Mit handicap (2)

Forleden dag gik det op for mig, hvad der egentlig sker i mit hoved, når jeg bliver stresset.
Jeg kalder det, at min Asperger og min ADHD der kommer op at slås. 

Asperger-delen af mig elsker orden og systematik, og hun kan li' at arbejde længe med et emne, og være grundig og virkelig gøre sit bedste.

ADHD-delen af mig derimod er utålmodig, impulsiv, lidt doven, laver mange overspringshandlinger, og koncentrerer sig ikke nok. 

Det skifter, hvem af dem der bestemmer.
Somme tider siger den ene til den anden, at du gerne må bestemme i dag.
Men hvis de ikke er enige, udløser det kaos i mit hoved.

At få dem til at enes, er som at passe to trodsige børn, der hver har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
En god pædagog eller forælder, ved at så er man nødt til at lave en struktur, der tilgodeser begge børns behov. 








Jeg har brugt Samsungs s-planner (en helt almindelig præ-installeret kalender-app på min smartphone) i et stykke tid, og nu har jeg købt en tablet, hvor jeg også har s-planner. 

Det er forskelligt, hvor meget jeg planlægger, men det er helt almindelige hverdagsting.
De fleste mennesker kan huske at spise på bestemte tidspunkter, gå i bad osv, men det glipper ofte for mig, derfor har jeg kodet det ind i min s-planner. 

S-planneren supplerer det ugeskema, jeg har for aktiviteter sammen med personalet.




Kalenderen er nødvendig for mig, fordi jeg ikke kan finde meningen, med opgaver der ikke har et konkret formål her og nu.

Jeg kan ikke "automatisk" regne ud, at hvis jeg fx vil spise aftensmad kl 18, så skal jeg igang med madlavningen kl 17.

Det giver heller ingen mening for mig, at vaske tøj nu, selv om der er flere sæt tilbage i skabet. 
Jeg kan ikke regne ud, at hvis jeg hele tiden venter til i morgen, så får jeg et problem. 




På specialskolen --- hvor jeg gik i 8. - 10. klasse ---  fik vi ofte udleveret skemaer, der detaljeret beskrev hvad vi skulle gøre, i løbet af dagen. 
Der var en meget høj grad af diktatur, i forhold til hvad jeg var vant til i folkeskolen. 

Det var svært for mig, at acceptere, for det gav ikke mening for mig, på det tidspunkt, og graden af frihed var meget lille, i forhold til i folkeskolen hvor vi selv havde mere ansvar for vores egen læring, og i højere grad selv fik lov til at vælge vores arbejdsmetoder. 

Jeg oplevede det på ingen måde som positivt, fordi jeg ikke forstod meningen med at det hele skulle være så "stramt" og fordi de voksne tog alle beslutninger, frem for at lære mig at løse problemerne selv. 

Den tanke, at vi kunne lære at styre vores egen kalender, tror jeg slet ikke var tænkt endnu.
Men da jeg først opdagede, at hvis man bliver hjulpet til at finde sit personlige formål med at have en struktureret hverdag --- ved hjælp af positiv, ressourcefokuseret vejledning --- så kan man have utroligt stor glæde af det.




At finde sit personlige formål, er et vigtigt begreb for mig. 

At gøre noget, fordi andre siger man skal, skaber ikke samme virkelyst som hvis man selv kan se et formål og har noget at glæde sig til, ligesom skæld-ud virker dårligere end ros, for de fremskridt man gør sig. 

5 kommentarer:

  1. Hej Camilla.
    Det var et virkeligt godt stykke du skrev om forholdet mellem din Asperger-del og ADHD-del. Jeg fik noget ud af, at læse om de struktur redskaber du bruger til at holde styr på din hverdag med.
    Hilsen Jesper

    SvarSlet
  2. Jeg synes denne beskrivelse er virkelig god. Jeg har selv infantil autisme og ADHD og kan genkende meget af det du skriver. Især det med at hvis man skal gøre noget, skal det give mening for en selv. Sådan har jeg det selv rigtig meget. Det giver heller ikke mening for mig at skulle gøre noget bare fordi andre siger jeg skal. Og jeg kan heller ikke tage hvis man skælder mig ud, jeg lærer intet af det, men bliver tvært i mod voldsomt provokeret af det. Til gengæld lærer jeg meget af ros. I psykologi kaldes det vidst "positiv forstærkning." Altså når man roser for de fremskridt der gøres. Jeg havde psykologi på C-niveau da jeg gik på HF.

    Jeg kan godt lide dine beskrivelser af autisme og synes din blog er rigtig flot og godt skrevet.

    Mvh Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne vildt godt tænke mig, at blive godkendt til din blog, hvis jeg må. :) siemoneit2006@hotmail.com

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. p.s.

    Jeg har selv en blog som jeg bla. bruger som en dagbog, men hvor jeg også skriver om de pædagogiske tiltag der virker for mig. Da bloggen kun er for bestemte personer skal man godkendes for at kunne følge med på den. Jeg fandt din mail under "kontakt" og har godkendt dig til bloggen. Bare så du ved det.

    SvarSlet