god jul og juleferie.</p><p>Jeg er "bare" hjernetræt. </p><p><br /></p><p>Man kunne mærke, min stress, ved at jeg hele tiden glemte ting og gjorde ting forkert.</p><p>Fx så jeg forkert i togkøreplanen flere gange, hvilket slet ikke plejer at være et problem. Normalt kan jeg tidspunkterne næsten udenad. </p><p>Jeg kom også til at købe de forkerte printerpatroner, og det opdagede jeg først, da printeren protesterede højlydt. Jeg har stadig ikke fået købt papir til den, for det har jeg også glemt.</p><p><br /></p><p>Den værste forglemmelse/misforståelse var dog, at et familiemedlem ville sende en blomst, som jeg troede jeg ville få til familiens julefrokost. </p><p>Så jeg havde ikke reageret, da den ikke var fremme inden jul. </p><p>Det krævede lidt detektivarbejde, at finde ud af, hvad der var sket. Men det viste sig, at være en misforståelse, omkring min adresse, som åbenbart stod forkert på nettet. </p><p><br /></p><p>Så jeg måtte ind at forsøge, at ændre min adresse på nettet, for det lovede jeg selvfølgelig mit familiemedlem at gøre. Ifølge både Krak og De Gule Sider eksisterer jeg slet ikke. </p><p>Så det krævede igen et detektivarbejde, at finde de steder, hvor det skulle rettes. Det første sted, der kom frem på Google, var en liste over foredragsholdere, som jeg havde skrevet mig på, i tidernes morgen. </p><p>Jeg må gå videre med det senere, for selvfølgelig skal jeg kunne findes på nettet. </p><p><br /></p><p>Familiens julefrokost 4.juledag blev aflyst, pga. corona-situationen. Det havde helt sikkert været en hyggelig dag, men jeg tror det er godt for mit mentale helbred, at den er blevet udskudt. </p><p>Jeg tror simpelthen ikke, at jeg ville have kræfter til det, og det ville jo være synd for alle, hvis jeg bare sad og hang, henover bordet, eller måtte lægge mig ind på et værelse. Sådan en gæst, gider "man" da ikke have, når man har inviteret til fest. Så må man hellere ses en anden gang. </p><p><br /></p><p>Nu er det hverdag igen, og alligevel bliver det anderledes end jeg plejer.</p><p>Jeg skal nemlig sige velkommen til en ny bostøtte, og farvel til en anden, pga. nogle omstruktureringer. </p><p>Jeg går til det, med positivt sind, men det kan blive lidt svært, er jeg bange for. </p><p>Jeg tager én dag ad gangen, det har jeg det bedst med, kan jeg mærke. </p><p><br /></p><p>Jeg er glad nok. </p><p>Jeg er "bare" hjernetræt. </p><p><br /></p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-12149039108380877882021-12-15T10:55:00.005+01:002021-12-15T10:56:55.545+01:00Det bli'r jul alligevel<p>Jeg har ikke pyntet så meget op i år, og jeg har opgivet at skulle have et juletræ i år. </p><p>Jeg har heller ikke selv fremstillet julepynt, og jeg har valgt ikke at sende julekort i år.</p><p><br /></p><p>Jeg havde forventet det af mig selv. </p><p>Men det er OK. <i>Det bli'r jul alligevel.</i></p><p><br /></p><p>Jeg har købt alle de nødvendige julegaver, men måske vil jeg købe én til. Alle gaver er købt på nettet. Det er smart, man kan det. Jeg betaler gerne lidt ekstra, for at få gaverne leveret til min dør. </p><p><br /></p><p>Jeg har fået lov til at ta' gaverne med hen på værkstedet. Så hjælper personalet, med at pakke dem ind. </p><p><br /></p><p>Jeg har ingen børn, som kan blive skuffede. Der er intet jeg skal, ud over at købe julegaverne. Så det er bare mig selv, der har skullet skrue forventningerne ned. </p><p><br /></p><p>Jeg har brug for en rolig december i år, og det får jeg, når bare jeg er realistisk omkring min egen formåen. Jeg kan tage revanche næste år. </p><p><br /></p><p>Det vigtigste er, at kæresten og jeg hygger os, og at vi får en god juleaften sammen med familien. </p><p>Det er fuldstændigt ligegyldigt, om vi spiser flæskesteg eller pizza. Bare vi har det rart. </p><p>Det er jeg sikker på, vi får. Det bliver en god jul. </p><p><br /></p><p><br /></p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-91499241915175199732021-12-15T10:42:00.004+01:002021-12-15T10:44:35.113+01:00Medicin<p>Jeg har, i samråd med min bostøtte, og ikke mindst min nye læge, vurderet at jeg er stabil nu. </p><p>Jeg er rolig, jeg bliver ikke vred og udadreagerende mere, og jeg er i stand til at træffe fornuftige beslutninger. </p><p>Derfor er jeg begyndt at trappe ud, af noget af medicinen.</p><p><br /></p><p><i>Jeg bliver ikke medicinfri. </i></p><p>Men der kan være store fordele for mig, ved at reducere i min medicin. Enten sætte styrkerne på de enkelte præparater ned eller fjerne ét ad gangen --- eller ved at "lægge sammen" så jeg i stedet for to næsten identiske præparater kun får ét, evt. i en større dosis. </p><p><br /></p><p>Vi gør det, fordi medicin ofte får flere og flere bivirkninger, ad åre, for den enkelte patient. </p><p>Ikke mindst er jeg blevet meget overvægtig. Derfor vil vi gerne fjerne noget af det medicin, der gør mig mest sløv. </p><p>Så får jeg sandsynligvis flere kræfter, til at gå ture med bostøtterne, og være mere aktiv generelt. Det kan måske reducere min vægt. (Selvfølgelig skal jeg også spise sundt!!) </p><p><br /></p><p>Indtil videre er 1 præparat fjernet helt. (Invega, 6 mg.)</p><p><br /></p><p>Hver 4. uge skal jeg til opfølgning hos lægen, sammen med en af bostøtterne. </p><p>Er det gået godt i perioden, kan vi tage næste skridt. Og så fremdeles. </p><p><br /></p><p>Dog holder vi en lille pause, her i julen, for at jeg ikke skal være ramt af eventuelle symptomer, i en tid, der kan være stressende for alle. Desuden er det bedst, jeg kan få fat på min læge, hvis jeg får det skidt, og lægehuset er jo ikke åbent i juledagene. </p><p><br /></p><p>Det bliver spændende, at se hvor langt jeg kan komme ned, men det må ikke naturligvis gå ud over mit generelle funktionsniveau. </p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-74192648225979541832021-12-08T11:05:00.000+01:002021-12-08T11:05:22.432+01:00(Manglende) forestillingsevne.<p>På Facebook har jeg ofte oplevet autistiske personer benægte, at de har en manglende forestillingsevne. Men det kan ikke være andet end 100% forkert. </p><p><br /></p><p><b>Ingen</b> mennesker får en autismediagnose, uden at have en manglende forestillingsevne, for det er simpelthen et af grundsymptomerne ved autisme. </p><p><br /></p><p>Hele præmissen er jo, at man ikke evner at forestille sig hvad man ikke ved (endnu.) Man kan simpelthen ikke vide, hvordan den manglende forestillingsevne påvirker en selv. Man ved simpelthen ikke, hvad det er man mangler. Det er jo det begrebet at have en manglende forestillingsevne betyder. </p><p><br /></p><p>Det er et sansebedrag, på samme måde som når skizofrene personer tror at de stemmer de hører, er virkelige. Disse personer har også brug for at få en undervisning i, hvordan sansebedraget påvirker deres virkelighedsopfattelse, når de er raske nok til det. </p><p><br /></p><p>Ligeledes er de ting, vi tror vi kan, og de evner, vi tror vi besidder, ikke altid i overensstemmelse med sandheden. Men også vi kan undervises i det. </p><p><br /></p><p>Første skridt er bare at erkende, at der er ting, netop den enkelte person, ikke forstår. </p><p>Og at acceptere, at der er ting om en selv, som andre ved bedre, end man selv gør. </p><p><br /></p><p>Jeg ved godt, at det er svært, at ændre på den opfattelse man har af sig selv. Men hvis man erkender, at autismediagnosen giver bestemte symptomer, som kun andre kan se, kan man komme rigtig langt hen mod en bedre forståelse af sig selv og verden omkring en. </p><p><br /></p><p>Det er simpelthen af afgørende betydning for, om man lærer at klare sig bedre, i hverdagen. </p><p>Om man bliver mere selvstændig, og kan flere ting selv. </p><p><br /></p><p>Jeg ved, det er en stor kamel at sluge.</p><p>Men man kan godt spise en hel kamel selv, hvis man skærer den i små bidder.</p><p>Noget kan man putte i fryseren, og vente med at spise det, til senere i livet.</p><p>Måske smager kamelen ikke særlig godt. Men livet har nu engang givet dig en kamel at spise, og du får ikke dessert, før du har spist op. </p><p><br /></p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-24283068864866654802021-12-08T10:36:00.005+01:002021-12-08T10:37:29.258+01:00Ikke det jeg håbede på.<p>Jeg er lidt ked af, at jeg ikke får brugt min blog så meget mere. For egentlig har jeg meget, jeg gerne vil fortælle. </p><p>Men jeg tolker det sådan, at i stedet for at sidde foran computeren, har jeg været mere "til stede" i den virkelige verden. </p><p><br /></p><p>Jeg vil prøve, om jeg kan få mere gang i bloggen igen. </p><p>For der mangler stadigt fokus på os, om hvem man siger vi har et "moderat funktionsniveau." </p><p><br /></p><p>I medierne hører man sjældent om os. </p><p>Der er altid fokus på ekstremerne --- enten handler det om højt begavede autister der kan varetage specialiserede jobs og derfor er nærmest uundværelige for samfundet --- eller også handler det om dem, der har det så svært, at de næsten bare sidder og slår hovedet ind i væggen. </p><p><br /></p><p>Virkeligheden er, at vi er langt flere i den store mellemgruppe. </p><p>Os, der har væsentlige funktionsnedsættelser, men klarer os OK i hverdagen, hvis vi får den rigtige opbakning. </p><p><br /></p><p>Men for en kommunal sagsbehandler eller en ganske almindelig dansk borger, findes vi nærmest ikke.</p><p>Vi kan være veltalende, og derfor forstår de ikke, at vi har særlige behov. Og hvis vi har fået støtte i en periode, kan en sagsbehandler let tolke det som om at nu går det så godt, at vi sagtens kan klare os selv. Man har det indtryk, at vi bare skal hjælpes i gang, og med tiden vil blive helt selvhjulpne. Derfor er de støttetilbud, vi kan få, ofte af midlertidig karakter. </p><p><br /></p><p>Ofte placeres vi i kommunernes støtteordninger for sindslidende, frem for i tilbud for handicappede.</p><p>Det er helt forkert. For tilbud til sindslidende er beregnet til helt normalt fungerende personer, som på et tidspunkt i livet har fået en psykisk sygdom. </p><p>De bliver ofte raske igen. Heldigvis for dem. Men vi har aldrig nogensinde været "raske" og vi bliver det heller ikke. Vores handicap er livsvarigt. </p><p>Vi har ikke de erfaring, de psykisk syge har fra før deres sygdom debuterede. Den erfaring som hele det psykiatriske system arbejder ud fra, at man skal kunne genbruge, når man bliver rask. </p><p><br /></p><p>Eksempelvis har mennesker med sindslidelser ofte gået i helt almindelige folkeskoler og gymnasier, haft venner og fritidsinteresser og haft et almindeligt arbejde, før de blev syge. </p><p>Den erfaring har vi sjældent, for vores handicap har givet os vanskeligheder, allerede i barndommen. Tit har vi været fuldstændigt udenfor det sociale fællesskab, og vi har måske (haft) særlige indlæringsvanskeligheder. Fx er jeg ekstremt dårlig til matematik, selvom jeg ikke er ubegavet. </p><p><br /></p><p>Jeg vil gerne være med igen, til at sætte fokus på os, der betegnes som moderat fungerende. </p><p>Jeg har jo lykkedes med det før, og kampen er langt fra slut. </p><p><br /></p><p>Derfor er mit tidlige nytårsfortsæt, at bruge min blog mere. </p><p>Måske vil jeg holde foredrag igen, hvis der er interesse for det, og jeg har kræfterne til at markedsføre tilbuddet. </p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-71636587138899759822021-07-01T09:28:00.002+02:002021-07-01T09:28:21.291+02:00Aktiv!Jeg har været meget inaktiv, det seneste halve års tid, og det har bekymret både personalet og mig selv.<div>Men nu tror jeg, at det begynder at vende, efter at vi har sat min motion mere i system.</div><div>Jeg får også vitaminer nu, og en større dosis kalium, og vi prøver at sætte mine indkøb mere i system.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Personalet omkring mig har holdt et møde, om hvordan de kan støtte mig til at være mere aktiv, og det er clearet med min sagsbehandler. <div><br /><div>Vi laver ikke min overordnede handleplan om. (Men sagsbehandleren sagde, at vi kunne gøre det, hvis jeg var interesseret.)</div><div>Vi sætter bare nogle ekstra ting ind, og fokuserer på dem i en periode, og så går vi tilbage til det generelle fokus på alle handleplansmålene. </div><div><br /></div><div><br /></div><div>Jeg er begyndt at gå ture sammen med bostøtten, om tirsdagen og torsdagen.</div><div>Mandag, tirsdag, onsdag og fredag morgen går jeg hen på arbejdet, med bostøtten. </div><div>Og om onsdagen og fredagen skal jeg cykle på kondicykel.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Jeg cyklede for første gang i går. (Jeg har gjort det før, men det er flere år siden.)</div><div>Det var drønvarmt, men jeg klarede at cykle over 2,5 km. på 10 minutter. </div><div>Skalaen for modstand går fra 1-8, og de første 5 minutter cyklede jeg med modstand 4, og de sidste 5 minutter med modstand 3. </div><div><br /></div><div><br /></div><div>Jeg håber ikke, at det regner i eftermiddag. For der skal jeg ind til byen, sammen med en bostøtte. </div><div>Vi går turen, så jeg dels får motion, og dels får ordnet nogle ærinder. </div><div><br /></div><div>Jeg er nødt til at besøge telebutikken, for jeg skal have hjælp til noget på min mobil. </div><div>Desuden vil jeg gerne i Zizzi, for at købe noget sommertøj.</div><div>Så må vi se, om vi skal i andre butikker. </div><div><div><br /></div></div></div></div>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-29457350856382610272021-04-29T10:07:00.001+02:002021-04-29T10:07:09.580+02:00Sundhed<p> Jeg var hos "min" sygeplejerske, for et par uger siden. </p><p><br /></p><p>Vi talte om, at jeg er glad og har energi fra morgenen af, men hurtigt bliver træt. Hun tog nogle blodprøver, og fandt ud af, at jeg havde vitaminmangel, og at mit kaliumtal var for lavt igen. Det er ikke farligt, på nogen måde. Det gør mig bare træt og øm i musklerne. </p><p><br /></p><p>Nu får jeg mere kalium, 2 piller om dagen i stedet for 1, og så skal jeg have taget en blodprøve om 3 uger, for at se om tallet ligger rigtigt. </p><p><br /></p><p>Min bostøtte er vist ikke helt tilfreds --- men det er JEG --- med mit vægttab. Og det er MIN "stemme" der tæller. Jeg har "kun" tabt 3,9 kg. siden d. 2/2, men for mig er det MEGET stort, at jeg har undgået at tage på. </p><p><br /></p><p>Jeg har det godt, og er glad. Jeg har bare været meget træt, men det er bedre nu. </p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-21896240776298486182021-03-25T10:15:00.001+01:002021-03-25T10:15:20.944+01:00Forårshumør<div>I går plantede jeg stedmoderblomster, i 3 krukker udenfor. Helt traditionelle, blå/gule, som jeg plejer at have foran huset. </div><div>Jeg har også købt påskeliljer, der står i 2 krukker. </div><div><br /></div><div>De er lidt kedelige at se på, før de springer ud, så jeg har ikke taget billeder af dem. </div><div><br /></div><div><br /></div><div>Jeg regner med, at købe flere blomster i eftermiddag, og plante dem med det samme. </div><div><br /></div><div><br /></div><div>Jeg har haft god energi i den seneste tid, men det skifter selvfølgelig fra dag til dag, hvor mange kræfter, jeg har. </div><div><br /></div><div><br /></div><div>Min koncentration har også været god. </div><div><br /></div><div><br /></div><div>Jeg har været i stand til at læse en hel, tyk bog, og jeg er i gang med endnu en bog. </div><div><i>Det hjælper selvfølgelig på motivationen, at de handler om et af mine yndlingsemner: Jernbaner. </i></div><div>Men man skal stadig være i stand til at processere det man læser, i hjernen.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Jeg er også i stand til at se hele TV-udsendelser, og høre hele podcast, såfremt de handler om emner, der interesserer mig, eller emner der er vigtige for tiden. </div><div><br /></div><div><br /></div><div><i>Jeg er glad!!</i></div>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-2502419349269930272021-03-24T11:24:00.000+01:002021-03-24T11:24:56.293+01:00Sims 2 udfordring<p>Jeg løb tør for idéer til, hvad jeg kunne bygge i computerspillet The Sims 2. </p><p>Men så kom jeg i tanke om, at jeg kunne da prøve, at bygge min arbejdsplads. </p><p>(Eller i hvert fald en arbejdsplads, der ligner min.)</p><p><br /></p><p>Jeg er ikke helt færdig, men jeg synes at det indendørs ligner meget godt. </p><p>Jeg er ikke tilfreds med det udendørs. Grunden skulle have været helt vandret, men jeg kom til at lave nogle ændringer i terrænet, som jeg ikke kunne få væk igen. Derfor ligger bygningerne lavere end vejens niveau. Det er ærgerligt, når jeg nu har brugt så lang tid, på selve huset. </p><p><br /></p><p>Men skidt med det. </p><p>Det er jo bare et spil.</p><p><br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-oJD_g9NLuaM/YFsSJzYv5sI/AAAAAAAADPE/MmmY1lmY0hQzVHD0voWgEF-OavYTyI4wgCLcBGAsYHQ/s600/snapshot_00000037_2d575a97.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="600" src="https://1.bp.blogspot.com/-oJD_g9NLuaM/YFsSJzYv5sI/AAAAAAAADPE/MmmY1lmY0hQzVHD0voWgEF-OavYTyI4wgCLcBGAsYHQ/s320/snapshot_00000037_2d575a97.jpg" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-qrtGZPbkKwg/YFsSJwSbHrI/AAAAAAAADO8/7mkjOQRssKAcs58VJAZ_KqY-Iu3KHDoAgCLcBGAsYHQ/s600/snapshot_00000037_4d575ab6.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="600" src="https://1.bp.blogspot.com/-qrtGZPbkKwg/YFsSJwSbHrI/AAAAAAAADO8/7mkjOQRssKAcs58VJAZ_KqY-Iu3KHDoAgCLcBGAsYHQ/s320/snapshot_00000037_4d575ab6.jpg" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-55RSD5LTBnI/YFsSJys1OYI/AAAAAAAADPA/PK5BKCU4AEUzxx_VeoUqYg5Zk8ZnjhLOQCLcBGAsYHQ/s600/snapshot_00000037_ad575ac5.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="600" src="https://1.bp.blogspot.com/-55RSD5LTBnI/YFsSJys1OYI/AAAAAAAADPA/PK5BKCU4AEUzxx_VeoUqYg5Zk8ZnjhLOQCLcBGAsYHQ/s320/snapshot_00000037_ad575ac5.jpg" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-7RNnZY_HaLo/YFsSKoZWpJI/AAAAAAAADPI/HWCRR-ZafCcAFtTBfLwuQ_SiAUjj2HVpQCLcBGAsYHQ/s600/snapshot_00000037_cd575a80.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="600" src="https://1.bp.blogspot.com/-7RNnZY_HaLo/YFsSKoZWpJI/AAAAAAAADPI/HWCRR-ZafCcAFtTBfLwuQ_SiAUjj2HVpQCLcBGAsYHQ/s320/snapshot_00000037_cd575a80.jpg" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-0EZe56Fimxc/YFsSK-1QRnI/AAAAAAAADPM/GC7Ew0WBa7QHk2C8fW-GAiKRxdS7NtIBACLcBGAsYHQ/s600/snapshot_00000037_cd575aad.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="600" src="https://1.bp.blogspot.com/-0EZe56Fimxc/YFsSK-1QRnI/AAAAAAAADPM/GC7Ew0WBa7QHk2C8fW-GAiKRxdS7NtIBACLcBGAsYHQ/s320/snapshot_00000037_cd575aad.jpg" width="320" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-JFOYRw2E8lA/YFsSK0qQBWI/AAAAAAAADPQ/HJFuM4esFfY_uSKP10KpAx86Z9YN9v4qgCLcBGAsYHQ/s600/snapshot_00000037_cd575ad9.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="600" src="https://1.bp.blogspot.com/-JFOYRw2E8lA/YFsSK0qQBWI/AAAAAAAADPQ/HJFuM4esFfY_uSKP10KpAx86Z9YN9v4qgCLcBGAsYHQ/s320/snapshot_00000037_cd575ad9.jpg" width="320" /></a></div><br /><p><br /></p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-77836456252945279272021-03-05T09:57:00.003+01:002021-03-05T09:57:39.248+01:00Ros af sagsbehandlerenJeg fik ros af min sagsbehandler, på statusmødet i tirsdags.<div><br /></div><div>Hun sagde, at nu er jeg blevet så stabil at justeringerne i mine mål fra år til år er meget små, så vi behøver ikke at holde statusmøde næste år.</div><div><br /></div><div>I stedet for skal personalet på Autisme Center Skive bare sende en skriftlig rapport til hende. </div><div>Det var de helt med på. </div><div><br /></div><div>Det er jeg meget glad for, at hun synes. </div><div><br /></div><div>Det var i øvrigt 20. gang vi holdt statusmøde, så jeg må siges at være erfaren ud i denne "disciplin." </div>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-27762054453309627402021-03-05T09:52:00.000+01:002021-03-05T09:52:41.488+01:00På rette kurs<p> Efter at have talt kalorier i 30 dage, har jeg tabt 2,1 kg. </p><p>Det er lige som det skal være.</p><p><br /></p><p>Jeg vejer mig om tirsdagen, og så taler jeg med bostøtten om, hvordan det går med "projektet."</p><p><br /></p><p>Jeg er glad for, at jeg kom i gang!!!</p><p><br /></p><p>Appen, der hedder Lifesum, har gjort en stor forskel for mig, med hensyn til motivation. </p><p>For alt det med kalorier og vægt der går op og ned, er meget svært for mig at forstå, uden hjælpemidler. Det er for abstrakt, eller hvad man skal kalde det.</p><p>Med appen er det hele gjort visuelt, og det appellerer til min autistiske hjerne. </p><p><br /></p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-91757994864050591902021-02-11T16:41:00.003+01:002021-02-11T16:41:28.183+01:00Jeg troede helt forkert!!<div>Sidste tirsdag talte jeg med bostøtten om, at jeg følte mig meget træt. </div><div>Da sagde hun "det er jo heller ingen hemmelighed, at du er blevet større" og det førte til en snak om hvordan man kan tabe sig. </div><div><br /></div><div>Til min store forbavselse, sagde hun at motion slet ikke er det vigtigste!!! </div><div>Det handler om, hvad man spiser, og hvor meget. </div><div><br /></div><div>Det gav mig nærmest et chok, for jeg har altid troet, man skal motionere mindst en time om dagen, for at kunne tabe sig. At hvis man ikke gjorde det, nyttede det slet ikke, at spise sundt. </div><div><br /></div><div>Jeg kan godt se nu, at det er mig, der er forkert på den. For jeg havde fuldstændig glemt risikoen for at tage mere på, når man spiser det forkerte. </div><div><br /></div><div>Hun viste mig en app, hvor man kan tælle kalorier, på en nem måde.</div><div>Det er smaddernemt og ligefrem sjovt, at gætte på hvor mange kalorier, der fx er i et glas mælk eller et stykke chokolade. Jeg bliver overrasket hver gang. </div><div><br /></div><div>Jeg har været i gang i 10 dage. Efter den første uge havde jeg tabt 500 gram, præcis som jeg skulle kunne. </div><div>I dag har jeg brugt en del kalorier, på at spise 100 g. chokolade, men resten af dagen har været fin, og så går det op i den sidste ende. </div><div><br /></div><div>Jeg synes, at jeg har mere overskud, men det er nok ikke maden i sig selv. </div><div>Det er snarere lettelsen over, at føle, jeg kan gøre noget ved min overvægt. For det er totalt urealistisk at forestille mig, at jeg skulle begynde at dyrke motion --- men kosten KAN jeg gøre noget ved. </div><div><br /></div><div><br /></div>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-73095671849628605382021-02-08T14:35:00.001+01:002021-02-08T14:35:12.690+01:0015 år i Skive<p> Netop i dag har jeg boet i Skive, i 15 år. 🏡</p><p>Det har været 15 dejlige år. </p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-41467506624786580432021-02-08T14:29:00.000+01:002021-02-08T14:29:08.663+01:00Stille hverdag<p> Livet går stille og roligt, her på Pølletoften. </p><p>(Det kalder Morten og jeg den vej, jeg bor på.)</p><p><br /></p><p>Morten og jeg kan heldigvis stadig ses, på trods af corona-pandemien. </p><p>Togene kører, men de må kun besætte hver anden plads, så det kan være lidt svært, at få en billet til den afgang man ønsker. Der er vi heldigvis forholdsvis fleksible.</p><p><br /></p><p>Vi er sammen hver weekend, og ofte mere end det. </p><p><br /></p><p>Vi hygger os bare hjemme hos ham eller mig. Der er jo ikke meget, man kan foretage sig, når spisesteder, kultursteder og butikker er lukkede. Det er OK, men vi glæder os til vi kan komme ud at spise igen, eller i biografen. </p><p><br /></p><p>Af og til besøger vi hans mor og stedfar. Det er hyggeligt. </p><p><br /></p><p>Idavang har stadig åbent, bare med nogle andre regler end normalt, for at vi kan holde afstand og god hygiejne, og alt det dér man nu skal, pga. corona. Det er blevet hverdag for os, at vi fx skal sidde på faste pladser, at vi ikke selv må tage mad fra rullebordet osv. og ikke mindst at hver gruppe skal blive i sine egne lokaler. Personligt er jeg kun blevet positivt påvirket af ændringerne. Jeg synes det er rart, der er lidt mere struktur, end der var før. </p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-20480287610497485052020-11-26T12:36:00.000+01:002020-11-26T12:36:20.270+01:00Dagens fokus<p>Jeg har så mange idéer og forestillinger om hvad min fritid skal indeholde, at det næsten gør ondt i min hjerne, at tænke på alle mulighederne. </p><p><br /></p><p>Derfor har jeg sat grænser for mig selv, ved på forhånd at udvælge nogle aktiviteter. </p><p>Jeg har givet mig selv x muligheder, at vælge imellem. </p><p>Så <i>skal</i> jeg holde mig til dem, og lægge alle de andre idéer væk. </p><p><br /></p><p>For at tydeliggøre mine muligheder, har jeg lavet et ark med piktogrammer. </p><p>Det gør det nemmere for mig at "føle" hvordan det vil være, at strikke, læse osv. </p><p>Og som jeg ofte har nævnt, bliver piktogram ark ikke så let forvekslet med andre papirer, med risiko for at ende i skraldespanden. </p><p><br /></p><p>Indtil videre fungerer det rigtig godt.</p><p>Jeg overvejer at lave en version "kun" med juleaktiviteter. </p><p><br /></p><p><br /></p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-86126198364732372342020-09-18T14:45:00.005+02:002020-09-18T14:45:29.853+02:00Diddl-musen<p>For tiden skal man jo have mundbind på, i de offentlige transportmidler. Det er Diddl ikke så glad for. Hans snude og ører er lidt for store. Men det lykkedes!!</p><p>Jeg håber bare ikke, at vi får et angreb af luftbårne fodvorter, for jeg ved ikke, hvor jeg skal skaffe skoovertræk i hans størrelse!! 😂</p><p><br /></p><p></p><div style="text-align: left;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-tj7_NZtxmtU/X2Sp4ZC5_wI/AAAAAAAADJ4/vpAh0tFaJvYQxQN6qcOLTNBfE33hbvvTACLcBGAsYHQ/s1440/119565758_10157903536923422_2348235394709335096_o.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em;"><img border="0" data-original-height="1440" data-original-width="1072" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-tj7_NZtxmtU/X2Sp4ZC5_wI/AAAAAAAADJ4/vpAh0tFaJvYQxQN6qcOLTNBfE33hbvvTACLcBGAsYHQ/w477-h640/119565758_10157903536923422_2348235394709335096_o.jpg" width="477" /></a> </div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;"><br /></div><div style="text-align: left;">Jeg fik ham i fødselsdagsgave, af mine svigerforældre. De fandt ham på et loppemarked, da vi var på ferie på Ærø i august. Så han har været med i bilen, uden at jeg opdagede ham. </div><p></p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-59318032630488525672020-09-04T12:40:00.005+02:002020-09-04T12:40:24.475+02:00Ting der gør mig gladere<p>Som du, kære læser, måske har set i mine to tidligere opslag i dag, er jeg lidt knotten for tiden. Jeg er bare træt i hovedet, af at høre negative nyheder. Andet er der ikke i det. </p><p><br /></p><p>Der er heldigvis også gode ting i verden, og nu vil jeg fortælle om noget af det, der ofte gør mig lidt gladere. <i>Foruden det åbenlyse selvfølgelig: Min dejlige kæreste, min familie og mine venner. </i></p><p><i><br /></i></p><p>* At skrive om mit Camillaland, og om mine andre specialinteresser.</p><p>* At læse i min nye bog om Kjellerupbanen. (Den jernbane der gik igennem min hjemby Kjellerup, 1912-1968.)</p><p>* At "lege" med piktogrammer, og pynte ting med dem. Især når der er nye piktogrammer tilgængelig.</p><p>* At det er min fødselsdag på søndag.</p><p>* At se på dyr, når de vel at mærke har det godt. Både i virkeligheden, og på skærmen. Det bedste er dog, at være tæt på en kat, så jeg kan høre/mærke den spinde. Eller at se når kattene leger.</p><p>* At se børn lege og have det sjovt, og lege sammen med dem. Det er mange år siden sidst, men jeg elskede dengang at tage børn med på en fantasirejse. Så kunne jeg fx fortælle om hvordan der var nede i havet, og børnene kunne snakke med. Jeg kunne inddrage dem ved at sige ting som "Se den fisk derovre, hvor ser den sjov ud. Casper kan du fortælle Emma og Marie hvordan den ser ud? Hvilken farve har den? Hvor svømmer den hen?" Min nevø og mine to niecer og jeg har været utallige steder henne, og Casper har endda engang fanget en hval på stranden!! Ret sejt gjort af en dreng på ca 5 år!!</p><p>* At tegne og male, og lave andre kreative ting.</p><p>* Mange mange flere ting. </p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-72153631885111903422020-09-04T12:20:00.001+02:002020-09-04T12:20:07.537+02:00Nyt TV-koncept!<p>Hvis jeg, meget imod min forventning, bliver statsminister en dag (jeg stiller ikke op!!!) så vil min første lov være, at alle nyhedsmedier skulle dele deres indhold op i 2 tydeligt adskilte kategorier:</p><p>1. Det vi ved.</p><p>2. Det vi tror, vi ved.</p><p><br /></p><p>For det er da p*sse belastende, at tænde for TV-nyhederne, og høre på diverse teorier om hvorfor noget er sket, sker lige nu eller vil ske i 10 minutter, før de begynder at fortælle om fakta. </p><p><br /></p><p>Men det er nok bare mig, der er blevet en sur gammel k*lling. </p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1536270924488196366.post-35758452365171267542020-09-04T12:11:00.005+02:002020-09-04T12:11:49.759+02:00Jeg får snart lange løg!!<p> Jeg ved godt, at udtrykket "at jeg snart får lange løg" henviser til mænds testikler. </p><p>Men jeg tror altså også, at jeg er ved at få det!!</p><p><br /></p><p>Kort sagt, så er jeg dødtræt af at høre om corona!!</p><p>Det betyder <b>ikke</b>, at jeg undgår at tage situationen alvorligt. </p><p><br /></p><p>Jeg kan bare ikke rumme, at høre mere om folks private lommeteorier. </p><p>Så hold dog mund, med mindre du har en uddannelse indenfor området og reel viden om sygdommen, tænker jeg. </p><p>Jeg er så ligeglad med din mening om mundbindene eller om regeringen. </p><p>Jeg er ved at brække mig over det!! </p><p><br /></p><p>Jeg forstår slet ikke, hvorfor folk overhovedet diskuterer emnet, når de ikke har reel viden om det. Det har jeg heller ikke, derfor holder jeg min k*ft lukket. </p><p><br /></p><p>Når vi danskere bliver bedt om at holde afstand, bruge mundbind og de andre ting, så skal man bare adlyde!! Ville I også nægte at følge brandvæsenets ordrer, og først bruge dyrebar tid på at diskutere dem, hvis jeres hus brændte???</p><p><br /></p><p>Nu har jeg sagt min mening. Det er ikke et oplæg til diskussion.</p><p>Det er "bare" en update på, hvordan jeg har det lige nu, og en forklaring på hvorfor jeg ikke magter at snakke med ret mange mennesker, lige nu, og da slet ikke at se en nyhedsudsendelse i TV. </p><p><br /></p><p>Der er flere ting, der gør mig træt i hovedet for tiden, men det her er nok det mest belastende, fordi jeg bliver konfronteret med det, hver eneste dag. </p>Camilla WPhttp://www.blogger.com/profile/17858139493524033686noreply@blogger.com0