Mine øjne er så mærkeligt indrettet, at somme tider er briller nødvendige og til andre tider er briller unødvendige, selv om jeg laver præcis samme ting.
Derfor har jeg været brilleabe on / off siden 1991.
Lige nu er jeg bare mega træt af mine briller, ikke mindst fordi de hele tiden skal pudses!
Jeg har også erfaret at de langt hen ad vejen er unødvendige, men i nogle tilfælde kan de altså ikke undværes.
Jeg har hidtil altid afvist kontaktlinser, fordi jeg ikke kan lide at røre ved mine øjne.
Jeg var fx så nervøs for at stikke mascara børsten ind i øjet, at jeg først for alvor begyndte at bruge makeup som ca. 20-årig, selv om lysten var til stede før.
Men nu har jeg erfaret, at jeg godt kan berøre mine øjenæbler.
Jeg kan bare bedst lide at gøre det uden spejl.
Men det må kunne læres, for mascarabørsten og øjendråberne er jeg jo heller ikke bange for mere.
For noget tid siden fik jeg noget eyeliner ind på overfladen af øjet, og det skulle selvfølgelig fjernes med en vatpind, og efterfølgende renses med saltvand, hvilket jeg klarede uden problemer.
Jeg måtte dog konstatere ved samme lejlighed at flydende eyeliner er ikke noget for mig, fordi det snasker for meget. Men måske var det bare et dårligt mærke, eller noget?
Samtidigt er der jo kommet linser frem, som man kan bruge i en hel måned, uden at skifte.
Så hvem ved, måske prøver jeg linserne på et tidspunkt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar