Respeeeeeekt!

Jeg har haft meget svært ved at sove i et par uger, og i dag tog vi så til lægen om det.


Lægebesøg er altid virkelig et sats for mig, for man risikerer desværre i dagens Danmark stadig at komme ind til en læge med stærke fordomme om psykisk syge mennesker.


De er ofte af den faste overbevisning, at ethvert problem den sindslidende har er selvforskyldt og typisk også at sindslidelse pr. definition er lig med svag begavelse.

Den første anklage er konsekvent "Du har vel taget dine piller, jeg sagde jo du..." og derved fraskriver han sig med det samme ethvert ansvar for patientens tilstand.
Ja, sygdom er selvfølgelig sjældent lægens skyld, men det sker alligevel ofte at læger fx glemmer at to mediciner virker rigtig dårligt sammen og efterfølgende nægter at have gjort noget forkert.

Så fortsætter regnen af "Har du nu..." hvilket tydeligvis afslører at lægen har stillet sin diagnose allerede i telefonen, og i virkeligheden ikke gider se på det defekte brokkehoved til patient.



Derefter begynder den virkelige kamp imod lægen, nemlig det at overbevise ham om at det er nødvendigt at han undersøger dig.
Er man psykisk syg skal man pr. nemlig definition fremvise biologisk målbare beviser for at man virkelig er syg. Alt andet er klynk og så skal man bare gå hjem og ta' sig sammen.

Det skal helst være i form af virkelig ulækker byldebefængt betændelse, som lægen bliver direkte skræmt af og så han udbryder "Føj for Satan, den vil jeg sgu ikke ha' selv". 
Så giver han dig nemlig piller som virker med det samme, alene for at du ikke skal smitte ham.



Nå men nok om mine dårlige erfaringer, for sådan var det slet ikke i dag.
Jeg vandt en flink læge i lotteriet, og blev for en gangs skyld virkelig taget seriøst.
Det var en surrealistisk oplevelse, for det er man jo slet ikke vant til.


Hun målte blodtryk, lyttede på mit hjerte og tog 4 glas blod. Jeg sagde at jeg havde glemt at komme til en anden blodprøve og spurgte om hun også kunne tappe den.
Ja, da så var vi vist oppe på 7 glas i ét stik.


Ét eneste stik!!??
Det er første gang i mit liv, at jeg har oplevet nogen blodsuger finde mine ekstremt små og rullende blodårer, der ligger gemt dybt inde i de tykke arme  i første forsøg.

Alle andre plejer at stikke 5-6 gange og så sige nej nu vil vi ikke mere, tag hellere op på sygehuset - laboranterne er meget bedre til at stikke, de gør jo aldrig andet (næsten).
Men nej... det er som regel værre, fordi jeg ankommer som den 17. patient der ikke "vil" stikkes, og så er de onde i sulet over at sådan nogle som mig ødelægger deres skema, for en blodprøve skal pr. definition overstås på 3 minutter og da skal hun have nået at vende hvert glas ti gange.



Nå, men hele denne uforventede succesoplevelse endte med at hun ordinerede Seroquel Prolong, Panodil Zapp og Laktulose. Wauuuuuu, 3problemer og løst og 7 glas blod tappet på én gang.



Sol og måne må stå spevielt godt i dag.
:-D