... har været lidt bekymrede for mig, i den seneste tid.
Jeg går ikke så meget ud mere.
Jeg lader Kristian købe ind, og skal jeg absolut nogen steder hen, så følges jeg med ham eller personalet.
Jeg ved ikke hvorfor det er blevet sådan, men jeg er nødt til at komme op af sofaen.
Jeg skal sige ja når Kristian spørger, om jeg vil med ud at cykle - og jeg skal selv gå en tur hver dag.
Og så skal jeg snakke med min psykolog om det, på næste torsdag.
Jeg har lavet en god eftermiddags rutine, som jeg så småt er ved at vænne mig til.
Kl. 15.00 ringer min mobil, og så tager jeg min Ritalin og et lille mellemmåltid.
Et kvarter senere ringer den igen. Så ordner jeg kattebakken, tager skraldeposerne i hånden, går ned med dem, og går derefter en lille tur.
Når jeg kommer hjem er det Stampes tur til at få motion, så jeg lader ham løbe frit i 20-30 minutter, med mindre han selv forsøger at kravle ind i buret før.
Man må jo acceptere hvis han ikke har lyst til en løbetur, og så give ham tilbuddet senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar