Mit Arbejde.



Jeg er bruger af et dagbeskæftigelses-tilbud, for mennesker med autisme mv, på Idavang i Skive
Jeg vil tro, vi er ca 70 brugere i alt --- eller borgere, som vi kaldes officielt.


Idavang er blevet en del af Autisme Center Skive, men indtil videre har jeg ikke mærket nogle ændringer i selve dagtilbuddet. 





Vi leder stadig efter et bedre ord, til at beskrive hvem vi er. 

I de første mange år, kaldtes vi "bare" for de unge, men i dag hvor man har erkendt at autisme varer hele livet, er der mange af brugerne, der er ældre end fx de pædagogstuderende, så ung er et fjollet ord at bruge. 

Så kaldtes vi brugere, men i dag hedder det officielt borger.

Det synes jeg er et træls ord.
For det første er det upræcist, alle danskere er jo borgere i Danmark.
For det andet, så minder ordet mig om Napoleons  franske revolution.

Personligt synes jeg, at vi skal hedde medarbejdere.
Så kan personalet hedde de ansatte.



Jeg arbejder 4 dage om ugen, på værksteds-linjen. 

Jeg laver alle mulige kreative ting.
Mest til at ta' med hjem, men også til at pynte på Idavang, og somme tider sælger vi nogle af de ting, vi producerer.

Når vi laver ting til os selv, betaler vi for materialerne.
Det synes jeg er helt fair!!



Jeg er rigtig glad for at arbejde på Idavang, selv om det nogle gange kan være svært at komme afsted om morgenen. 

Jeg har arbejdet her siden 1. august 2000, hvilket er næsten halvdelen af mit liv. 

Jeg kan ikke forestille mig, at arbejde andre steder. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar