Jeg har meget dårlig samvittighed i dag.
Ved 3-4 tiden i nat lukkede jeg altandøren --- og her til morgen kunne jeg ikke finde Bibsen.
Bostøtten og jeg ledte længe, men vi kunne ikke høre hende, og vi blev ret nervøse.
Til sidst siger en af os "kan hun være på altanen?"
Vi kikker selvfølgelig derud med det samme, og hun var ganske rigtigt derude.
Stakkels Bibs lå og trykkede sig ned imod gulvet, inde bag det tomme kaninbur.
Ja, nu vil nogen nok tænke, at det er da ganske almindeligt, at en kat er ude om natten.
Men Bibsen er jo indekat, så for hende var det fremmed.
Jeg ved ikke om hun frøs, eller om hun bare spandt lidt, for at berolige sig selv, men hun rystede lidt og så med store øjne op på os --- "kommer du først og henter mig nu, mor???"
Hun har nok været frustreret over ikke at kunne komme ind til varme, kattebakke og vand.
Hun var i hvert fald særdeles glad for at se mig, og styrtede derefter straks ud til kattebakken.
I dag regner det, så gider hun ikke ud på altanen.
Men jeg håber hun glad og fro smutter derud, og lægger sig i solskinnet, når regnen holder op --- forhåbentlig har hun ikke fået traumer over nattens begivenheder.
Men, mon ikke jeg husker at tjekke om hun er derude, inden jeg lukker altandøren i fremtiden, efter denne ubehagelige oplevelse!!??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar