Sommer.

🌞

Det er dejligt, at solen skinner.
Det er rart at sidde udenfor.

Det gode vejr, varer forhåbentligt ved.
For jeg bliver så forvirret, når vejret skifter.

Det starter allerede om morgenen.

Jeg får en vejr-opdatering på min mobil.
Det hjælper lidt, men jeg kan stadig ikke finde ud af, hvilket tøj, jeg skal have på.
Her mener jeg ikke, om det skal være de grønne shorts eller de sorte, men hvilken type tøj, det skal være.

Jeg tager selvfølgeligt noget tøj på, inden bostøtten kommer.
Men jeg er nødt til at spørge vedkommende, om mit tøjvalg er rigtigt, og så justere det.

Jeg ved godt, at man kan klæde sig på i lag, således at man fx kan tage bukser udenpå shortsene, hvis det bliver koldt, eller tage jakken af osv.
Det har jeg lært, som spejder, for det er især vigtigt, når man ikke kan have så meget forskelligt tøj med på en lejr.
Men jeg kan ikke finde ud af det i praksis.

En anden forvirrende ting, om sommeren, er at man ikke ved, hvor hurtigt græsset og planterne gror, eller på hvilket tidspunkt, de vil få brug for vand.

Man kan godt planlægge, at ville slå græs om tirsdagen, men man kan ikke vide, om det regner, og så kan man ikke slå græsset.

Det forvirrer mig.

En tredje ting, der irriterer mig om sommeren, er at jeg ikke kan slappe ordentligt af, uden min dyne. Den er alt for varm, at sidde eller ligge med, men det er svært, at undvære den.

Det ville være smart, med en form for tungt net, man kunne tage over sig. således at man får tyngde, men ikke varme. Men det er vist ikke opfundet endnu??

Forstå mig ret:
Jeg kan godt lide sommeren!!

Men min autist-hjerne kan ikke rigtig forstå, hvad der sker om sommeren, fordi det er så afhængigt af vejret.

Det er nemmere om vinteren.
Der bliver jeg bare indenfor, hvor der ikke sker de store klimaforandringer.

Det ville være lettere, hvis vejret kun skiftede 1 gang om ugen, eller den aktivitet man skal foretage sig, kun skifter 1 gang om ugen.

Ligesom da jeg var barn, og skulle på spejderlejr.
Der vidste jeg, at nu skulle jeg være udenfor, og sove i telt, i en uge.
Uanset hvordan vejret var.
Og vi havde allesammen det samme tøj på, som lederne fortalte os, hvornår vi skulle skifte.

Der er mange flere ting, at forholde sig til, når man er voksen.
Og det lærer jeg forhåbentlig engang.