Sidste år blev jeg sat lidt ned i medicin.
Det gik rigtig godt --- i 3 måneder. Så kom der en dum periode. Nu har jeg det fint igen.
Jeg fik mere energi og var glad og positiv; men det blev hurtigt til alt for meget energi og nærmest eufori.
Jeg udviste tegn på, at jeg var på vej til at blive manisk, hvis ikke jeg kom tilbage på medicinen. Heldigvis kunne jeg selv mærke det. Jeg bad selv om, at blive sat op i medicin igen.
Resultatet er blevet, at på ét præparat gik jeg fra 120 til 60 mg. Det har ikke givet problemer. Men det andet præparat, kunne jeg altså ikke undvære.
Lægen og jeg er enige: Der skal ikke røres mere ved min medicin.
Jeg fik stor ros af hende, for både at tage initiativ til at undersøge, om jeg kunne klare mig med mindre medicin --- for selvfølgelig skal man ikke have mere end man har brug for --- og for at have selvindsigt nok, til at kunne opsøge hende igen, for at finde en ny løsning. I dette tilfælde begynde på medicinen igen.
Det er næsten et år siden nu.
Jeg har det godt. Mit energiniveau svinger lidt. Det må det også gerne, bare det ikke går for meget op eller ned.
I de seneste dage har jeg haft en del overskud. Jeg ved ikke, om der er nogen særlig grund. Måske er foråret på vej?? Jeg er bare glad for, jeg kan lave mere, end jeg plejer. Men jeg husker også at holde pauser. Det er meget vigtigt. Ellers følges en dag med stor energi af to med nul energi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar